Sporløs: Oplæggeren der blev murer

Jimmi Lüthje var ikke den mest kendte Superliga-spiller, men han nåede alligevel at repræsentere Frem, Fremad Amager og Lyngby over en årrække. Amager-drengen fik kun tre kampe i sin sidste sæson for Lyngby tilbage i 2000/2001, hvor han derefter droslede karrieren ned i AB 70, inden han helt stoppede med fodbolden. Den udlærte skibsmontør gik ind i en branche, han ikke kendte.

»Jeg er gået ind i murerfaget og har egentlig ikke haft så meget at gøre med fodbold efterfølgende. Min eks-kones fætter havde et murerfirma, så fik jeg et job hos ham. Jeg har ikke været i lære, så jeg er selvudlært. Det er et godt job i et godt firma, så jeg er rigtig glad for det,« fortæller Jimmi Lüthje. Karrieren tog for alvor fart i Frem, hvor han i 1991/1992 spillede 31 ud af 32 kampe, da klubben sikrede sig en tredjeplads foran Brøndby. Siden da blev det til en enkelt sæson i Fremad Amager, inden det stod på seks sæsoner med fast spilletid i Lyngby. Han startede som angriber, men i 197 Superliga-kampe blev det kun til 10 mål, og årsagen skal findes i, at han i Lyngby faldt længere tilbage på banen.

»Jeg spillede i princippet kun angriber i de første 10-20 kampe, så var jeg på midtbanen i resten af tiden. Men jeg har aldrig været den store målsluger, det var jeg heller ikke i Frem. Jeg var jo god til at lægge op i stedet. Det, syntes jeg, var lige så fedt,« siger den tidligere Lyngby-spiller, der huserede på kanten i trøje nummer 11. Og tiden i Lyngby var det største i karrieren, mener han selv.

»Min fuldtidstid i Lyngby var dér, hvor jeg som fodboldspiller, fik ordentlig tid til at dyrke det, jeg syntes var fedt. At kunne leve af sin sport, det var helt klart stort,« siger Lüthje. Når han selv skal komme i tanke om, hvad han ellers mindes fra en lang karriere, så kniber det. Men efter en tænkepause, kommer det så småt frem. Inden skiftet til Lyngby nåede han at spille sin barndomsklub Fremad Amager op i den bedste danske række.

»Oprkyningen med min barndomsklub står meget klart. Det var jo længe siden, at de havde været i den bedste række, det var rigtig stort. Og jeg er sgu glad for, at jeg fik det med, » siger han. Derudover var der en spektakulær kamp mod AB i Lyngby-tiden. Lyngby var bagud 4-0 efter 68 minutters spil, hvor et reduceringsmål af Jimmi Lüthje kickstartede et opsigtsvækkende comback, da kampen endte 4-4. Men selv om fodbolden var en stor del af hans liv, så var afskeden stille og smertefri.

»Jeg havde det fint med at stoppe. Jeg synes, at tiden var kommet til at komme videre. Jeg har aldrig haft den store lyst til at være på og være med i alt det hysteri, så jeg havde rimeligt nemt ved det. Man bliver jo også ældre, og man kan jo ikke blive ved, » siger Amager-drengen. Nu spiller han veteranfodbold i AB/Tårnby om søndagen for at holde sig i gang, men selv om han siger, at han ikke følger så meget med, så bliver det alligevel til lidt fodbold.

»Der var en masse år, hvor jeg ikke rigtig fulgte med, fordi jeg ikke kendte nogen, der spillede i klubben (Fremad Amager, red.). Nu er der så nogen af mine venners sønner, der er begyndt at spille derovre, og så begynder man at holde lidt øje. Jeg var på stadion sidste søndag for at se lokalbraget mod 8’erne (B 1908. Kampen endte 1-1). Jeg holder selvfølgelig også øje med Lyngby. Patrick Mortensen er min eks-kones fætter, så jeg holder øje, men jeg nærstuderer ikke karaktererne på spillerne,« griner han.