Slutspilsoptakt i SL: Sådan ender medaljekampen

Slutspillet i toppen af Superligaen begynder søndag. Og Tipsbladet har givet sit bud på, hvordan det kan gå.



Slutspillet i toppen af Superligaen begynder søndag. Og Tipsbladet har givet sit bud på, hvordan det kan gå mellem de seks mandskaber.

Her er, hvordan Tipsbladet vurderer, det ender:

FC København
Første tre kampe: AaB (u), FCM (h), SIF (u)
Mål for slutspillet: At vinde DM og finde formationen
Tipsbladets bud på slutplacering: 1
Nøglespiller i slutspillet: Nicolai Boilesen

‘Boile’ er ikke nødvendigvis den største spillemæssige profil i klubben, men han er nu god til at føre bolden frem.

Og så er han, nu hvor Zeca har været ukampdygtig længe og Rasmus Falk også har døjet voldsomt, lidt af et anker på banen blandt en masse holdkammerater, der enten er nye eller ikke er de soleklare eksemplarer på føringsspillere.

I Denis Vavro og Davit Khocholava har FCK to forsvarsjern og et kraftværk på backen i Kevin Diks – Nicolai Boilesen skal sørge for, at udsvingene i slutspillet ikke bliver større end højst nødvendigt.

FC København skal pinedød vinde mesterskabet, ikke mindst med det nuværende billede, hvor man er seks point foran FC Midtjylland og otte foran Brøndby ved starten af det 10 runder lange slutspil.

FC Midtjylland
Første tre kampe: Silkeborg (h), FCK (u), Randers (u)
Mål for slutspillet: At blive mester og som minimum forbedre spillet markant og blive toer.
Tipsbladets bud på slutplacering: 2
Nøglespiller i slutspillet: Evander

Nu skal det være for Evander.

FC Midtjyllands offensiv pruster, knirker og har i det hele taget haft det svært. Defensiven har lidt under, at modstandere har udnyttet gode perioder i kampene mere effektivt, end man normalt vil se, og løser FCM målmandsposten efter Elias Olafssons ærgerlige skade og holder Erik Sviatchenko på banen, bør den del af spillet fungere.

Men det er offensiven, der har problemet, og vi tror ikke, man med kort aftræk kan få spillet og kombinationerne til at klikke lige så godt, som FCK og Silkeborg gør i deres bedste kampe.

Anders Dreyer bliver sandsynligvis god for FCM, men vi tror, det skal være Evander, der styrer en fornuftig sæsonafslutning i land for FCM, der vel kan leve med en andenplads og en vundet pokalfinale.

Det er nu, brasilianeren skal sælges, og dermed nu, han skal vise sin målfarlighed igen – vi kunne godt se fire-fem Evander-mål for os, nu hvor Anders Dreyer er tilbage og nok sørger for mere plads.

Brøndby IF
Første tre kampe: Randers (h), Silkeborg (u), AaB (h)
Mål for slutspillet: At komme i Europa
Tipsbladets bud på slutplacering: 3
Nøglespiller i slutspillet: Andreas Maxsø

Forsvarsspilleren bliver svær at undvære, når han på et tidspunkt stopper i Brøndby, og Brøndby er ikke bedre, end at man på en dårlig dag kan falde sammen som i Aalborg på sidste spilledag i Grundspillet.

Maxsø og defensiven er fortsat Brøndbys afsæt, ja vel endnu mere nu, hvor Mikael Uhre er væk.

Der skal spilles til nul i slutspillet adskillige gange, hvis Brøndby skal gøre sig gældende i medaljekampen, og det samarbejde, det kræver, er bogstavelig talt med Maxsø som midtpunkt.

Brøndby har vundet kampe, siden man sagde farvel til Mikael Uhre, men det vil være synd at sige, at en klar afløser har grebet chancen og er braget igennem lydmuren: Brøndby er et hold, der har klart sværere ved at score, end man havde i de gode efterårsmåneder.

Randers FC
Første tre kampe: Brøndby (u), AaB (u), FCM (h)
Mål for slutspillet: At få et sidste godt run ud af en stærk trup
Tipsbladets bud på slutplacering: 4
Nøglespiller i slutspillet: Stephen Odey

Nu skal der opnås noget i Randers.

Med Top 6 og to knockoutkampe i foråret i Conference League mod Leicester har Randers allerede bestået sæsonen med glans.

Skal Randers nå noget i slutspillet, kunne det meget vel kræve flere mål af Stephen Odey, der langt om længe vendte tilbage i målscorerens rolle i slutningen af Grundspillet.

Denne gang må der vente flere udskiftninger i truppen i sommer-transfervinduet, så det er med at nyde og udnytte, at man har så godt et hold.

Stephen Odey viste højt topniveau i efteråret, og nu skal det spil findes frem igen i forårssolen.

AaB
Første tre kampe: FCK (h), Randers (h), Brøndby (u)
Mål for slutspillet: At drille FCM og Brøndby i medaljekampen
Tipsbladets bud på slutplacering: 5
Nøglespiller i slutspillet: Rasmus Thelander

Det kunne meget vel være hans sidste kampe for AaB, og derfor kan vi også forvente en maksimal indsats fra Rasmus Thelander, der med god grund er en populær spiller i Aalborg.

AaB har lukket flest mål ind af holdene i Top 6, og skal nordjyderne have held med at true i kampen om medaljer, skal der lukkes af fra Thelander og sidemændene.

Mulighederne er mange for AaB – man har ti point op til FCK og har en på papiret fin mulighed for at få fat på FC Midtjylland eller Brøndby fire og to point foran, men en sjetteplads kan også ske.

Silkeborg IF
Første tre kampe: FCM (u), Brøndby (h), FCK (h)
Mål for slutspillet: At holde fast i spillet og vinde kampe
Tipsbladets bud på slutplacering: 6
Nøglespiller i slutspillet: Mark Brink

De offensive profiler Nicklas Helenius, Nicolai Vallys og Sebastian Jørgensen kender vi.

Mark Brink binder spillet sammen på den centrale midtbane, og han og det øvrige maskinrum kommer under større tryk i de sværere kampe, Top 6 byder på.

Vi får hurtigt at se, hvad Silkeborg er lavet af i et slutspil. FCM, Brøndby og FC København venter i de tre første runder, og der skal vindes et midtbaneslag for, at Silkeborg får tre-fire point med fra den åbning.

Kan SIF klare det, ligger slutspillet helt åbent for klubben, der ikke siden 2011 er sluttet i bedste halvdel af Superligaen.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Storroser 18-årig FCK-spiller

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Transferbombe på vej

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Markant ændring i Silkeborg

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

På vej til storklub?

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FCK-profil med hattrick i målfest

Supercomputer: Her er VM-finalen

FC København jagter Romane Amane

Sydafrika – Canada



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Dansker skifter til tysk traditionsklub

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu