Revser Horsens-ejer: Fuldstændig bizart og bims!

Kun meget få personer i AC Horsens må udtale sig til pressen, efter at klubben har fået nye, amerikanske ejere. Niels Erik Søndergård må, som den eneste sportschef i dansk fodbold, ikke længere udtale sig.



AC Horsens har fået ny kommunikationsstrategi – en strategi, der går ud på ikke at sige ret meget. 

Lokalavisen Horsens Folkeblad kan fredag fortælle, at klubbens sportschef Niels Erik Søndergård ikke længere må udtale sig til pressen – fremover er det direktør Kristian Nielsen og til tider klubbens presseansvarlige, Frank Hove, der udtaler sig. Det efterlader Niels Erik Søndergård som den eneste sportschef i dansk fodbold, der ikke må tale med pressen.

Cheftræner Joakim Persson må udelukkende udtale sig om det sportslige – det rent strategiske i AC Horsens, eller om han ønsker sig en ny angriber, må han ikke længere ytre sig om. 

Bestyrelsen har fået mundkurv på hele vejen rundt.

Det er klubbens nye, amerikanske ejere Carlisle Capital, der står bag det omfattende hold kæft-bolsje i AC Horsens, og Tipsbladet ville gerne have stillet klubbens presseansvarlige en række spørgsmål om strategien. Frank Hove oplyser imidlertid, at han ikke vil svare på spørgsmålene, fordi artiklen i Horsens Folkeblad er faktuel forkert. 

At historien er usand, udtaler også Kristian Nielsen i et interview med bold.dk

Tipsbladet har imidlertid set dokumentation, der bekræfter indholdet i Horsens Folkeblads artikel, og artiklens skribent, Torben Andersen, fastholder da også hvert et ord.

– Jeg går ud fra, at jeg havde hørt noget fra AC Horsens, hvis de var utilfredse med noget, men det har jeg ikke, siger Torben Andersen, der er sportsredaktør på Horsens Folkeblad.

Tipsbladet har givet AC Horsens mulighed for genmæle, men klubben er ikke vendt tilbage.

Fuldstændig bizart
Tipsbladet har også oplevet, at Niels Erik Søndergård, der altid har været meget tilgængelig for pressen, henviser til direktør Kristian Nielsen, når vi har henvendt os, og det er meget usundt, hvad der foregår i NordicBet Liga-klubben lige nu. 

Det mener Troels Bager Thøgersen, der er kommentator på Tipsbladet og chefredaktør for avisen, og har fulgt AC Horsens tæt gennem mere end halvandet årti.

– Det er fuldstændig bizart, hvis de nye ejere lukker klubben om sig selv, hvilket unægtelig er det indtryk, man får. Det gælder da især, når man er AC Horsens og virkelig har brug for byens og områdets opbakning og interesse, siger han og tilføjer:

– Horsens havde vild medvind, da man havde Bo Henriksen som manager. Han var et scoop for Horsens og kastede så meget goodwill af sig både i byen men også i hele Fodbolddanmark med sin åbne, bramfri stil. For ikke at tale om de åbne døre, der altid har været et positivt kendetegn ved AC Horsens og alle, der arbejdede og arbejder i klubben. Det har altid været et godt sted at komme på besøg som journalist, også når man havde blokken fuld af kritiske spørgsmål og gik hårdt til dem, der bestemte på og uden for banen.

– Det er fuldstændig bims og en total misforståelse af den rolle, man som fodboldklub har i et lokalsamfund, hvis man som ny ejer har en idé om, at man som nummer 19 i dansk fodbolds hierarki lige nu skal til at føre stram kontrol med, hvem der præcist udtaler sig om hvad til det lokale dagblad, der om nogen leverer nyheder og fortæller om livet i klubben til dens fans.

– Jeg synes ærlig talt, det er synd for alle de folk, der knokler en vis legemsdel ud af bukserne og har gjort det i årevis for AC Horsens, ofte kun med utak og sparerunder som løn. Det skurrer i ørerne, da ikke mindst i en by, hvor erhvervslivet og fansene har medvirket til indtil flere redningsaktioner gennem årene.

– Hvorfor ikke gå den modsatte vej og åbne totalt op, som sportshold med 100 gange Horsens' omsætning i ejernes hjemland USA gør? Trenden i professionel fodbold med, at man lukker sig om sig selv, den er virkelig ikke sund og god for klubbernes og spillets forbindelse til fansene og alle de almindelige mennesker, der interesserer sig fodbold. Over tid skal dansk fodbold og fodbold i det hele taget dælme passe på med, at forbindelsen til græsrødderne ikke visner, og jeg håber ikke, det sker i dette tilfælde.

AC Horsens er på syvendepladsen i NordicBet Ligaen ved vinterpausen.





I fremskredne forhandlinger med Jens Jønsson 




LIVE

TransferLIVE: Succestræner i overraskende skifte?

Kommer med kæmpe Agger-nyhed

Ademola Ola-Adebomi kan være på vej til Danmark

Medie vurderer: Danskere kan fås til spotpris

– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!

‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’

Riemer om akut indlæggelse: ‘Bløder i mit hjerte’

De 2 MÅ være aktuelle for store danske klubber



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen

Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen

Foreslår dansk fyrtårn til storklub

Stort gyldent håndtryk til Kasper Hjulmand 



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Brasiliansk VM-mavepuster

Lukas Hradeckys nye klub? Ville være fandens sjovt

Superliga-profil i selskab med Valverde og Arteta

Panathinaikos spøger: Dansk stjerne til Neestrup?

Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Bidstrup hyldes i Frankrigs største sportsavis

Monsterbud på vej

Journalist: Nu byder de på Superliga-stjerne

Scorer kassen på dansk drømmeskifte

Eriksen er ved bevidsthed efter fald mod Ukraine

Afsløring: Randers henter stortalent på Østerbro

De jagter Henrik Meister

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

På vej væk fra FCK? ‘Sker forhåbentlig i juni’

Solgte ham i sidste uge – nu er han købt tilbage

Transferklar bomber har scoret flest mål i Danmark

Afslører: Dolberg sat til salg



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Betaler frikøbsklausul: Real Madrid henter stjerne

DBU-direktør: Vi følger op med alle spillere