Superliga-stjerner fanget i bitter transfer-krig

Man skulle ikke mene, at fodbold og krig hører sammen, men i verden anno 2024 slipper man ikke uden om at forholde sig til det spørgsmål, heller ikke i nogle af Superligaens største klubber.

På tredje år raser krigen i Ukraine, som Vladimir Putins Rusland invaderede i februar 2022.

Rusland er underlagt omfattende sanktioner især i den vestlige verden, og i sporten er der blandt andet kraftige begrænsninger på russiske landsholds og sportsstjerners deltagelse i internationale turneringer.

Med Rusland udelukket fra international fodbold har spillere i russiske klubber lov til uden modregning at blive lejet til klubber i andre lande.

Den ordning har blandt andre AGF's nordmand Magnus Knudsen og FC Midtjyllands svenske U/21-landsholdsspiller Armin Gigovic benyttet sig af i denne sæson, som er anden sæson i Superligaen under ordningen for Gigovic' vedkommende, efter han var i OB i efteråret 2022 og FCM i foråret 2023.

Men den hidtidige ordning udløber 30. juni, og hos både AGF og FC Midtjylland er meldingen til Tipsbladet, at der ingen afklaring er fra FIFA og fodboldmyndighedernes side her små fem uger før sæsonafslutningen i Superligaen.

Gigovic og Knudsen nåede en meget kort overgang at være holdkammerater i FK Rostov, som Knudsen skiftede til i januar 2022, halvanden måned før Ruslands angreb på Ukraine.

Men lige nu ved de to Superliga-profiler og deres klubber ikke, hvad fremtiden byder på efter sommerferien.

De russiske klubber og det russiske fodboldforbund er rasende over FIFA's regel og truede tidligere i denne sæson med, at Rusland ville skifte over til Asiens fodboldforbund for igen at komme til at spille internationale turneringer.

De stærke russiske klubber har ifølge Tipsbladets oplysninger også forsøgt at mildne og ændre på forslag til regler i både 2022 og især 2023, og undervejs har man truet med retssager, hvis klubberne i Rusland mistede dyrt indkøbte profiler på fri transfer, noget den internationale spillerforening FIFPro forsøgte at skaffe de spillere, der ønskede det.

De spillere, der er ejet af russiske klubber og gerne vil væk, føler sig til gengæld fanget og mister, noget som FIFPro også argumenterer for, friheden til selv at styre deres karriere, da udlejninger et år ad gangen som stipuleret af FIFA kraftigt indskrænker spillernes karrierevalg sammenlignet med alle andre professionelle spillere.

Skulle det komme til det, kunne en russisk klub meget vel tabe en sag ved den internationale sportsdomstol CAS, hvis den forsøgte at holde på en spiller, hvilket trods alt gør det nuværende kompromis mere spiseligt for Ruslands topklubber.

I Ruslands regime-kontrollerede medier bruges boykotten af blandt andet fodboldholdene til politisk at beskrive Rusland som uretfærdigt forfulgt af Vesten – en russisk politiker beskrev for nylig begrænsningen i russiske atleters adgang til OL i Paris til sommer som racisme.

UEFA's top anført af præsident Aleksandar Ceferin og eksekutivkomitéen med Jesper Møller blandt medlemmerne forsøgte sidste efterår at få russiske U/17-landshold med i internationale turneringer igen med en forklaring om, at det var krænkelse af børns menneskerettigheder.

Det forslag måtte man efter nogle dages stormvejr trække tilbage, da det ikke vandt gehør uden for Rusland eller eksekutivkomitéen, at ungdomsspillere fra topklubber som Zenit og CSKA Moskva var at betragte som ofre for Ruslands angrebskrig i Ukraine.

Ud over de to Superliga-spillere er også folk som Blackburns Arnor Sigurdsson (CSKA Moskva), Pontus Almqvist (ligeledes Rostov), Pedrinho og Tin Jedvaj (begge Lokomotiv Moskva) og João Lameira (Baltika Kaliningrad) udlejet til udlandet.

I 2022 og 2023 kom afklaringen af situationen for spillere i russiske klubber først sent i forårssæsonen. Siden sidste år er tonen blevet skærpet, ikke mindst på grund af et enormt politisk slagsmål om OL i Paris, der altså også er skvulpet over i fodbold og har gjort stemningen endnu mere bitter.