Video: Spektakulært lob cementerer Tottenham-sejr mod bundprop

Pierre-Emile Højbjerg fik som sædvanlig fuld tid for Tottenham, der søndag cruisede til sejr i Sheffield.



Der var tydelig kvalitetsforskel på holdene, da Sheffield United søndag eftermiddag tog imod Tottenham i Premier League.

Gæsterne fra Tottenham var således en for stor mundfuld for bundholdet, og det endte med en sikker 3-1-sejr til London-mandskabet.

Sejren blev cementeret i anden halvleg på en spektakulær scoring af midtbanespilleren Tanguy Ndombele. Danske Pierre-Emile Højbjerg spillede endnu en gang hele kampen for Tottenham.

De tre point betyder, at Tottenham indtager fjerdepladsen i Premier League med 33 point efter 18 kampe. Sheffield, der ellers vandt over Newcastle i sidste runde, skraber bunden af tabellen med blot 5 point efter 19 kampe.

Læs også:Premier League-brag rykkes på grund af tekniske problemer

Forhåndsfavoritterne fra Tottenham bragte sig søndag hurtigt foran.

Et skarpt hjørnespark fra Son Heung-min fandt Serge Aurier i det forreste område, og den ivorianske back pandede føringsmålet i nettet.

Mod slutningen af første halvleg blev føringen fordoblet.

Pierre-Emile Højbjerg stak en kort pasning frem til Harry Kane, der stærkt holdt Sheffield-forsvaret væk og sparkede bolden sikkert ind til 2-0.

Læs også:Arsenal-legende om dansker: Han er en af sæsonens bedste signings

Efter knap en times spil fik Sheffield reduceret, da et godt indlæg fra John Fleck blev headet ind af David McGoldrick.

Det var dog ikke længe, hjemmeholdet fik lov til at drømme om et comeback.

I den anden ende diskede Tottenham således op med en forrygende scoring.

Steven Bergwijn vippede bolden over Sheffield-forsvaret og ind til Tanguy Ndombele. Fra en spids vinkel og med ryggen til mål lobbede franskmanden bolden over både sig selv og målmand Aaron Ramsdale.

Den flotte 3-1-scoring blev kampens sidste, og dermed holder José Mourinhos tropper i sikker stil trit med resten af Premier League-toppen.

Læs også:Lyt til Solbakken: Ståle giver Solskjær Liverpool-råd
Læs også:Karantæner – hvem er ude?
Læs også:Tidligere Hobro-profil: Vil være en af de bedste i verden





‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’




LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

FC København udlejer Jonathan Moalem

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Manchester United afviser Barça og Bayern

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Jubler over store FC København-nyheder

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Dansk angriber sat til salg

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

OB vil have tidligere Superliga-profil

‘Et af de største danske resultater’

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning