Rundens Hold i Superligaen – 24. runde

Tipsbladet er klar med Rundens Hold fra den anden spillerunde i slutspillet.



Superligaen er garant for underholdning, og denne uges runde var ingen undtagelse. FCK tabte i Farum, FC Midtjylland vandt i Aarhus, og Brøndby snublede hjemme mod Silkeborg IF.

Og som altid var der en masse gode præstationer i Superligaen.

Tipsbladet præsenterer her Rundens Hold i 24. runde – sat op i en 4-4-2-formation: 

Målmand: Jonas Lössl, FC Midtjylland (3)
Månedens spiller i Superligaen i marts har også fået en god start på april. I hvert fald var Jonas Lössl nok engang vigtig for FC Midtjylland, der holdt buret rent og besejrede AGF – ikke mindst takket være en god redning sent i kampen. 

Højre back: Oliver Sonne, Silkeborg IF (1)
Navnebroren Oliver Villadsen bejler også til den her plads, men saksesparkskassen på Brøndby Stadion sikrer Oliver Sonne pladsen her. Det var i sandhed gol bonito, som de vil sige i Peru!

Central forsvarsspiller: Mads Bech Sørensen, FC Midtjylland (2)
Mads Bech Sørensen har været en god forstærkning i FC Midtjylland, og han leverede endnu en stærk præstation for "ulvene", da de holdt buret rent mod AGF.

Central forsvarsspiller: Adamo Nagalo, FC Nordsjælland (3)
Ja, han fik et torskedumt gult kort for at smide bolden væk, men ellers var det en stort set fejlfri indsats fra stopperen fra Burkina Faso. Han er fremragende med bolden for fødderne og var også stærk i duellerne.

Venstre back: Oliver Olsen, Randers FC (2)
Han er normalt højre back, men Oliver Olsen er blevet smidt over i den anden side i Kvalifikationsspillet. Og det klæder ham! Den 23-årige back leverede endnu en assist mod Hvidovre, mens han leverede en bundsolid præstation i forsvaret.

Højre midtbane: Dario Osorio, FC Midtjylland (2)
“Han spiller i Premier League om et par år,” lød det i Tipsbladets dom fra FC Midtjyllands sejr over AGF med henvisning til Osorio. Chileneren kom på tavlen takket være en straffesparksscoring, men foruden scoringen var det også en stor præstation. Han er god og bliver bare bedre og bedre.

Midtbanespiller: Lasso Coulibaly, Randers FC (2)
Ligesom Oliver Olsen er Lasso Coulibaly en, der har strålet for kronjyderne i Kvalifikationsspillet. Sammen med især Mohammed Fuseini – som vi vender tilbage til – har han givet Randers’ offensiv en helt anden fart og farlighed.

Midtbanespiller: Jeppe Tverskov, FC Nordsjælland (4)
Det har været a match made in heaven mellem Jeppe Tverskov og FC Nordsjælland. Det beviste han for 117. gang søndag. Midtbanespilleren leverede en stor arbejdsindsats på midtbanen og var også drønsikker i pasningsspillet. 

Venstre midtbane: Ibrahim Osman, FC Nordsjælland (3)
Det kan godt være, at han allerede er solgt, men Ibrahim Osman ligner så sandelig ikke en, der mangler motivation. Hold da op, hvor løb han om hjørner med FC Københavns defensiv søndag eftermiddag.

Angriber: Mohammed Fuseini, Randers FC (3)
Wow! Mohammed Fuseini er vanvittigt varm i øjeblikket og leverer noget, vi velsagtens aldrig har set i Superligaen før. Med to mål på 80 minutter mod Hvidovre står hurtigløberen nu noteret for fem mål på 150 minutter i Kvalifikationsspillet. Køb ham nu, Randers!

Angriber: Ohi Omoijuanfo, Brøndby IF (1)
Hans præstationer i dette forår har ikke hver gang været noget at råbe hurra for, men det var mandagens kamp. Omoijuanfo var Brøndbys klart bedste mand og scorede også et fornemt mål. Fem mål i de seneste otte kampe er det blevet til, og han ligner en, der kan blande sig i topscorerduellen. 

I parantes bemærket antallet af gange en spiller har været på Rundens Hold i denne sæson.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Sydafrika – Canada

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Supercomputer: Her er VM-finalen

FCK-profil med hattrick i målfest

FC København jagter Romane Amane

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen