SILKEBORG (Tipsbladet): Der er 4.839 kilometer i fugleflugtslinje eller 6.287 kilometers roadtrip af motor- og landeveje i Danmark, Tyskland, Polen, Belarus, Rusland og Kasakhstan, hvis Silkeborgs Ramazan Orazov vil hjem til fødebyen Almaty.
Den 26-årige midtbanespiller pryder forsiden på Silkeborg IF's seneste papirmagasin, der ligger i lobbyen på Jysk Park, og han er på mange måder undtagelsen fra reglen i klubben.
For der er ikke mange spillere fra udlandet i SIF, selv om man den forgangne sommer ud over Orazov også købte Pedro Ganchas fra Lissabon, der med sit mørkblonde hår snildt kunne posere som skandinav uden for vores del af Europa.
Det skal absolut ikke forstås, som om SIF har noget mod udlændinge eller fodboldspillere fra udlandet, man er tværtimod glad for at råde over Callum McCowatt, født i Auckland på New Zealand og svenske Pontus Rödin samt dansk-norske Robin Østrøm, der spiller på Norges U/21-landshold.
Men i arbejdet med Superliga-truppen er det ganske bevidst, at man har langt færre udenlandske spillere end de 11 Superliga-rivaler.
– Vi har haft en trup, hvor alle kunne tale eller i hvert fald forstå dansk. Det er jo det, vi bevæger os lidt væk fra nu. Tingene foregår stadig på dansk, men Pedro, Ramazan og McCowatt skal også have beskeder på engelsk, siger Jesper Stüker til Tipsbladet.

– Vi har hele tiden sagt, at det er en bevidst strategi. Det er ikke en facitliste, og det er ikke sådan, at vi slet ikke har set os om andre steder efter spillere. Men hvis vi kan det andet, vil vi helst det. Vi kiggede både i 1. Division og i Norge og Sverige, da Joel Felix skulle erstattes, men det blev så Pedro, der var den spiller, der var det bedste kort inden for de muligheder, vi havde, siger Jesper Stüker.
– Vi er det ikke 100 procent, men vi vil stadigvæk gerne have en dansk, skandinavisk og nordeuropæisk trup. Og så er det superfint, hvis vi har en håndfuld spillere, der ikke er fra det område. Men man skal kunne tale engelsk, når man kommer hertil. Vi er ikke klar til at tage en spiller, der kun taler fransk eller spansk. Det er et kriterium, når vi ser en spiller, eller hvis en agent ringer. Noget af det første, vi finder ud af, er om spilleren kan engelsk, siger Silkeborg-sportschefen.
Fart på transfermarkedet
På en lidt bagvendt facon handler Silkeborgs tilgang til truppen også i nogen grad om, hvor internationalt og globalt transfermarkedet er blevet.
Ingen løfter et øjenbryn, når Callum McCowatt flytter om på den anden side af jorden for at spille fodbold i Danmark, og selv i stille Silkeborg, der er blandt de danske profklubber med mindst udskiftning i truppen, finder vi eksspillere, der nu spiller i Nord- og Sydamerika.
Der er kommet enorm fart på transfermarkedet, hvor selv Europas største klubber er blevet villig til at købe lovende spillere efter relativt kort tids gode præstationer.
Det underbygges sort på hvidt af FIFA's data og er altså hverken en mavefornemmelse eller kun et dansk eller europæisk fænomen i udvalgte lande.
Og når alt går så stærkt, ser Jesper Stüker og kollegerne i Silkeborg en fordel i, at spillere har gode muligheder for hurtigt at komme i gear, når de kommer i SIF's Superliga-trup.
– Det er blevet et konkurrenceparameter, hvor hurtigt man kan integrere spillere. Og der mener vi, at vores kultur hjælper lidt. Det er nemt for en spiller som Simmelhack at falde til her. Jeg tror også, det er nemmere for en spiller som Pedro, fordi vi er en stor og homogen gruppe.

– Jeg tror, at hvis du ser det ude i FC Midtjylland eller Viborg, så ser man nok flere grupperinger. Vi har stadig et stort samlet omklædningsrum, hvor man har det godt med hinanden, og samtidig kan give den gas og konkurrere, siger Jesper Stüker.
Silkeborg-sportschefen kan sagtens se de store sportslige evner, spillere fra alverdens lande har, men for Silkeborg IF bliver det en måde at være anderledes, at man ikke også jagter den type spillere.
