Se tallene: Så hotte er lejeaftaler i Superligaen

FC København tog konsekvensen af Andreas Cornelius' skadesproblemer og hentede Jordan Larsson hos Schalke 04.

FC Midtjylland lejede Astrit Selmani af Hapoel Beer Sheva i Israel, Brøndby IF lejede Frederik Winther af Augsburg til et trængt midterforsvar, Randers FC forstærkede samme position med Carl Johansson fra IFK Göteborg, og FC Nordsjælland forsøgte at afbøde tabet af Andreas Schjelderup ved at leje Emiliano Marcondes fra Bournemouth.

Superliga-klubberne lejede ialt 14 spillere i januar sidste år, og selvom FIFA forsøger at begrænse trafikken af disse kortfristede handler, ser det ikke ud til, trafikken dør ud foreløbig.

Derfor er der så mange nu
At hente spillere på lejeaftaler har langt fra været sædvanen i Superligaens historie.

For ti år siden, hvor Sønderjyske lavede en af de bedste af den type aftaler nogensinde ved at hente Rubin Okotie i Austria Wien, var der kun tre andre spillere, der kom på lejeaftaler i januar 2014.

Året forinden havde der været tre, i januar 2015 var der fem.

Men fra 2019 og frem har der minimum været 10 lejeaftaler hver januar i Superligaen, og med tanke på, hvor mange flere handler der er om sommeren end i januar, kan vi roligt fremhæve lejeaftalen som en særligt populær januar-disciplin.

”På et overordnet plan kunne det have en indvirkning, at klubber både i Danmark men især i udlandet har gjort det til en forretning at have mange spillere på kontrakt, hvoraf de så udlejer en del.”

”Det kan give mindre klubber adgang til spillere på et niveau, de ellers ikke har adgang til, og i nogle tilfælde er de store klubber også villige til at æde en del af lønnen. Det kan gøre det interessant at leje i stedet for at hente spillere på permanent basis,” siger Niels Erik Søndergaard, der er sportschef i AC Horsens og har fulgt udviklingen på transfermarkedet indefra gennem en række år.

”Det er måske netop en konsekvens af, at der så mange penge på transfermarkedet. Multiklub-ejerskaberne skubber til det, og de mange penge på transfermarkedet betyder, at flere klubber gerne vil kontrollere så mange spillere som muligt,” siger Jesper Jørgensen, der er partner og økonom ved Deloitte.

”Når priserne på transfermarkedet har nået det niveau, de har, bliver det også smartere at udleje spillere, der ikke slår til, og dermed dele en del af omkostningen til spilleren med en anden klub, hvor man for 10 år siden nok havde ladet den spiller sidde på bænken i stedet. På den måde er der en større villighed til at leje spillere end tidligere,” siger Jesper Jørgensen.

”Mange vil nok hellere eje end leje. Men når man står i januar og enten jagter en oprykning, har mulighed for en god placering eller kæmper mod nedrykning, kan lejeaftaler være en god måde at få spillere til, der kan præstere her og nu, og som også giver en klub sikkerhed for, at den ikke har bundet sig til ekstra omkostninger længere end frem til sommer,” siger Niels Erik Søndergaard.

Populær model
Det er ikke kun i Danmark, lejeaftalen er på mode.

Under og umiddelbart efter coronakrisen var mange klubber i Europa særdeles interesserede i lejeaftaler, fordi kassen var tom.

Men udviklingen havde allerede været i gang i flere årtier – ifølge en undersøgelse foretaget af Financial Times i 2019 gik andelen af lejeaftaler i de større ligaer i Europa fra seks procent af handlerne i 1992 til hele 29 procent i 2019.

”Det er ikke kun i Superligaen, det er alle ligaer i Europa, hvor man ser på lejeaftaler i januar,” siger Jesper Jørgensen.

I de større ligaer i Europa og efterhånden også i mellemligaer som den danske og på andre kontinenter er en model kommet på mode, hvor klubber først lejer en spiller for siden at købe spilleren fri permanent under mere eller mindre forudaftalte vilkår.

