Ståle Solbakken: Vil hellere være i Brøndbys sko lige nu

FC København vandt en fortjent sejr over Brøndby IF søndag eftermiddag, og løverne topper nu Superligaen. Alligevel vil Ståle Solbakken hellere være i blå-gule støvler med tanke på de opgaver, der venter forude.



FC København vandt ikke et eneste derby i sidste sæson, men søndag snuppede løverne tre point i sæsonens første af slagsen, da det blev til en 3-1-sejr over Brøndby IF på eget græs. Det trak op til pointdeling, men i det sidste kvarter satte hjemmeholdet trumf på med to scoringer.

Dermed kunne også Ståle Solbakken igen forlade et lokalopgør som sejrherre. 

– Det var en kamp, der bar lidt præg af, at begge mandskaber havde spillet i torsdags. Vi havde et vist momentum i første halvleg uden at være overlegne, men vi var et hak bedre. I anden halvleg startede vi godt, og Viktor havde en kæmpe chance, men så scorede de på en omstilling, hvor vi laver to tekniske fejl. Derefter havde Brøndby sin periode i kampen, og psykologien lå til dem, men vi kom flot tilbage. Jeg synes, vi var det bedste hold, siger FCK-manageren.

Han fastslår, at sejren har minimal betydning for ham personligt, og i virkeligheden misunder han arvefjenden en smule lige præcis på nuværende tidspunkt.

– For mig betyder det nok mindst. Jeg har været her så længe, at jeg er i stand til at se det store billede, og i den periode, vi står foran nu, vil jeg hellere være i Brøndbys sko, siger Solbakken.

Grunden til, at FCK-bossen gerne vil bytte sko med Alexander Zorniger, er de kommende kampe i Europa League-kvalifikationen. Her er både FCK og Brøndby på vej i playoff, hvor løverne står til at møde Serie A-klubben Atalanta med blandt andre Andreas Cornelius i truppen, mens Brøndby formentlig skal møde Genk – det forudsætter dog, at de to klubber gør arbejdet færdigt mod henholdsvis CSKA Sofia og Subotica. 

Ståle Solbakken synes imidlertid ikke, at FCK er havnet i en fair situation.

– Vi har været i et europæisk gruppespil i 11 ud af de seneste 12 år, og så kan man få Atalanta i en playoff, mens andre hold, som er useedede og ikke har været i Europa, kan få hold, de skal slå seks-syv gange ud af ti. Vi skal bestige et bjerg for at nå Europas Leauge-gruppespillet, og vi er det danske hold, der har det sværest. Jeg ville hellere have undværet to point i Superligaen og haft en anden lodtrækning, siger han.

FC København møder CSKA Sofia i Telia Parken på torsdag, mens der venter en udekamp mod AGF næste søndag. 





LIVE

VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Transferbombe på vej

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

De vil have Gaaei – her er prisen

Colombia – Portugal

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Supercomputer: Her er VM-finalen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Algeriet – Østrig

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Dembele lavede hattrick mod de norske reserver

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

VM-vækkeuret: Han tabte småkagerne

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!