Rasmus Falk er den FCK-spiller, jeg helst vil have

Hvis Fanklubben kunne vælge en spiller fra en af rivalklubberne, hvilken spiller ville man så vælge? Her er svaret.



TBF_Primary_RGB_250x257FC København og FC Midtjylland kæmpede en hård kamp om Pione Sisto, men det blev i sidste ende FC Midtjylland, der formåede at hente den tidligere landsholdsspiller hjem fra spansk fodbold og Celta Vigo.

Og da Rasmus Falk skulle væk fra OB på en fri transfer, var både Brøndby IF og FC København interesserede. Det endte med, at FC København løb med fynboens signatur.

Ja, det hænder, at spillere er interessante for flere Superliga-klubber, og det hænder da også, at din favoritklubs rival er lykkedes med at finde en rigtig dygtig og skarp spiller.

Men hvilken spiller ville Fanklubben allerhelst have fra rivalen?

Altså hvilken spiller ville en FC København-fan plukke fra Brøndby IF, hvem ville Lyngby stjæle fra FC Nordsjælland, og hvem napper Viborg fra FC Midtjylland?

Det får I svar på herunder. Fanklubben er nemlig blevet bedt om at vurdere, hvilken spiller de helst vil have fra rivalklubben. 

Der er ingen tvivl. Jeg ville vælge Tochi, som desuden også er uddannet i Nordsjælland, men han er den eneste, der kan gøre sig gældende i FC Nordsjælland. Og endelig får Tochi sit udlandsskifte, som jeg virkelig også synes, at han fortjener. Resten af spillerne (i Lyngby Boldklub) har jeg ingen fidus til.

Kasper Henriksen
FC Nordsjælland-fan

TBF_Primary_RGB_250x257


Vi har som klub/fans ikke rivaler i den danske Superliga, så i stedet kigger jeg på vores største konkurrent i ligaen, som må være Vejle, som vi rykkede op sammen med sidste år. Jeg siger derfor Oliver Provstgaard. En fantastisk dygtig forsvarsspiller, som ligger til at blive et rigtig godt salg for Vejle inden længe. Og de millioner kunne vi da godt bruge i HIF. Så både ud fra hans kvaliteter på banen og ud fra det økonomiske aspekt, så falder mit valg på Provstgaard.

Mikkel Larsen
Hvidovre IF-fan

TBF_Primary_RGB_250x257


FCMs største derby-rival er Viborg, men der er ikke nogen oplagte kandidater, så jeg går med FCK, med hvem vi jo ofte kæmper om topplaceringer. Og fra FCK vil jeg allerhelst plukke Rasmus Falk. Han ville kunne give noget af den offensive kreativitet fra midtercirklen, som vi mistede med Kristoffer Olssons sygdom. Og det ville gøre ondt på FCK, som er ret afhængige af ham. For en sæson eller to siden kunne jeg også have sagt Patrick Mortensen fra min personlige aversion, AGF. Men han har ikke helt skarpheden fra tidligere. Så jeg napper en Falk og forærer ham en pæn trøje.

Thomas Schouv Jakobsen
FC Midtjylland

TBF_Primary_RGB_250x257


OB’s største rival i Superligaen er svær at pege på, der er lidt langt fra Odense til de andre klubber, og B1909, B1913, OKS og så videre gider jo ikke rigtig lege med os. Spørger du fans, så vil de nok pege på AGF, BIF, FCK og FCM som dem, de ikke kan lide. Jeg er personligt mest til AGF og BIF af historiske årsager, men ligegyldig hvem, vi tager, vil jeg pege på venstre wingback eller en angriber, da det nok er her, OB står svagest.

Morten Bech Højgaard
OB-fan

TBF_Primary_RGB_250x257


I Superligaen vil jeg som AGF’er helst vinde en kamp over Brøndby IF. De kampe tæller lige 10 procent mere end nogle af de andre kampe. Hvis jeg måtte lade Stig Inge Bjørnebye hente en valgfri Brøndbyspiller til sommer, så ville jeg gå med en af deres offensive spillere med mål i støvlerne – det er det, vi mangler mest i AGF. Så lad da bare Ohi eller Suzuki komme og presse Patrick Mortensen lidt, selvom Vallys måske er deres største stjerne. 

Rasmus Thomsen
AGF-fan

TBF_Primary_RGB_250x257


Jeg ville tage ham, der kan sælges for mest til sommer, fordi vores koncept er ikke, at have én dyrere spiller på én plads end på alle andre pladser. Men pistol-for-panden så ville jeg da gerne se Lucas Hey tilbage. Den fysiske, ledelses- og niveaumæssige udvikling, han havde det sidste halve år i Lyngby, var helt vildt. Jeg ved, at der er mange Lyngby-fans, der vil komme efter mig, men han er jo Lyngby-dreng. Farum havde bare et bedre sportsligt tilbud, og hvis han kommer tilbage, vil jeg fryde mig over en “Fra kunst til kunstværk”-video i bedste selvironiske og anti-Farum stil.