FC Midtjylland og FC København havde sådanne købsoptioner på henholdsvis Kristoffer Olsson og Jordan Larsson sidste sommer men endte med at få mærkbare prisnedslag af henholdsvis Anderlecht og Schalke. Blandt de nuværende spillere på lejeaftaler i Superligaen har FC Nordsjælland mulighed for at købe Christian Rasmussen fri af Ajax til en forudaftalt pris til sommer.

Modellen kan give en købende klub mulighed for at se en spiller an, før man forpligter sig til et langvarigt, ofte dyrt samarbejde med tilhørende transfersum på et tocifret millionbeløb.

Endelig kan lejeaftalen også være et middel til at tilpasse sig licensregler og i europæisk regi Financial Fair Play. Det er eksempelvis forklaringen på, at Lyons amerikanske ejer John Textor og hans folk sidste august valgte at hente Ernest Nuamah til Lyon via en af Textors andre klubber, belgiske Molenbeek, som så straks lejede Nuamah videre til Ligue 1-klubben.

En måde at regne den hjem på
Lejeaftaler kan altså være gode for klubber for begge sider af en handel.

Om de så er det for spillerne er mindre sikkert, i hvert fald ikke i alle tilfælde.

For når en klub ikke ejer en spiller, kan en træner og sportsdirektør også være mindre tilbøjelig til at give spilleren chancer og spilletid, når man alligevel ved, at spilleren ryger tilbage til sin ejerklub om få måneder.

FC Midtjylland udlejede Sory Kaba i flere omgange og endte stort set med at få den oprindelige investering på tre millioner euro hjem igen.

”Uden det skal lyde for hårdt, er en professionel fodboldklub også et produktionsapparat. Man udvikler unge spillere, og klubber vil typisk gerne sælge nogle af dem. Det vil ofte betyde, at man gerne vil give spilletiden til unge spillere, især dem man selv har uddannet, frem for til en lejet spiller,” siger Niels Erik Søndergaard.

”Jeg synes faktisk, klubberne i Danmark er blevet meget professionelle på det område. Se en klub som FC København, der med den nuværende ledelse køber spillere dyrt ind, for at de skal præstere her og nu, samtidig med at man giver flere pladser til akademispillere end tidligere. Det er noget af det, FC København gør godt nu, og som adskillige andre Superliga-klubber også formår,” siger Jesper Jørgensen fra Deloitte.

Nogle gange kan der også ligge regnskabstekniske forklaringer på, at klubber udlejer i stedet for at sælge spillere. Sælger man en dyr spiller med et meget stort nedslag i prisen, skal man som klub afskrive hele den oprindelige transferbetaling med det samme. Så kan det være smartere at udleje, tage tabet i etaper og håbe, spilleren bliver bedre og måske kan sælges dyrere næste år.

”Man kan sammenligne det med at tegne en forsikring med tilbagevirkende kraft,” forklarer Jesper Jørgensen og fortsætter:

”Hvis man har en dyr spiller, der ikke slår til, tæller man ofte knapperne og tænke længe over, om man virkelig vil tage hele tabet med det samme, eller om noget kan reddes hjem ved at udleje spilleren,” siger Jesper Jørgensen.

FC Midtjylland gjorde præcis det med Sory Kaba, der blev udlejet til Leuwen og Cardiff, og så solgt til Las Palmas sidste sommer – tre handler der omtrent fik FC Midtjyllands oprindelige investering på tre mio. euro betalt til Dijon i 2019 hjem igen.

”Og så kan det ikke udelukkes, at der ligger en kalkule i det for visse spillere på store kontrakter. De kan måske se, at de aldrig får en nær så god kontrakt igen. Så kan det være mere økonomisk attraktivt at blive udlejet og beholde lønnen i stedet for at skifte permanent og få en langt lavere løn,” siger Jesper Jørgensen.