Mandag scorede Sammy Skytte sit første Superliga-mål, da Silkeborg IF tog fra Århus med tre point og en sejr på 3-1 over AGF, og den 20-årige midtbanespiller har fået et flot gennembrud i dette forår. I efteråret skrev Skytte under på en ny og forbedret professionel kontrakt med SIF, og han ligner en spiller, som klubben får stor gavn af de kommende år.
Og faktisk er Skytte ikke den eneste seriøse sportsmand i familien.
For om 15-17 dage kan Sammy Skyttes fætter blive valgt af et af de 32 NFL-hold i den brutale sportsgren amerikansk fodbold. De 32 hold afholder fra den 27. til den 29. april årets NFL draft, hvor klubberne peger på i alt 253 spillere, der altså får en fod inden for i NFL. Tilmed skriver klubberne efter draften under med nogle af de spillere, der ikke bliver valgt.
Sammy Skyttes fætter er Andreas Knappe.
Der er stadig langt til spilletid og en stor karriere i NFL for Andreas Knappe, men det er en start at blive valgt, og Andreas Knappe kan med rette gøre sig forhåbninger om at blive NFL-spiller i slutningen af april.
Andreas Knappe har spillet college football for University of Connecticut siden 2012, hvor han som offensiv linjemand havde til ansvar at beskytte quarterbacken (ham der kaster bolden). Og det er også denne position, danskeren skal spille, hvis han får chancen i NFL.
Knappe er over to meter høj, vejer mere end 130 kilo, er lys i huden og med langt hår, mens Skytte er under to meter, med en veltrimmet krop og mørk i huden. Så familierelationen er med det blotte øje ikke til at se.
– Der er ikke mange, der tænker, at vi er i familie, når de ser mig og ham, men ja, vi er altså fætre. Vores mødre er søskende, siger Sammy Skytte til tipsbladet.dk.
Ikke overraskende følger Skytte nøje med i fætter Knappes forsøg på at komme i NFL.
– Det er godt for familien, og det er sindssygt fedt, at Andreas går efter sine drømme. Han gør det sindssygt godt, og jeg håber inderligt, at han kommer i NFL, for han er en fantastisk knægt. En super seriøs idrætsmand, der har masser af power og en vilje som ganske få. Så jeg håber meget, han tager skridtet til NFL, siger Sammy Skytte.
Det er langt fra alle fodboldspillere, der kan glæde sig over at have et familiemedlem, der også dyrker idræt på et højt og ekstremt seriøst niveau. Men det har Sammy Skytte altså i sin fem år ældre fætter, og det udnytter Silkeborg-spilleren også til at suge viden og erfaring til sig i forsøget på selv at blive bedre idrætsmand.
– Nu er det ved at være noget tid siden, at jeg har set ham, for han er jo i USA, men på et tidspunkt skrev vi lidt sammen, og han gav mig gode råd. Han har længe været en del af gamet, selv om sporten ikke er den samme, så han kunne give nogle fifs til, hvordan jeg skulle agere, og hvordan jeg skulle være professionel.
– Han kommer fra en sport, hvor der er ekstremt meget disciplin, så han har givet mig noget i rygsækken, synes jeg. Han har en del mere erfaring end mig, og han spurgte også ind til, hvordan det gik med skolen og med fodbolden. Han er en kanon fyr, og jeg synes, det er fedt, at han ville bruge tid på lige at høre, hvordan jeg gik og havde det, og hvordan det gik med min fodbold, siger Sammy Skytte.
Også fremadrettet vil der blive familieevalueret, fortæller Skytte.
– Vi er lidt inden for samme verden, og det kræver nogenlunde det samme rent professionelt og mentalt for at præstere. Så jeg føler helt sikkert, at vi på sigt også kan bruge hinanden.
Draften er som sagt den 27. til den 29. april, og Sammy Skytte kan glæde sig over, at SIF først spiller Superliga-kampen mod AGF mandag den 1. maj. Det giver nemlig muligheden for at følge med sent lørdag aften den 29. april, hvor Andreas Knappe måske bliver valgt i en af de sidste runder i draften.
– Det er godt med en god dansk viking derovre. Det er nice, siger Sammy Skytte.
Også SIF-målmand Thomas Nørgaard er fætter til Andreas Knappe, men det er ikke på mødrenes side, hvorfor Skytte og Nørgaard ikke er i familie sammen. Så kom der også lige styr på stamtræet.
Andreas Knappe, Sammy Skyttes fætter og måske kommende NFL-spiller.
LIVE
VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
OPTAKT
Egypten – Iran
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
Supercomputer: Her er VM-finalen
Her er Tysklands vej til VM-finalen
EKSKLUSIVT
“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
NYHEDER
Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad
Dembele lavede hattrick mod de norske reserver
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud
Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’
STORT INTERVIEW
‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen
NYHEDER
På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’
Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’
Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?
OPTAKT
Norge – Frankrig
NYHEDER
Neestrup og co. henter stjerne
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
AVIS
AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli
OPTAKT
