Rundens Hold i Superligaen – 21. runde

Tipsbladet.dk er klar med Rundens Hold i Superligaen.



Topkampen i Parken mellem FC København og FC Midtjylland blev lidt af en fuser, men det var vand på Brøndbys mølle. De blå-gule vandt 3-0 over OB og sikrede sig førstepladsen i grundspillet, mens fynboerne ikke længere kan komme med i top seks – det har kostet Jakob Michelsen jobbet som cheftræner.

21. runde bød også på en AaB-sejr på en pløjemark i Vejle, en FC Nordsjælland-sejr i lokalopgøret mod Lyngby, tre SønderjyskE-point mod AC Horsens, mens rivalerne AGF og Randers FC delte i porten.

Vi har set nærmere på rundens bedste individuelle præstationer.

Her følger Rundens Hold i Superligaen for 21. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling:

Målmand: Peter Vindahl Jensen, FC Nordsjælland (3)
FC Nordsjælland vandt overbevisende over Lyngby i fredagens lokalopgør, men cifrene lyver, og det var et mindre mirakel, at gæsterne ikke indkasserede mål. Miraklet havde skikkelse i form af Peter Vindahl Jensen. Særligt i første halvleg diskede U21-landsholdsmålmanden op med et væld af klasseredninger, og prikken over i’et var naturligvis, da Vindahl kom i vejen for et straffespark fra Victor Torp. 

Højre back: Alexander Munksgaard, AGF (1)
Der var fornemme takter fra Alexander Munksgaard i begge ender af banen mod Randers FC. Han var den spiller, der afværgede flest Randers-angreb, han vandt flest hovedstødsdueller og samtidig var han god til at komme med i overlap. Sammenspillet med Gift Links fungerede fint. 

Central forsvarer: Mathias Ross Jensen, AaB (1)
Banen i Vejle indbød ikke til meget andet end fight og duelspil, og det var guf for Mathias Ross Jensen, der lukkede ned for Wahid Faghir og de øvrige offensivspillere i Vejle. Ross havde en evne til at læse spillet og placere sig de rigtige steder, så han kunne cleare bolden. 

Central forsvarer: Stefan Gartenmann, SønderjyskE (5)
Stefan Gartenmann er den usynlige helt for SønderjyskE i denne sæson, og i 2-0-sejren over AC Horsens leverede han igen en flot præstation, som gjorde, at gæsterne havde mere end svært ved at komme til chancer. Gartenmann lukkede af og skilte sig godt af med bolden. Han er måske ikke den store kunstner, men han er en fremragende håndværker.

Venstre back: Jakob Ahlmann, AaB (3)
Jakob Ahlmann banker sig ind på Rundens Hold med sit drømmemål på pløjemarken i Vejle. Den loyale AaB-soldat scorer ikke mange mål, og han vil helt sikkert aldrig glemme fuldtræfferen i Nørreskoven. 

Højre midtbane: Emil Kornvig, Lyngby Boldklub (3)
Lyngby fik bøllebank af FC Nordsjælland, men lagde du lige mærke til Emil Kornvig? Hold da op der er en spændende spiller på vej i Lyngby. Midtbanemanden storspillede i ly af det store 0-3-nederlag, og han er blandt andet noteret for 19 vundne dueller i kampen. Ingen spiller har i denne sæson været i nærheden af samme antal på én runde. Notér navnet Emil Kornvig. 

Central midtbane: Jesper Lindstrøm, Brøndby IF (9)
Mikael Uhre sørgede for målene, og Jesper Lindstrøm sørgede for, at holdkammeraten blev sat i scene. Lindstrøm var assistmager til alle tre mål fra Mikael Uhre, og Brøndby-profilen er nu alene i spidsen af Superligaens assistliste. Den 21-årige midtbanespiller har gang i en uforglemmelig sæson. 

Central midtbane: Carlos Zeca, FC København (2)
FCK-kaptajnen viste sig frem fra sin bedste side, da han støvsugede hver en centimeter af Parkens græstæppe i topkampen mod FC Midtjylland. Carlos Zeca gik frygtløs ind i duellerne, og han var det absolutte højdepunkt i en trist forestilling i nationalarenaen. 

Venstre midtbane: Peter Bjur, Brøndby IF (1)
Man forstod Brøndby-fansenes bekymring, da Blas Riveros gik i stykker, men lige nu er der ikke ret mange, der savner paraguayaneren. Peter Bjur er vokset med opgaven, og han spillede en stor kamp mod OB, hvor han også var tæt på at score sit første mål i Superligaen. Bjur var den Brøndby-spiller, der vandt flest dueller, og offensivt var der mange fine aktioner – som da han serverede en friløber for Simon Hedlund i første halvleg. 

Angriber: Mikael Uhre, Brøndby IF (3)
Mikael Uhre kunne tage bolden med hjem fra Odense efter et vaskeægte hattrick. Brøndby-angriberen scorede tre mål i første halvleg – et med højre, et med venstre og et med pandebrasken. Ingen kan længere være i tvivl om, at Uhre kan ende denne sæson som topscorer i Superligaen. 

Angriber: Gift Links, AGF (2)
Det er i sig selv en bedrift, når en spiller på 170 centimeter scorer et mål på hovedstød efter en dødbold, men Gift Links gjorde også andre gode ting, og han var mand for de få tekniske lækkerier, der var at berette om i lokalopgøret mod Randers. 

I parentes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.





En sort plet på hans eftermæle




LIVE

TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Ked af hemmeligt FCK-skifte

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Afsløring: FC København afviser millionbud

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Melder klart ud: Superliga-komet skal ingen vegne

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Monstrøs PL-transfer tæt på