Læs også dette store interview med Kent Nielsen om sæsonen og tilgangen til truppen
– Det er en faktor, at man kan blive hurtigt integreret. Jeg er gammel skolelærer, men det her med trivsel er stadigvæk et fundament for at præstere. Vi har en træner og team omkring ham med en spillestil, vi ret hurtigt kan få spillere til at fungere i.
– Det gør også vores scouting lettere i stedet for sværere. Der er nogle spillere, der nok alligevel er uden for vores rækkevidde, som ikke er så interessante, mens der til gengæld er spillere, der ikke er så attraktive for andre, som er rigtigt gode for os, siger Jesper Stüker, der er åben for flere spillere som Ramazan Orazov, når de som midtbanespilleren taler et udmærket engelsk og er 100 procent klar på at være del af fællesskabet i Silkeborg.
Naturligt
Nu skal Silkeborg-spillerne så finde formationen og lære at klare sig uden den centrale dirigent Mark Brink, der med 10 måneder til kontraktudløb blev solgt til FC Nordsjælland lige omkring transferdeadline.
Alexander Simmelhack er begyndt at få spilletid, såvel Kent Nielsen som Jesper Stüker er glade og spændte på det, en ny midtbane viser, og på backen bider Oliver Sonne en vis ærgrelse over ikke at komme til udlandet i sig og klør på i hvert fald et eller to transfervinduer til.
Der er rigeligt at arbejde med, selv om Silkeborg er begyndt flot og er side om side med FC København på tredjepladsen med 17 point efter ni runder.
Og i det arbejde finder Jesper Stüker det ganske naturligt, at Silkeborg næppe har haft et større transfervindue nogensinde med transferbetalinger, der ligger i omegnen af 15 millioner kroner.
– Vi skal helst flytte os i forhold til, hvad vi får ind på spillere, og det så er det uundgåeligt, at den anden post også stiger. Vi har nok rykket os mere på vores omkostninger til transfers end på vores lønninger, siger Jesper Stüker om sommerens transfers, hvor man også slog egen salgsrekord ved at sende Alexander Lind til Pisa i Serie B for omkring 27 millioner kroner og diverse potentielle bonusbetalinger.
Du kan læse mere om Silkeborg IF's økonomi og transfers i Tipsbladets analyse af klubben.
LIVE
TransferLIVE: Superliga-flop i flot skifte
NYHEDER
Hjulmand-transfer tæt på – det er den sidste knast
NYHEDER
Her er 1/8-finalerne ved VM
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers henter Mohamed Sankoh
NYHEDER
Spår transfer: ‘Jeg har ondt af Nørgaard’
OPTAKT
Brasilien – Norge
NYHEDER
Dansk stortalent med til træningskamp for SL-klub
LIVE
VM-LIVE: Nu er der svar på, om kæmpe brag flyttes
MEDIE
Efter VM-exit: Vil have dansk succestræner
NYHEDER
Ikke i tvivl: De kommer i VM-semifinalen
TIPSBLADET SPECIAL
Scoop? Derfor kan han blive en gave for Svensson
INTERVIEW
Brøndby tæt på transfer – det kan blive et problem
TOPNYHED
‘Det er et angreb på FCK’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg køber Mohamed Iyadh Riahi
AVIS
Superliga-klub jagter Jakob Bonde
TOPNYHED
FC Porto-præsident: ‘Froholdt burde ikke være her’
TIPSBLADET SPECIAL
Guf for Superligaen – disse danskere er nu gratis
MEDIE
Stort FCK-talent er blevet solgt
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Dansk U17-bomber skal besøge Besiktas
TIPSBLADET SPECIAL
På vej til Brøndby? En klon af stjernespiller
NYHEDER
Officielt: Højlund får ny stjernetræner
EKSKLUSIVT
‘PC’ afslører: Sådan fik jeg AGF-stjerne
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby køber Thomas Villadsen
TOPNYHED
Superliga-klub beder om hjælp: Har du en bolig?
MEDIE
Her er prisen på Aral Simsir
MEDIE
Profil presser på for transfer – AGF afviser bud
NYHEDER
Real Madrid afviser køb af stjernespiller
MEDIE
Nu er der nyt om Robert Skov
TRANSFER
Medie: Stort bud på AGF-stjerne
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM forlænger med stort talent
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Kæmpebud på 16-årig
MEDIE