– De får fire-fem gange så meget i løn i Danmark

De danske klubber har støvsuget Allsvenskan for store talenter og profiler i det seneste år.

Så sent som i januars transfervindue gik Superligaens to tophold, FC Midtjylland og FC København, på rov i Allsvenskan og hentede to af de største talenter i svensk fodbold i form af Edward Chilufya fra Djurgården og Akinkunmi Amoo fra Hammarby.

Det er omvendt sjældent, at store profiler tager den anden vej og skifter Superligaen ud med Allsvenskan. Så har Danmark sat sig på tronen som den største transfermagt i Norden?

Bosse Andersson, sportschef i Djurgårdens IF, siger til Tipsbladet, at de danske klubber har en vis “power” på transfermarkedet og peger på flere årsager til, at Allsvenskans profiler ofte rykker over Øresund.

– Det afhænger af mange ting – blandt andet hvordan spilleren har planlagt at tage det næste skridt. Nogle danske klubber har store investorer i ryggen. Det har vi ikke i Sverige. Midtjylland har samme ejer som Brentford, og Brentford var dem, vi først talte med om Edward Chilufya. De skiftede mening sent og ville have ham til Midtjylland.

– Når en spiller så tror på projektet, som Chilufya gør i Midtjylland, er det svært andet. Vi havde også andre transfertilbud for større beløb, men de var fra Rusland. Han var bare ikke interesseret i at skifte til Rusland. Det var også derfor, han kom til os i første omgang. Han vil tage det skridt for skridt, siger Bosse Andersson og tilføjer også:

– Danmark er også lidt større, og de har mere power. De laver større transfers. FCK og Midtjylland har en lang historik med store transfers i Europa. På den måde er nogle danske klubber større end svenske, selvom vi har flere tilskuere.

Billede: Djurgården

Samtidig har coronakrisen også haft en betydning, mener han. Danske klubber er kommet godt igennem krisen og har en sundere økonomi end nogle sydlandske klubber.

Og så er der ikke mindst spørgsmålet om lønninger, hvor Danmark er foran Sverige. Det skyldes dels forskerordningen, der gør det muligt for udenlandske spillere at skulle betale mindre i skat over en årrække.

– I spillernes hoveder handler det også om at blive bedre betalt. Chilufya og Amoo får – tror jeg – nok fire eller fem gange så meget i Danmark som i Sverige efter skat.

– Jeg ved, at lønnen er bedre. Vi henter spillerne og uddanner, men vi kan ikke bruge skattereglen (forskerordningen, red.), men når de skifter til Danmark, kan de benytte reglen. Det er vigtigt. Det er et af de vigtigste redskaber, de danske klubber har, tror jeg, siger Bosse Andersson. 

Danmarks store transfers 
Som Djurgården-bossen nævner har danske klubber i en årrække kunnet sælge spillere for større beløb end de svenske. I det seneste år har flere spillere som Mohamed Daramy, Kamaldeen Sulemana og Jonas Wind forladt Superligaen for mere end 75 millioner kroner.

Helt så store transfers har Sverige ikke leveret. Allsvenskans største salg nogensinde er Alexander Isak, der blev solgt fra AIK til Dortmund for godt 65 millioner kroner. Derudover har blandt andre Hammarbys sportschef, Jesper Jansson, erkendt, at danske klubber kan sælge for flere penge.

“Hvis jeg havde arbejdet i en dansk klub, havde jeg uden problemer fået det dobbelte for ham. Det er forskellen på det danske og svenske marked. Når du ser salgspriserne på spillerne i flere af de danske klubber, er de højere end dem i Sverige,” sagde Jesper Jansson til B.T. Sport, da han i januar blev spurgt ind til et prisskilt på godt 30 millioner kroner på Akinkunmi Amoo, der siden skiftede til FCK. 

Så hvorfor kan danske klubber sælge for mere end svenske?

– I de seneste år har vi lavet store transfers, men jeg tror, det handler om forskellige ting. Malmö har haft succes i Europa, men Danmark har flere hold som FCK og Midtjylland succes i europæiske turneringer. Det har en indvirkning på markedsværdien, siger Bosse Andersson.

Og så er der ejerskabsstrukturen. I Sverige er klubberne ejet af deres medlemmer, mens flere danske klubber har store udenlandske investorer. Derved kan nogle danske klubber holde lidt længere på spillerne i stedet for at takke ja til det første og bedste bud. 

– Danmark har også en anderledes struktur i klubberne. Jeg er stolt af vores måde, fordi vi har 21.000 medlemmer i Djurgården. Vi styrer klubben for medlemmerne og blev grundlagt i 1891. I Danmark er der en totalt anderledes struktur. Der er nogle investorer fra udlandet, der ejer klubber. For mit vedkommende er jeg stolt af måden, vi gør det på i Sverige.

– Hvis en investor fra Amerika kommer og vil købe en spiller og har penge, kan ingen klage. Vi har et ansvar over for klubbens medlemmer om at holde klubbens økonomi sund. Vi kan ikke gå til en ejer i Amerika eller Arabien og bede om penge, siger Djurgårdens sportschef.

Er det en skuffelse, når man som svensk klub sælger en spiller som Edward Chilufya til FC Midtjylland frem for en større europæisk klub?

– Selvfølgelig. Da vi signede Chilufya, var det planen, at han skulle til Djurgården, udvikle sig og sælges til en stor klub i Europa. Det var ikke planen, at han skulle til FC Midtjylland efter fire år. Det er lidt af en skuffelse. Men fodboldindustrien er mærkelig, og nogle gange skal man gøre ting, man ikke havde troet til at starte med.

– Vi skal også lytte til spilleren. Han mener, at han kan tage det næste skridt med Midtjylland. Vi arbejder med mennesker. Vi har også haft budt på spillere fra Kina, men spillerne ville ikke tage derhen. Min første indskydelse er, at det er skuffende at sælge til Midtjylland, men efter forhandlinger og snakke er det okay. Jeg har også stor respekt for FCM og FCK, og jeg stoler mere på dem end andre klubber i Europa, siger Bosse Andersson.

Foruden Edward Chilufya og Akinkunmi Amoo kom spillere som Carl Björk, Ebenezer Ofori og Lucas Hägg-Johansson fra svensk fodbold til Superligaen i januar.