Skæbnedage – skal han tilbage til FC København?

Han har storspillet i 2. Bundesligaen i denne sæson, og i den kommende uge afgøres det efter alt at dømme, om Isak Bergmann Johannesson fortsætter i Fortuna Düsseldorf eller vender tilbage til FCK.



Hvor skal Isak Bergmann Johannesson spille i næste sæson?

Fortsætter han i Fortuna Düsseldorf, hvor han har haft stor succes som lejesvend? Skal han tilbage til FC København? Eller skal han til en helt tredje klub denne sommer som eksempelvis Gent, der er blevet meldt interesseret?

Det bliver vi formentlig noget klogere på i løbet af den kommende uges tid.

Fortuna Düsseldorf har nemlig en købsoption på 15 millioner kroner på den udlejede FC København-spiller, og ifølge Tipsbladets oplysninger udløber den option i slutningen af næste uge. Derfor skal tyskerne rubbe neglene, hvis de skal købe den 21-årige islænding.

Ad flere omgange har 2. Bundesliga-klubben ytret et ønske om at købe Isak Bergmann Johannesson, og klubben forsøger lige nu også at finde pengene til at få det ønske opfyldt. 

I den forbindelse er det også nævneværdigt, at Fortuna Düsseldorf har købt en af deres andre lejesvende i form af Christos Tzolis for godt 26 millioner, mens klubben har sagt farvel til to andre lejede spillere – men altså ikke Isak Bergmann Johannesson.

Fortuna Düsseldorf missede imidlertid oprykning til Bundesligaen, og det gør situationen mere kompliceret.

– Det er ude af mine hænder
Isak Bergmann Johannesson, 21 år, har haft sin bedste sæson i karrieren i Fortuna Düsseldorf med syv mål og ni oplæg.

Derfor er den islandske kreatør ikke overraskende åben for at blive i klubben, men han er også ganske klar over, at bolden er på klubbernes side. 

– Det er ude af mine hænder, så vi får se, siger Isak Bergmann Johannesson til Tipsbladet og tilføjer:

– Jeg elsker Tyskland, og jeg elsker Fortuna Düsseldorf. Jeg har vist mine kvaliteter hernede. Mig og min kæreste har det rigtig godt her i Tyskland. Min største drøm er at spille i en top fem-liga som Bundesligaen, men det er jo ikke op til mig. Jeg er stadig på kontrakt i FC København, og jeg skal se, hvad de vil, men jeg har det godt i Tyskland. Det er ikke op til mig lige nu, men til klubberne. Jeg har ikke kontrol over situationen.

Der har også været rygter om Gent, der efter sigende også køber Andri Gudjohnsen fra Lyngby. Hvordan er det at læse?

– Det er også noget, jeg ikke kan kontrollere. Min agent ser det hele, og når noget er konkret, får jeg noget at vide. Lige nu er alt meget stille og roligt. Det er starten af sommeren, du ved. Min agent ved alt, og jeg er bare med landsholdet, som jeg prøver at fokusere på, selvom det er svært med så meget uvished, fordi jeg ikke aner, hvor jeg skal spille næste sæson. Jeg prøver bare at fokusere på de to landskampe, vi skal spille, før jeg skal på ferie.

Isak Bergmann Johannesson, 21 år, har kontrakt med FCK til sommeren 2026. 

Tipsbladet har også talt med den unge islænding om den succes, han har nydt i Fortuna Düsseldorf, samt den dramatiske afslutning, klubben fik på sæsonen. Det kan du læse mere om på tipsbladet.dk senere.  





Lønfest i Superliga-klub: Store bonusser udbetalt




► LIVE

LIVE: Morten Bruun: Kig på Brøndby, FCK-fans

Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’

Rundens Hold i Superligaen – 10. runde

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.

‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter

Denne klub bejler til Thomas Frank

Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

‘De har Superligaens dårligste målmænd’

Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien

Peter Sørensen kritiserer FCK-stjernes interview

Medier: Afsøger mulighed for at sælge FCK

Skrev kontrakt med Lyngby: Havde ikke andet valg



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

I dialog med dansk stjerne? ‘Det er faktum’

Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’

‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’

Perez i kæmpe fadæse? ‘Det skulle ikke ud’

Her kan du se Galatasaray mod FC Barcelona

Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes

Vilde tal fra topkamp: ‘Ikke dét, jeg betaler for’

– Hvorfor har de brugt så mange millioner på ham!?



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Revser Man Utd: ‘Nu har vi set nok til de to!’

Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen

FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’

Dommerekspert med opråb til Brøndby-spiller

Her kan du se Arsenal mod Lille

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’

Joker om BIF-spiller: Skifter til Saudi-Arabien

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

Slagter FCK-stjerne: ‘Det ødelægger holdet’

Trækker overskrifter: ‘Viser sin dårlige side’