Stig Tøftings opråb til FCK: Ud med ham!

Tipsbladets kommentator Stig Tøfting er ikke begejstret for det, han i øjeblikket ser fra FC København. Særligt defensiven mangler han at se forbedringer hos.



FC København har resultatmæssigt lagt rigtig godt fra land, men spillemæssigt efterlader Danmarks med længder dyreste trup noget at ønske.

Buhråbene var til at tage at føle på i Parken nede 0-1 ved pausen til Randers FC og igen ved slutfløjt, hvor det blev til et enkelt point på trods af en mand i overtal i 70 minutter.

Men selv i spillet 11 mod 11 bed Randers fra sig og tilspillede sig gode muligheder i FCK’s venstre side, hvor Birger Meling så sløj ud ad flere omgange.

Ifølge Tipsbladets kommentator Stig Tøfting giver det ingen mening, at nordmanden bliver foretrukket i FC Københavns venstre forsvarsside.

– Jeg synes ikke, Birger Meling er god nok til at spille den position. Jeg er til Christian Sørensen af dem, de har. Jeg er også til Christian Sørensen, selvom de havde Jelert og nu har Diks, de kan sætte derover. Jeg er så meget til Christian Sørensen, at jeg sidder og sammenligner ham lidt med Niclas Jensen, fordi han er altid klar og har en god fod. Han mister aldrig bolden og har en god indlægsfod. Jeg er til ham og forstår ikke, at man ikke spiller med ham.

Faktisk er der flere steder i defensiven, hvor tingene ikke spiller ifølge Stig Tøfting.

– Nej, jeg synes ikke, Diks er midterforsvarer, og det holder jeg fast i. På trods af at Neestrup har sagt 1.100 gange, at han er deres bedste spiller, så er jeg ikke enig i det. Jeg har hele tiden slået på, at de må hente Mathias Zanka ind.

265638

Foto: Alamy

Men for at vende tilbage til opgøret mod Randers som helhed, så er det langt fra godt nok, mener Tipsbladets kommentator.

– Nej, der er slet ikke noget, der er godkendt. Men en gang i mellem er det bare sådan, at tingenes tilstand er. Vi har set det mange gange før, når der spilles 10 mod 11 og modstanderholdet skal sætte tingene på plads. I fodbold er det ikke ligesom i håndbold, for i fodbold kan du pakke dig og ramme den rigtige dag.

– FCK viste så heller ikke den fornødne skarphed, må vi også sige. De formåede ikke at spille sig til de rigtige muligheder, og her mangler de også en mand som Cornelius, selvom vi har snakket om ham syttenhundrede milliarder af gange. De mangler sådan en, de kan smide den ind i hovedet på.

Peger pilen på spillertruppen eller på Neestrup i dine øjne?

– Det kommer vel også fra Neestrup. Det er vel Neestrup, der skal udstikke retningen. Hvis spillerne stiller sig ned på egen banehalvdel og lader modstanderen gå frem, så går jeg ud fra, at den Jacob Neestrup, som jeg kender, fægter med arme og ben ude på sidelinjen, så tingene bliver ændret. Men det ser jeg ikke, så der må være en eller anden form for aftale i forhold til, hvor på banen man møder modstanderen.

265638

Foto: Alamy

I nogle afkroge af københavnernes fanbase begynder det også at pible frem med ønsket om en ny træner, men det vil være en alt for radikal beslutning på nuværende tidspunkt.

– Det kor er jeg ikke med i. Jeg har været begejstret for Neestrup, siden han kom til. Jeg synes, han er den rigtige mand, så jeg er ikke der. Jeg ved godt, at fodbold er sådan. Det er øjebliksbilleder og følelser, men jeg er ikke der, hvor folk begynder at sige, at han skal ud. Der er jeg ikke endnu, men det er klart, at med deres budget skal der præsteres. Så er der ikke plads til en sæson som den sidste år, selvom det var rigtig flot ude i Europa, men nu er truppen også bygget til at spille i tre turneringer.

Rundens top:
– Det er svært ikke at rose AGF, når de vinder 4-0. Det var en kamp, hvor de havde alt at tabe og intet at vinde. Alle forventer jo en sejr, og at de kun kan kvaje sig, men de sætter dem (Sønderjyske, red.) på plads med 4-0.

Rundens flop:
– Jeg synes ikke rigtigt, det kører for Viborg. Viborg bliver skamskudt i deres første halvleg, og det er ikke nogen god start, de har fået. 





LIVE

TransferLIVE: Tidl. FCK-stjerne er vendt hjem

Christian Nørgaard tæt på skifte

Stor ændring i AGF?

Kæmpe transfer under opsejling

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Brøndby IF – Viborg FF

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte



LIVE

Superliga-LIVE: Vanvittig afslutning!

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen

FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Eriksen spottet – nu er der nyt

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

Lyngby og AGF delte efter dramatisk afslutning

60 år: Her er Troels Bechs mest suveræne citater



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Allsvenskan-klubber i kø for stort dansk talent

Ingen klausul i FC København-aftale

Kommer med kryptisk transfermelding om ‘TK’

SL-profil skifter agent – klargjort til skifte?

Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang

‘Det ville være en katastrofe af rang’

FC Nordsjælland – Randers FC

Klar besked om AGF

FC Midtjylland – AC Horsens

Silkeborg IF – FC København

AGF i kontakt om norsk angriber 



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Ordet “bestikkelse” blev brugt

Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde