Superligaklubberne har i de senere år intensiveret jagten på de største profiler ved at at opjustere arbejdet omkring spillerrekruttering ved blandt andet at tilknytte flere og flere scouts, der i højere grad kan være med til at systematisere den evige søgen på nye profiler til klubberne og Superligaen.
Tipsbladet giver dig her et overblik over hvordan netop din Superliga-klub benytter sig af scouting.
Vi har været i kontakt med samtlige klubber for at kortlægge de enkelte klubbers fokusområde inden for scouting. De fleste klubber scouter både til førsteholdet og til ungdomsafdelingen, men i det følgende er der lagt vægt på scouting i forhold til førsteholdet.
FC København
Hvem
Chefscout Lars Højer og sportsdirektør/cheftræner Carsten V. Jensen
Hvor
Primært i Norden, men også i Portugal og Holland. Har også scoutet i den næstbedste række i Frankrig og lidt i Tjekkiet, Kroatien og Serbien
Hvordan
Lars Højer: ”Det er vigtigt at bygge et netværk op omkring de forskellige ligaer, så udover at rejse rundt og opdatere sig på spillere, handler det også om netværk, så man kan rykke på det, hvis der opstår en mulighed.”
HB Køge
Hvem
Chefscout Michael ”Shelley” Nielsen, sportsdirektør Per Rud samt ansatte trænere
Hvor
Primært Sjælland og Lolland-Falster samt Superliga, 1. division og 2. division
Hvordan
Sportdirektør Per Rud: ”Vi har nogle samarbejdsaftaler med klubber i udlandet, som kommer med nyt om vores præferencer. Ellers arbejder vi typisk med lokale spillere, så vi koncentrerer os om Sjælland minus Brøndby, København og Nordsjælland. Det vil sige det øvrige Sjælland samt Lolland-Falster. Og så prøver vi at se både Superliga, 1. division og 2. division. Det er sjældent at vi scouter i udlandet, det er kun, hvis vi tror på, at det kan blive til noget. Ellers sparer vi den økonomi.”
OB
Hvem
Chefscout Steen Nedergaard, scout Erik Larsen og sportsdirektør Poul Hansen samt ungdomstrænere.
Hvor
Skandinavien, Afrika og europæiske markeder i bl.a. Holland og på Balkan.
Hvordan
Sportsdirektør Poul Hansen: ”Jeg kender selv Superligaen og 1. division, så den del af det kan jeg selv klare, for jeg ser mange kampe. Men vi lægger også meget vægt på niveauet lige under, altså talentdelen. Det er der mange, der gør, så det handler om at have en stærk, klar og tydelig profil”
AaB
Hvem
Sportsdirektør Lynge Jacobsen, trænerteamet og ungdomstrænere
Hvor
Primært Danmark, sekundært Norden.
Hvordan
Sportsdirektør Lynge Jacobsen: ”Vi bruger os selv internt, og hvis vi ikke selv tager af sted, kan vi eventuelt godt bruge vores U/19-træner. Er en spiller interessant, ringer vi til seks-syv agenter, som har styr på det, og som vi har god erfaring med.”
AC Horsens
Hvem
Scout Jan Vingaard , sportschef Jesper Hansen og trænerteamet
Hvor
Primært Danmark, men ellers ikke specifikke lande
Hvordan
Sportschef Jesper Hansen: ”Vi ved godt, hvor Horsens ligger i forhold til økonomi og status, så vi kigger ikke i Premier League. Men som udgangspunkt er der ikke nogen ligaer, vi prioriterer frem for andre. Vi kigger på spillerens kvalitet, så vi kan ikke sige, at vi er mest i Sverige eller Østrig”
SønderjyskE
Hvem
Sportschef Ole Nielsen samt trænerteamet.
Hvor
Ingen specifikke områder
Hvordan
Sportschef Ole Nielsen: ”For SønderjyskE’s vedkommende har vi fokus på det, og det er blevet sat i system. Vi går grundigt til værks og kigger på forskellige parametre som fodboldfaglighed, personlighed og nogle menneskelige ting. Det hele skal passe sammen.”
Silkeborg IF
Hvem
Chefscout Peder Knudsen, cheftræner Troels Bech, talentchef Jesper Stüker
Hvor
Superliga, 1. division, Sverige, Norge
Hvordan
Chefscout Peder Knudsen: ”Jeg holder øje med, hvad der sker i både ind- og udland. Jeg lærer spillerne at kende, så vi ved, hvilke niveauer der er. På baggrund af det har vi en database med nogle skyggehold.”
FC Nordsjælland
Hvem
Sportschef Jan Laursen samt klubbens trænere
Hvor
Vil ikke oplyse konkret, men primært Danmark
Hvordan
Sportschef Jan Laursen: ”Vi spiller en bestemt form for fodbold, og det er ikke alle steder, at man spiller på den måde. Derfor er der en del hold i Norden, hvor spillestilen ikke passer så godt på os, fordi man spiller på en anden måde. Det gør det svært at scoute en spiller, hvis han er på et hold, hvor fodbolden er meget anderledes end vores.”
Lyngby
Hvem
Træner Niels Frederiksen, talentchef Birger Jørgensen, chefscout Kenneth Santa samt klubbens talenttrænere og netværk
Hvor
Primært Danmark og resten af Skandinavien samt lidt i Holland.
Hvordan
Cheftræner Niels Frederiksen: ”Vi skal følge spilleren i lang tid, så når vi forelsker os i en spiller, skal vi være ude i god tid og vise rettidig omhu og godt købmandskab. Det er vigtigt for os at finde spillere, der passer ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på, men også nogle personligheder, der passer ind i vores klub. Det er dyrt at tage fejl, så det er vigtigt at være godt forberedt.”
Brøndby IF
Hvem
Sportschef Ole Bjur, sportslig koordinator Jan Groth Møller, konsulent Henrik Lauritzen samt klubbens trænere og netværk.
Hvor
Primært Skandinavien, men også andre europæiske lande, USA og dele af Afrika.
Hvordan
Sportschef Ole Bjur: “I en tid, hvor der er meget stor fokus på vores omkostninger, er det vigtigt, at vi løbende effektiviserer vores scouting. Det handler om at bruge sine penge så godt som muligt, så man får så stor værdi som muligt ud af det. Vi kigger både på specifikke spillere, men også generelt på udvalgte ligaer. Men scouting handler ikke kun om at tage ud og se kampe, for når tv-markedet er som det er i dag, bliver næsten alt broadcastet, og man kan næsten se alle kampe på tv. På den måde kan man faktisk sidde derhjemme, lægge det første filter og lave den første grovsortering. Når man så har gjort det, kan man derfra vurdere, om man skal tage ud og se en spiller live.”
FC Midtjylland
Hvem
Chefscout Flemming Broe, deltidsansatte scouts forskellige steder i landet og sportsdirektør Jens Ørgaard.
Hvor
Ikke oplyst
Hvordan
Sportsdirektør Jens Ørgaard: ”Det er meget forskelligt, hvordan vi gør det. Vi har forskellige styresystemer fra den elektroniske verden og programmer, og så er der det hårde arbejde med at køre fra A til B.”
AGF
Hvem
Primært sportschef Brian Steen Nielsen
Hvor
Blandt andet Georgien, men det er meget forskelligt fra transfervindue til transfervindue.
Hvordan
Sportschef Brian Steen Nielsen: ”Det kræver mange kræfter, for scouting er meget omfattende og ressourcekrævende. En spiller som David Devdariani er et resultat af godt netværk, hvor man hører om en spiller, hvorefter jeg var i Georgien flere gange.”
LIVE
LIVE: Brøndby forlænger med stortalent
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
NYHEDER
Superliga-profiler topper international liste
MEDIE
Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
TIPSBLADET SPECIAL
Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 31. runde
TOPNYHED
Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig
TIPSBLADET SPECIAL Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
NYHEDER
Peger på dansker: Penge ud ad vinduet
TOPNYHED
Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton
Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’
TOPNYHED
FC Midtjylland henter ny back
TIPSBLADETS DOM
Har du fuldstændig tabt småkagerne?
INTERVIEW
Carsten V. Jensen med klar opfordring
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
MEDIE
Thomas Frank i spil hos stor klub – han er favorit
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
NYHEDER
Overvejer AGF-forlængelse
MEDIE
Sætter ALLE til salg – også to danske stjerner
TOPNYHED – Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden
NYHEDER
Parken kåret til Superligaens bedste bane