Superligaens grundspil nærmer sig stille og roligt afslutningen. 19. runde er nu færdigspillet, og det startede fredag med en hæsblæsende sejr til Vejle Boldklub over AGF og sluttede med en pligtsejr til Brøndby over SønderjyskE mandag.
Vi har set nærmere på rundens bedste individuelle præstationer.
Her følger Rundens Hold i Superligaen for 19. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling:
Målmand: Patrik Carlgren, Randers FC (1)
En topmålmand i Superligaen, som diskede op med flere vigtige redninger for Randers FC mod FC Nordsjælland. Kronjyderne holdt nullet i Farum, og det var ikke mindst takket være en velspillende Carlgren.
Højre back: Nicholas Mickelson, OB (1)
Nordmanden leverede sin måske bedste præstation som OB-spiller mod FC Midtjylland. Mickelson havde gode indslag i offensiven i form af overlap, driblinger og indlæg. Han stod også bag en fin assist til Issam Jebali.
Central forsvarer: Raul Albentosa, Vejle Boldklub (1)
Det virker som en herlig karakter, Vejle har hentet til Danmark, men det er fløjtende ligegyldigt, hvis han ikke også leverer på banen. Det gjorde han bestemt mod AGF. Den spanske kampvogn både scorede og assisterede i fredagskampen, hvor han især viste imponerende evner i luftrummet.
Central forsvarer: Denis Vavro, FC København (2)
Han er vendt tilbage til dansk fodbold for fuld musik! Denis Vavro fulgte op på den flotte præstation i premieren med en brandkamp mod Viborg FF. Højdepunktet var drømmemålet direkte på frispark, men han passede ligeledes sine defensive pligter, hvad hans otte clearinger også vidnede om. En populær spiller blandt FCK-fansene.
Venstre back: Christian Sørensen, Viborg FF (6)
Superligaens bedste venstre back i denne sæson? Svaret må være ja. Christian Sørensen har fået et sent gennembrud, men det har været ventetiden værd, og Viborg-backen spiller forrygende fodbold i denne sæson. Det gjorde han også mod FCK, selv om oprykkerne tabte. Hans dødbolde og indlæg var farlige gang på gang, og han cementerede sin position som den mest chanceskabende spiller i Superligaen.
Højre midtbane: Sebastian Jørgensen, Silkeborg IF (6)
Sebastian Jørgensen har været én af de absolut bedste spillere i Superligaen i denne sæson. Mod AaB blev han noteret for både en scoring og en assist, og han bør spille i en meget større klub end Silkeborg IF i næste sæson.
Central midtbane: Ayo Simon Okosun, OB (1)
Han er sådan set ikke blandt de foretrukne i OB, men skader har tvunget Andreas Alm til at gøre brug af den tårnhøje midtbanemand. Okosun har grebet chancen på fornem vis. Han stod flot i billedet mod FC Midtjylland, hvor han fyldte godt og var stærk i duellerne. Ingen vinder en duel mod Ayo Okosun i anden sals højde.
Central midtbane: Anders Klynge, Silkeborg IF (1)
Silkeborg IF er en velsmurt maskine, og Anders Klynge er en vigtig spiller på Superligaens mest boldsikre mandskab. Han fordelte spillet godt i storsejren over AaB og var ophavsmand til flere chancer. Det var godt set af SIF at hente ham på OB’s overskudslager.
Venstre midtbane: Jon Dagur Thorsteinsson, AGF (2)
Det gik ikke godt for AGF mod bundproppen Vejle, men Jon Dagur Thorsteinsson kunne være sin indsats bekendt. Islændingen skabte flere chancer end nogen anden i 19. runde, og Mustapha Bundu omsatte én af dem til scoring.
Angriber: Nicklas Helenius, Silkeborg IF (4)
Nicklas Helenius ligner det bedste bud på en Superliga-topscorer med et hattrick mod sin tidligere klub AaB. Helenius scorede med hovedet, på straffespark og på langskud, og han er ganske enkelt bare en forrygende angriber i Superligaen.
Angriber: Nicolai Vallys, Silkeborg IF (8)
Den fantastiske sæson fortsætter for Nicolai Vallys, der godt nok ikke kom på måltavlen mod AaB, men til gengæld noterede sig for to assists. Han er én af mange Silkeborg-spillere, man bare må løfte på hatten for.
I parentes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.
LIVE
VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
OPTAKT
Egypten – Iran
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
Supercomputer: Her er VM-finalen
Her er Tysklands vej til VM-finalen
EKSKLUSIVT
“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
NYHEDER
Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad
Dembele lavede hattrick mod de norske reserver
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud
Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’
STORT INTERVIEW
‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen
NYHEDER
På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’
Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’
Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?
OPTAKT
Norge – Frankrig
NYHEDER
Neestrup og co. henter stjerne
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
AVIS
AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli
OPTAKT
