Mesterskabet blev afgjort, men nedrykningskampen bliver en gyser helt til sidste sekund.
Pinsens runde i Superligaen bød på dramatik stort set over hele linjen, men hovedoverskriften er naturligvis FC Københavns 15. mesterskab til samlingen. Lyngbys skelsættende sejr over AaB og Brøndbys lussing til FC Nordsjælland vil imidlertid også blive husket i lang tid. AGF leverede også igen en ny mindeværdig præstation mod Randers, og bronzemedaljerne er nu deres at tabe.
Vi har set nærmere på rundens bedste individuelle præstationer.
Her følger Rundens Hold i Superligaen for 31. spillerunde – denne gang sat op i en 4-3-3-opstilling:
Målmand: Mads Kikkenborg, Lyngby Boldklub (2)
Tiden må vise, om det bliver Mads Kikkenborg, der sikrer Lyngby en sæson mere i Superligaen, men mandag var han De Kongeblås redningsmand med flere klasseredninger mod AaB. Kikkenborg noterede sig for fem redninger i opgøret – flere af dem var med det yderste af neglene.
Højre back: Willy Kumado, Lyngby Boldklub (1)
Den lynhurtige Lyngby-kant stod for en flot assist til 1-0-scoringen, og han voldte AaB store problemer i mandagskampen. I FC Nordsjælland kunne man ikke bruge Kumado, men han kan sagtens blive en profil i Lyngby – spørgsmålet er, om det bliver i Superligaen eller NordicBet Ligaen.
Central forsvarer: Denis Vavro, FC København (3)
Hvis Denis Vavro havde ondt i hovedet tirsdag morgen, var det formentlig hverken på grund af for mange øl eller nattens festivitas, men alle de bolde, han headede væk mod Viborg. Vavro spillede intet mindre end en fantomkamp i domkirkebyen og stod i vejen for alt, hvad hjemmeholdet kom med. Slovakken kan godt bevæge sig lidt ud på glatis engang imellem, men han var tæt på fejlfri 2. pinsedag.
Central forsvarer: Yann Aurel Bisseck, AGF (9)
Vi skal nyde AGF’s jernmand, så længe vi har ham i Superligaen, for der er ikke mange spillere som ham. Yann Bisseck spillede en dårlig kamp mod FCK i forrige runde, men man skal da lige love for, at han var tilbage på sit bedste mod Randers. Var suveræn i duelspillet langs jorden og vandt alle sine luftdueller. Og nå ja, så kom han da også på måltavlen med en iskold afslutning lige udenfor feltet.
Venstre back: Blas Riveros, Brøndby IF (3)
Han får lidt røg en gang imellem, men mod FC Nordsjælland var Blas Riveros stærkt spillende, i hvad der kan have været hans sidste hjemmekamp. Lukkede godt ned for formstærke Ernest Nuamah, og det er bestemt ikke nogen selvfølge.
Central midtbane: Mikkel Duelund, AGF (1)
Duelund er ofte god i Randers, og det var han så sandelig også tirsdag aften. Kom både på måltavlen, lavede en assists og var involveret i et tredje mål. Skabte ligeledes fire chancer og lykkedes med fire driblinger. Han vil gerne blive i AGF, og det skal klubben da bare udnytte med det samme.
Central midtbane: Nicolai Vallys, Brøndby IF (6)
Det er lidt op og ned med Nicolai Vallys, men mod FC Nordsjælland pegede pilen kun én vej for Brøndby-stjernen, der fodrede Ohi Omoijuanfo og Mathias Kvistgaarden med målgivende afleveringer.
Central midtbane: Kristoffer Olsson, FC Midtjylland (4)
FC Midtjylland må være klar til at smide et par ekstra millioner på bordet for den svenske lejesvend, der både scorede og assisterede i målfesten mod Silkeborg. En Kristoffer Olsson på toppen er en markant profil for FC Midtjylland.
Højre angriber: Emmanuel Sabbi, OB (2)
Den amerikanske offensivspiller er i forrygende form i øjeblikket, og med sine to scoringer mod AC Horsens er Emmanuel Sabbi nu oppe på at have fundet vej til netmaskerne fem gange i de seneste fem kampe. Han er spilleren, der kan sende OB i Europa.
Central angriber: Mathias Kvistgaarden, Brøndby IF (3)
Sikke en uge for Brøndby-angriberen! Fredag forlængede Mathias Kvistgaarden sin kontrakt og sikrede sig mere i lønningsposen, og mandag ødelagde han FC Nordsjælland med et hattrick. 21-årige Kvistgaarden er lige nu Brøndbys bedste kort i offensiven.
Venstre angriber: Gustav Isaksen, FC Midtjylland (10)
Superligaens formodede topscorer føjede to mål til samlingen, og det er kun at gentage, hvad der bliver sagt uge efter uge – det er en forbandet skam, at Gustav Isaksen skal bruge sit krudt i Superligaens nedrykningsspil.
I parentes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.
LIVE
Superliga-LIVE: OB bekræfter skræknyt
EKSKLUSIVT
FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’
MEDIE
Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn
EKSKLUSIVT
FCK har ringet til Zuma: ‘Ham skal I købe’
AVIS
Griner af FC Barcelonas bud
INTERVIEW
Kædet sammen med FCK: ‘Alle backs hader ham’
INTERVIEW
Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale
LIVE
TransferLIVE: Profil har hørt om interesse
MEDIE
Brøndby-spiller kan være på vej til Tyskland
TOPNYHED
Brøndby ansætter Ross Ireland fra Rangers FC
NYHEDER
Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen
MEDIE
Engelsk klub afviser AGF
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dansker til lægetjek hos storklub
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
AVIS
Melder Harder færdig i Leipzig
TOPNYHED
Sønderjyske-boss forklarer hjemsendelse
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCN har slået nordisk salgsrekord
STORT INTERVIEW
‘Unikt’: Nicolaj Thomsen jubler over nye tiltag
TIPSBLADET SPECIAL
“Hvor er den 9’er, AGF? – der mangler en angriber”
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Dette arbejder Brøndby på lige nu
MEDIE
De vil købe Ousmane Sow i Brøndby
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
MEDIE
Følger Superliga-stjerne tæt
EKSKLUSIVT
VM-spiller på listen i FCK: Falsk melding florerer
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
TOPNYHED
FC København skal møde kæmpe ikon
TIPSBLADETS DOM
Sambabold i saunaen – FCK-indkøb var suveræn
Sønderjyske og Viborg deler
MEDIE
Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard
NYHEDER
Mexico går imod strømmen
LIGE NU
