Transfervinduet er lukket, og et af de steder, hvor der på én og samme tid skete meget lidt og rigtig meget, er Vejle Boldklub.
For store profiler er stoppet, spillestilen er, med vilje, lagt om, og man har absolut ikke købt ind i vildskab, nu hvor Superliga-billetten skal fornyes uden Nathan Trott, German Onugkha og Raúl Albentosa.
Hvordan det hænger sammen ser vi nærmere på her.
Vejle Boldklub
Anslået spillerbudget i 2024/25: 28
Transfervinduet sommeren 2024
Køb: 1,5
Salg: 16
Dyreste nye spiller: Luka Hujber, kroatisk back købt i Istra
Alle tal er angivet i millioner kroner.
Handlerne
Vejle har erstattet de markante FCK-salg af Nathan Trott og German Onugkha ved at forfremme backup-målmand Igor Vekic, hente Tobias Jakobsen tilbage fra leje i Aarhus Fremad og på deadlinedag ved at leje Emmanuel Yeboah af Brøndby IF.
Man har hentet to stoppere, Damian van Bruggen fra Holland og finske Richard Jensen i Aberdeen, efter Raúl Albentosas stop og søger tydeligvis at spille på en anden måde med bagkæden skubbet længere frem på banen uden den fysisk- og luftstærke spanier, der ikke var god til løbedueller.
Tyrese Francois (retur fra leje til Fulham) er erstattet af japanske Masaki Murata, der kommer på fri transfer fra en klub i Aserbajdsjan, så VB mangler ikke spillere rent numerisk.
Om man så har styrken uden Trott og Onugkha vil de kommende uger vise – syv nederlag i de første syv spillerunder er naturligvis bekymrende.
Tipsbladets bud: Her er de om et år
Vejle Boldklub er nok den sværeste klub at spå om i Superligaen.
Klubben er helt tydeligt til salg, selv om der ikke er noget oppe over lige nu, og ejerskabet betyder alt for fremtidsudsigterne.
Vejle holder sig lige nu kørende med Andrej Zolotko som ejer, men det er tydeligt for alle, at der ikke er de samme frie midler til at købe spillere til 2-3-4 millioner kroner snuden, som klubberne omkring Vejle har.
Så VB's udsigter afhænger helt og holdent af ejerspørgsmålet, og om man igen trodser en rædselsfuld sæsonstart og bliver i bedste række.
Spillerbudgettet: 28 millioner kroner
Vejle har et spillerbudget, der er blevet mindre, og det er ikke til at se, hvordan det skulle ændre sig nævneværdigt, før der kommer en ny ejer.
Indtil da har VB et af rækkens mindste budgetter, hvor man passer godt på pengene, hvor lønningerne er blandt de laveste i Superligaen, og hvor der skal gode argumenter på bordet, før der bliver betalt for nye spillere.
Analyse
Det er ikke så kompliceret igen: Vejle holder igen med forbruget, indtil fremtiden er på plads.
De siger det ikke direkte i klubben, men det er ret tydeligt, når man ser Nathan Trott blive erstattet via interne forfremmelser, og German Onugkha med et lejemål uden købsoption.

Det er ingen kritik, det er blot sådan, det er.
Hvis Oliver Provstgaard bliver solgt i en stor handel til januar, kommer det givetvis til at ændre sig, for så kan og skal VB forstærke sig.
Men indtil da, ja selv da, går øvelsen ud på at få det maksimale ud af den eksisterende trup og de få folk, der blev hentet ind i sommer, til at skinne, mens VB så sandelig også kunne bruge en diamant eller to fra ungdomsafdelingen.
Ligesom snart sagt alle andre profklubber i Danmark har Vejle Boldklub også fået følere fra potentielle købere her i 2024, efter man nær var endt i favnen på den offensive tyske forretningsmand Cagdas Senyürek i vinter.
Ligesom andre klubber i Jylland kan man sagtens forestille sig, fremtiden byder på en ejerkreds, hvor de lokale og regionale har den afgørende indflydelse, men indtil videre er det umuligt at forudsige, ligesom Vejles fremtid på det strategiske niveau og i forhold til budgetter og sportslige planer helt og holdent afhænger af ejer-spørgsmålet, hvis der skal ske meget mere end det, der sker lige nu.
På den måde må man længes efter en afklaring og en ejer med større råderum og muligheder, som man må konkludere, at rivalerne i midten og bunden af Superligaen har. Og på den anden er ledelsen og den nuværende ejer også ganske bevidst om, at et Senyürek-forløb ikke er det, der er det bedste for VB med alle de kræfter, der tog, selv om det også på bagvendt facon var med til at skabe det sammenhold, der i slutfasen i foråret hjalp Vejle til en overraskende overlevelse.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
LIVE
Superliga-LIVE: Mulig FCK-debutant mod Lyngby
INTERVIEW
Nørgaard om Binks: Han afdramatiserede på det hele
TIPSBLADETS DOM
Det må være den dummeste beslutning nogensinde!
TOPNYHED
Kritisk Stig Tøfting: Han kan ikke koste 60 mio.
MEDIE
Kæmpe transfer: De er enige om Kasper Høgh
NYHEDER
Det tyder på en FCK-ydmygelse
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De vinder Superligaen
MEDIE
Klar til at sælge Alexander Bah – så dyr er han
Afslører Brøndbys transferplaner
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København udlejer Oscar Buur
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekord – her skal Høgh til lægetjek
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer sender millioner til Superliga-klub
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling – afviser vildt bud
Atletico Madrid henter PSG-spiller for 300 mio
HELT VILDT
I kødet på Rajovic: Det går over i historien
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
INTERVIEW
Bjelland medgiver: ‘Ikke dumt at møde FCK nu’
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg går linen ud og peger på FC København’
INTERVIEW
Transfer spøger: BIF-stjerne ude af ledergruppe
MEDIE
Norsk stjerne til Manchester United? Så dyr er han
TOPNYHED
Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama
NYHEDER
Flere store Brøndby-navne vraget til AGF-brag
NYHEDER
Djukic raser: ‘Af helvedes til’
MEDIE
Arsenal jagter Spurs-stjerne
OPTAKT
FC København – Lyngby BK
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bodø/Glimt accepterer bud på Klynge
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 10 talenter der kan brage igennem i SL
INTERVIEW
FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De rykker ud af Superligaen
TIPSBLADETS DOM