BRØNDBY STADION (Tipsbladet): Sønderjyske har haft et glimrende tag i Brøndby IF i denne sæson.
Tilbage i starten af sæsonen besejrede sønderjyderne således Brøndby på eget græs i Haderslev, og mandag aften hentede Thomas Nørgaards mandskab også point på Brøndby Stadion i en kamp, hvor de var bedst.
At mandagens kamp ender sådan – med Sønderjyske skuffede over, at de ikke får mere end et point – er ikke nogen overraskelse for forsvarsprofilen Magnus Jensen.
– Jeg er ikke overrasket. Jeg synes, vi er et rigtig godt hold, og jeg synes også, Brøndby er et godt hold, og når det er to gode hold, der mødes er det nogle gange lidt på dagen, hvem der er bedste. Men jeg er ikke overrasket over, hvordan vi får spillet den her kamp på, siger Magnus Jensen til Tipsbladet og den fremmødte presse efter kampen.
Samtidig så Sønderjyske-profilen kvalitet hos Brøndby IF, der ellers er kommet meget skuffende fra start i 2026 med to point og ingen mål i tre ligakampe.
– Jeg ved, de har mange dygtige spillere, og det kan man mærke derinde. Der løber noget kvalitet rundt derinde, giv dem 25 kampe sammen, så bliver de rigtig svære at møde, siger han.
Også midtbaneprofilen Tobias Sommer ser kvaliteter i Brøndby-holdet.
– Jeg synes, det er et godt hold, der er svære at spille mod. De har nogle dygtige individualister. De er tidligt i processen, efter at de har skiftet mange spillere ud, så jeg tror også, at det ville være urealistisk at forvente, at alle relationer sidder i skabet, siger Tobias Sommer.
Brøndby har blandt andet hentet Ousmane Sow, Bartosz Slisz, Emmanuel Dennis, Mads Frøkjær-Jensen, Ben Godfrey og Mayckel Lahdo i vinterens transfervindue.

Bronzeduel?
Brøndby IF og Sønderjyske er begge sikret top seks og ligner to af de hold, der skal kæmpe om bronzemedaljerne. I hvert fald er de på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen á point med 33 hver – to point foran femtepladsen FC Nordsjælland.
– Det ligner, at to hold skal kæmpe om det danske mesterskab, og så er der fire tilbage, hvor dem med det højeste bundniveau kan gribe ud efter at ende så højt som muligt. Så der er 33 point at spille om, og vi skal sørge for at skrabe så mange som muligt sammen, siger cheftræner Thomas Nørgaard og tilføjer:
– Hvis vi sammenligner navne, går vi ind i det som værende underdog i det her spil. Men vi finder en tro på, at vi kan drille de andre, fordi vi har været sammen i en vis tidsramme, men også fordi vi synes, at en kamp som denne i aften giver grobund for en optimisme for at sætte point på kontoen. Vi koncentrerer os om vores biks, og så må vi se, hvad de andre gør.
At tale om en eventuel bronzemedalje er dog lige tidligt nok for Magnus Jensen.
– Vi spiller for at opnå noget i stedet for at undgå noget, og det er alt andet lige noget federe.
– Vi går efter at vinde så mange kampe som muligt, og så må vi se, hvor langt det bærer. Det er måske lige tidligt nok at snakke bronze, siger stopperen.
Sønderjyske slutter grundspillet af på hjemmebane mod OB søndag klokken 17.00.
LIVE
LIVE: Dansker præsenteret i Premier League-klub
MEDIE
Hylder dansker: Et glimrende indkøb
DAGENS SPILFORSLAG
Pariserpoint i Manchester
‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter
Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.
EKSPERT
‘De har Superligaens dårligste målmænd’
TOPNYHED
Lønfest i Superliga-klub: Store bonusser udbetalt
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
TOPNYHED
Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 10. runde
Her kan du se Galatasaray mod FC Barcelona
Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel
TOPNYHED
Parken bekræfter: FC København kan blive solgt
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
MEDIE
Denne klub bejler til Thomas Frank
NYHEDER
Medier: Afsøger mulighed for at sælge FCK
TIPSBLADETS DOM
Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien
I dialog med dansk stjerne? ‘Det er faktum’
NYHEDER
Peter Sørensen kritiserer FCK-stjernes interview
Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes
Her kan du se Arsenal mod Lille
Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen
FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’
BIZART
Perez i kæmpe fadæse? ‘Det skulle ikke ud’
EKSKLUSIVT
FCK-aktien højest i 17 år: ‘Ikke et sikkert tegn’
EKSKLUSIVT
‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’
Vilde tal fra topkamp: ‘Ikke dét, jeg betaler for’
TOPNYHED
Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket
NYHEDER
– Hvorfor har de brugt så mange millioner på ham!?
TOPNYHED
Skrev kontrakt med Lyngby: Havde ikke andet valg
‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’