Sporløs: Manden der scorede på alt

B 1908, Fremad Amager, Hvidovre IF, BK Frem, Standard Liege, Servette FC,  AS-Saint-Etienne, Lyngby, Frankfurt, Herfølge, Sevilla og Kansas City Wizards. Det kunne være en tilfældig opremsning af klubber fra nær og fjern, men dette er såmænd bare klubberne, som Miklos Molnar nåede at repræsentere i sin karriere.

Angriberen scorede mange mål og nåede at blive topscorer i Superligaen for Lyngby i 1996-97 med 26 mål og i sin tid i schweiziske Servette FC, hvor det blev til 18 mål på en sæson. Efter lang tids fravær fra fodboldverden, så er Molnar tilbage. Nu som sportschef i barndomsklubben B 1908.

»Jeg har fået lidt mere tid, og da Kim Spildsboel (B 1908-træner, red.) ringede, så tænkte jeg over det et par gange, men kom frem til, at det kunne da være et spændende projekt i og med, at jeg har været væk fra fodboldverden længe. Jeg har jo samlet en del erfaring igennem min karriere fra mange forskellige lande, fantastiske spillere og trænere. Så det kunne være sjovt at give noget af det videre. Og det er min første klub, så det er også fedt at kunne give tilbage på den måde,« siger Miklos Molnar til Tipsbladet.

Tiden fra karrierestoppet i 2000 til ansættelsen i B 1908 er gået med en masse projekter. Friheden og muligheden for at gøre, hvad man havde lyst til, var Molnar glad for.

»Det har været fantastisk. Frihed og et godt helbred er det, der er vigtigst i livet. Så at have den frihed til at gøre, hvad jeg har lyst til har været et fantastisk privilegie. Men jeg er jo også kommet hjem for at skulle bygge en masse op. Jeg har jo været væk fra Danmark i 11 år, så at have tid til familie og venner og bygge den del op i mit liv har været rart.«

Miklos Molnar nyder fysisk aktivitet, og det er blevet til både marathon, triathlon og bjergbestigning for den nuværende B 1908-sportschef.

»Jeg har rejst en masse, været ude og gå i bjergene i Himalaya, sat et hus i stand fra top til tå. Jeg har brugt en masse tid i Spanien, hvor jeg kommer tit. Jeg har gennemført to ironman, og så er det lykkes at komme under tre timer på en marathon, som var et stort mål for mig. Jeg har brugt meget tid på træning. Det er en stor del af mit liv at holde mig i form og i gang. Jeg har selvfølgelig lidt på kistebunden fra min karriere, og den måde, jeg lever på, er ikke det, der koster en del. Det er jo ikke dyrt at holde sig i gang,« fortæller
Molnar, der også cykler på cykelholdet »Team Mermaid.«

Karrieren bød også på mange oplevelser og højdepunkter. Og som altid er det svært at sætte ord på de største af slagsen, men der er alligevel ting, som angriberen husker bedre end andet.

»Når jeg tænker tilbage på det, jeg har oplevet, så virker det fuldstændig uvirkeligt, fordi jeg har oplevet så meget. Min første udlandskontrakt med Standard Liege, da jeg kom derned som 19-årig. Det var en kæmpe oplevelse at spille for et fuldt stadion dernede. Men specielt måden jeg slutter af på i Washington, da jeg scorer i finalen (Kansas City Wizards vinder MLS Cup på Molnars mål, red.), og vi vinder det hele, hvor jeg vidste, at det var sidste gang, at jeg skulle røre en bold. Det var mere eller mindre uvirkeligt at slutte af på den måde,« siger han.

Molnar nåede som sagt rundt i syv forskellige lande og tolv forskellige klubber, men selv om eventyrlysten var en del af de mange skift, så var det også tilfældigheder, der gjorde det, mener han.

»I fodbold sker der mange ting med nye trænere og ny ledelse, der har nye ideer og vil have nye spillere. Så har jeg nogen gange haft den mulighed, at jeg ikke indgik i planerne, og så kunne jeg skifte klub. Men en stor del af det er jo, at jeg ikke har haft noget imod at prøve noget nyt,« siger han og giver et eksempel.

»Jeg havde en stor drøm om at komme til USA, hvor jeg har en af mine bedste kammerater boende. Jeg stoppede i klubben på grund af en ny træner, og da Sevilla gav mig en fri transfer, så åbnede det lige pludselig døren for mig. Jeg kunne aldrig være kommet til USA, hvis Sevilla ikke havde gjort det, fordi de(Kansas City Wizards, red.) havde ingen penge til at købe mig fri,« slutter fodboldnomaden.