Morten Munksgaard
Lyngby Boldklub-fan

TBF_Primary_RGB_250x257


AGF vil også være nemt. Tobias Mølgaard er elsket i Vejle, og der er helt klart en plads til ham på holdet.

Benjamin Nielsen
Vejle Boldklub-fan

– Der er ofte blandt fans i VB diskussioner om, hvem der er den største rival. Den ældre generation vil sige AGF, mens den yngre vil sige Horsens.

– Jeg vil nok også sige, at det i nyere tid mest er Horsens. Det kan tydeligt mærkes på tribunen i kampene. Om ikke andet er det tydeligt, at Horsens har noget i klemme, selvom de egentlig aldrig har været eller er en fodboldby.

– Problemet med det her med at vælge en er også, at ingen i Horsens vil kunne gå ind i vores start-11. Hvis vi må sige spillere, der er på lån, så har vi jo Anders K. Jakobsen. Deres topscorer, der blev træt af tomme tribuner. Det må så være mit valg.

– AGF vil også være nemt. Tobias Mølgaard er elsket i Vejle, og der er helt klart en plads til ham på holdet.

TBF_Primary_RGB_250x257


Det må alt andet lige være mere fristende end en gold mark lidt uden for Herning med udsigt ind til bagsiden af Messecenter Herning.

Peter Birch
Viborg FF-fan

– Jeg har absolut intet problem med, at erkende, at kvaliteten i Football Club Midtjyllands trup er rigtig høj, og at der er mange dygtige spillere.

– Var der frit valg på alle Herning/Ikast-hylderne, så vil jeg nok tage Olsson (alle de bedste tanker til ham i øvrigt) eller Gue-Sung Cho, da de begge har et internationalt format over sig.

– Jeg kan godt lide spillere, der oser af international format, og det er ikke nødvendigvis det samme som de evner, de har på banen. Jeg synes Claesson har det samme snit og faktisk også vores egen Bürgy, som dog er henvist til bænken pt.

– Jeg går med Cho, som dog gerne må lade sine fjollede straffespark blive i Herning/Ikast.

– Selvom Viborg ikke spiller med i guldkampen i år, så er jeg sikker på han vil trives i vores smukke og historiske by, som jo har alt det, som Herning/Ikast ikke har.

– Måske han kunne bo nede i et hyggeligt byhus i latinerkvarteret eller en stor kasse med udsigt til søerne. Han kunne jo selvfølgelig også bo i natursmukke Dollerup bakker eller i Hald Ege.

– Det må alt andet lige være mere fristende end en gold mark lidt uden for Herning med udsigt ind til bagsiden af Messecenter Herning.

TBF_Primary_RGB_250x257


Kom nu hjem, Mads Emil. Kom hjem til Søhøjlandet, hvor du hører til. Så giver vi et års forbrug af sengetøj i Jysk, et personligt sponsorat fra Lars Lilholt og et titurskort til Hjejlen.

Jesper Koerstz Jensen
Silkeborg IF-fan

– AGF er i mine øjne Silkeborgs største rival, hvilket desværre overhovedet ikke er gengældt. Når vi skal møde Gymnasterne, går alle og glæder sig og sætter sig op i fjorten dage, mens vi for dem blot er endnu kamp som alle andre – bare med en lidt kortere bustur.

– Klassisk storebror/lillebrorkompleks, og der er ikke noget, der er sjovere end at møde en GF’er og så spørge ham, sådan lidt henslængt, om han egentlig er klar over, hvem der har vundet flest gange i vores interne opgør?

– Så får de altid et chok og tror, der er noget galt med telefonen, når de googler sig frem til statistikken.

– Og hvis jeg skal vælge en spiller fra “de hviie” (som jeg efterhånden er træt af at kalde dem), må det selvfølgelig blive Mads Emil Madsen.

– Manden er flink, elegant og introvert, altså det modsatte af en AGF’er, og selve inkarnationen på en gudsbenådet kunstgræsspiller.

– Så kom nu hjem, Mads Emil. Kom hjem til Søhøjlandet, hvor du hører til. Så giver vi et års forbrug af sengetøj i Jysk, et personligt sponsorat fra Lars Lilholt og et titurskort til Hjejlen.

TBF_Primary_RGB_250x257


Egentlig er jeg ret godt tilfreds med vores hold i Brøndby.

Morten Svan
Brøndby IF-fan

– FCK har et enormt stærkt hold, men det er ikke sådan, at jeg går og savner den eller den spiller i Brøndby. Men den spiller, jeg helst ville have fra FCK, er Rasmus Falk.

– Han kunne godt spille på vores midtbane ved siden af Wass.

– Han har nogle gode år tilbage i sig, men det havde selvfølgelig været federe, hvis han havde valgt Brøndby dengang, han skiftede Odense ud med København. For hold op, hvor har han været god for FCK!

– Magnus Mattsson kunne også være relevant – enten til den samme position på midtbanen eller måske som indskifter, så han er klar til at tage over, når Superligaens bedste spiller, Nicolai Vallys, forventeligt sælges til sommer. Men egentlig er jeg ret godt tilfreds med vores hold i Brøndby.

TBF_Primary_RGB_250x257


Det ville heller ikke gøre mig noget, at Brøndby skulle undvære ham!

Tobias Lawaetz
FC København-fan

– Det nemme svar ville være at bringe Vallys ind i Parken og lade ham spille foran sin favorittribune, men jeg går i stedet med ham, jeg personligt tror ville passe bedst ind på FCK’s hold, og det er Jacob Rasmussen.

– Selvom jeg er vild med både Denis Vavro og Scott McKenna og åbenlyst også synes, at Kevin Diks har fungeret fremragende som central forsvarsspiller, så synes jeg også, det er klart, at vores forsvar for mange gange har været uafstemt og haft for lidt boldspil i sig.

– Og omend jeg heller ikke bryder mig om at rose Brøndby alt for meget, så synes jeg Rasmussen klæder et forsvar ud fra de evner, han har på bolden og i duellerne – det ville derfor heller ikke gøre mig noget, at Brøndby skulle undvære ham!

TBF_Primary_RGB_250x257





Optakt til Randers FC - OB LIVE

LIVE: ‘Han er ikke okay’

Barcelona-avis fremhæver Martin Braithwaite

FC Midtjylland – AGF

Vækker opsigt – Thomasberg bliver væk

Zorniger med iskoldt svar inden FCK-brag

Riemer reagerer på stor landsholdschok

Den største genistreg i Superligaen?



FC København-transfer kan rykke tættere på lørdag

Ny Graulund med vild kamp: ‘Okay, vanvittigt!’

Er det Dolbergs vilde millionløn?

Roser Frank: Vil gerne mødes med ham

– Helt ærligt? Jeg ville væk fra FC Midtjylland

Ny storklub jagter Roony Bardghji



EKSKLUSIVT

Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang

I svime over Chido Obi – stjæler alle overskrifter

Eriksen med nøglerolle i historisk kamp

Tøfting: Good on paper – shit on grass

Jacob Bruun Larsens gav ‘et ret stort pengebeløb’

Kæmpestjerner reagerer på Brøndby-succes



Udenlandske medier med fokus på FCM-reserve

Tøfting revser: Han er HELT ved siden af sig selv

Kæmpe Brøndby-transfer? Cooper med klart ønske

Dansker har knap sovet: ‘Det er surrealistisk’

Nedtur for Højlund og Napoli

Smider de det hele igen? Arsenal taber til City

Stor dramatik: Liverpool slår Everton

Fra FCK til Brøndby: Gået over al forventning

Danmark når minimumsmål: Et drømmescenarie

Lukas Lerager fortryder slet ikke!

Medie: De stod bag to af Brøndbys transferbrølere

Jannik Vestergaard stopper på landsholdet

‘Har intet at sige i Brøndby – han er på vej ud!’



Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

‘Min tid i FC København var helt perfekt’

Unge FCK-talenter sender Vejle mod 1. Division

Vejle Boldklub – FC København

Hvad sker der, Randers? Nedrykningen truer

Afsløring: AC Horsens forhandler om stort talent

I chok over Brøndby-spiller: Undskyld mig lige!?

Tilbage i PL – dansker spillede hovedrolle

‘Meget bedre end at tælle penge i Danmark’

Medie: Her er topkandidaterne som Hjulmand-afløser

OB – Randers FC

Rejser til Aarhus: ‘Jeg håber inderligt på AGF’

Helt vildt: ‘Vi snakker 86 millioner kroner’

FCN vinder brag om bronzemedaljer

Superliga-helt: ‘Det er magisk’

Kæmpe Silkeborg-kollaps

Dansk komet i vildt inferno – gik fuldstændig amok

Chelsea-boss peger på ‘underliggende faktorer’

FC Nordsjælland – Viborg FF

Silkeborg IF – FC Fredericia

12.000 i Parken: DBU accepterer underskud

Mål i begge ender i Farum

Manchester United sætter Chelsea på plads