Rundens Hold i Superligaen – 2. spillerunde

Tipsbladet.dk er klar med Rundens Hold i Superligaen.



Anden spillerunde i Superligaen bød ikke på et eneste 0-0-opgør. Til gengæld bød runden blandt andet på et flot Vejle-point i Brøndby, et stærkt OB-comeback mod SønderjyskE og et nederlag til de danske mestre i Aalborg.

Vi har set nærmere på de individuelle præstationer i Superligaens premiererunde.

Her følger Rundens Hold i Superligaen for 2. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling:

Målmand: Marvin Schwäbe, Brøndby IF (1)
Marvin Schwäbe kunne sagtens have heddet Marvin Sweeper. Den del af spillet mestrer den tyske målmand i hvert fald til noget nær perfektion, viste han mod Vejle. Ofte kom Brøndby-keeperen fornemt ud af sit mål og fik pillet brodden af lange Vejle-afleveringer. Schwäbe havde også et par gode redninger – blandt andet på en afslutning fra sin tidligere holdkammerat Gustaf Nilsson. Meget fin kamp af Frederik Rønnows afløser. 

Højre back: Kristoffer Pallesen, AaB (1)
Den tidligere Viborg-spiller har slidt med at bide sig fast på AaB-mandskabet, men han har spillet fuld tid i sæsonens første to kampe, og han leverede en overbevisende indsats i fredagskampen mod FC Midtjylland. Vigtigt signal at sende til cheftræner Morten Wieghorst. 

Central forsvarer: Jores Okore, AaB (1)
Han svinger lidt for meget i niveau, men når Jores Okore rammer noget nær sit bedste, som han gjorde mod FC Midtjylland, er der ikke mange på siden af ham i Superligaen. AaB-profilen spillede en stor kamp mod de danske mestre. Det er ikke nemt både at skulle tumle med hurtige kanter og en to meter høj angriber, men det klarede Okore på fin vis. 

Central forsvarer: Erik Marxen, Randers FC (1)
Det har med tiden udviklet sig til en rigtig god idé at smide Erik Marxen ind i det centrale forsvar. Den forhenværende venstre back skal blive lidt mere stabil, men han spiller bestemt flere gode kampe i midterforsvaret, end han spiller dårlige, og mod AC Horsens kom han i vejen for rigtig mange høje bolde og indlæg.

Venstre back: Viljomur Davidsen, Vejle Boldklub (1)
Oprykkernes tidlige scoring på Brøndby Stadion var et flot, gennemspillet angrebet, og næstsidste fod på Allan Sousas scoring havde Viljomur Davidsen, der lagde et perfekt indlæg til brasilianeren. Færingen var også bundsolid i sit defensive arbejde. 

Højre midtbane: Robert Skov, FC København (1)
Suveræn præstation af Robert Skov mod Hobro. Ikke alene scorede den tidligere Silkeborg-spiller to flotte mål, han var også dygtig til især at bringe Peter Ankersen i nogle gunstige positioner. Skov kunne sagtens have taget flere mål og et par assists med sig fra 3-0-sejren, men det er vigtigt for FCK, at kantspilleren viser god form fra sæsonstarten. 

Central midtbane: Ylber Ramadani, Vejle Boldklub (1)
Arbnor Mucolli er kunstneren og elegantieren på Vejles centrale midtbane, mens Ylber Ramadani er udsmideren, og sidstnævnte var fremragende til sit job på Brøndby Stadion. Albaneren løb mere end nogen anden på banen og kom i vejen for rigtig mange blå-gule kombinationer. Ramadani formåede også at være sikker i sit pasningsspil. Stor defensiv præstation.

Central midtbane: Carlos Zeca, FC København (1)
FC København håber fortsat, at Zeca bliver endnu mere dominerende, men det ser ud til at gå den rigtige vej med den græske landsholdsspiller, der leverede en stærk præstation mod Hobro og blandt andet assisterede Viktor Fischer ved 1-0-scoringen. Zeca løber solen sort, og efter mandagens kamp fastslog Ståle Solbakken, at midtbanespilleren helt formelt nu er ny anfører i FC København. 

Venstre midtbane: Christian “Greko” Jakobsen, SønderjyskE (1)
Christian “Greko” Jakobsen kunne ikke holde kadencen i 90 minutter, men især de første 45 minutter mod OB var helt sublime. SønderjyskE-profilen scorede et flot mål og kom sågar også i vejen for flere indlæg i eget felt. “Greko” er stille og roligt ved at udvikle sig til den måske største profil på SønderjyskE-mandskabet, men han faldt som nævnt ud af kampen mod OB. 

Angriber: Adrian Petre, Esbjerg fB (1)
Hvad er det i bund og grund, man gerne vil have fra sine angribere? Mål! Det fik man fra Adrian Petre, der lavede to af slagsen for Esbjerg i nederlaget mod Vendsyssel FF. Det var ikke to smukke mål, men det var to rigtige angribermål, og en solid skarpretter får vestjyderne brug for i denne sæson.

Angriber: Mathias Jørgensen, OB (1)
Han fik kun 45 minutter på banen, men dem brugte Mathias Jørgensen på fornemste vis, og den bare 17-årige OB-angriber havde en stor aktie i, at fynboerne kom tilbage mod SønderjyskE og fik hevet et point i land efter 0-2 ved pausen. Mathias Jørgensen stod for reduceringen til 1-2 og har nu scoret i begge kampe i denne sæson. Mon ikke, at han får chancen fra start mod Randers FC på søndag. 

I parantes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.





Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg




LIVE

LIVE: Brøndby forlænger med stortalent

Superliga-profiler topper international liste

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Rundens Hold i Superligaen – 31. runde

Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen

Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion

Stort medie hylder AGF-profil

Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’

Født i Danmark og på vej til VM

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Peger på dansker: Penge ud ad vinduet



TIPSBLADET SPECIAL

Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis

Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton

Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’

Har du fuldstændig tabt småkagerne?

FC Midtjylland henter ny back

AGF er mestre – her er deres vej i Europa

Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig

Brøndby-flop færdig i danskerklub

Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus

Carsten V. Jensen med klar opfordring 

‘Sker det, får det store konsekvenser i FCM’

Da jeg så ham, knækkede filmen fuldstændig for mig

Stort TV-drama: Mest sete kamp i 13 år



TOPNYHED

– Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden

Parken kåret til Superligaens bedste bane

Sætter ALLE til salg – også to danske stjerner