Tidligere AGF-talent var anfører for Gerrard: Wow

Victor Palsson skulle træffe et valg. Ville han rykkes op på førsteholdet i AGF, eller ville have sælges til Liverpool?

Den islandske teenager var kommet til Danmark bare halvandet år tidligere, og i mellemtiden havde ungdomstræner Henrik Pedersen omskolet ham fra målliderlig offensivspiller til defensivt midtbaneanker. Den omvæltning havde Palsson klaret så godt, at en af verdens største klubber var ude efter ham.

Sportschef Brian Steen Nielsen var kommet hjem i den lejlighed, som Palsson delte med sin mor og søster i det centrale Århus.

– Han spurgte bare: Hvad vil du? Han sagde til mig, at jeg til den nye sæson ville blive rykket op i førsteholdstruppen, husker Victor Palsson.

– Jeg sagde, at jeg ville til England. Og så sagde han okay. Jeg var 17, jeg havde ikke spillet én førsteholdskamp, og de fik mig gratis fra Island. Halvandet år senere fik de 400.000 pund eller sådan noget. Så jeg tror sgu, Brian Steen var glad for det svar, hvis jeg skal være helt ærlig, tilføjer han med et grin.

Palsson er et af de 11 tidligere talenter, som er kommet på AGF’s “ungdomsdrømmehold”. Tipsbladet er i gang med at talenttjekke de 12 Superliga-klubber samt Esbjerg og Silkeborg – de 14 hold, der spiller i de bedste ungdomsturneringer i Danmark – og i det arbejde har vi sat os for at sætte et drømmehold på hver af de 14 klubber.

Læs mere om AGF’s hold og se kriterierne for udvælgelsen her.

Victor Palsson skiftede i 2007 fra Island til Danmark, og det havde ikke været den store omvæltning kulturelt. Spillerne i ungdomsafdelingen var stadig venner og skolekammerater. Den store forskel lå i et positionsskifte. Det blev afgørende for hans karriere.

– Det eneste, jeg kunne tænke på, da jeg var helt ung, var at lave tricks og mål. Jeg kiggede på spillere som Ronaldo. Det var det fokus, jeg havde, og jeg spillede kun i de der Nike Vapor-støvler. Så min mentalitet var en helt anden dengang. Jeg skulle bare lave mål eller assist, siger Victor Palsson.

Men Henrik Pedersen og talentchef Casper Bugge så noget i ham. Han kunne bruge sin fysik og løbekapacitet længere tilbage på banen.

Placeringen på midtbanen gav Palsson et nyt perspektiv. Den rolle understøttede tilmed hans personlige udvikling.

– Det der med at være en mental kriger. Gå ind i sine dueller, være på, være en leder. At spille den der rolle plus at være en leder på banen på den position; det er det, jeg absolut tager med fra min tid i AGF, og hvordan de gjorde mig til en anden slags spiller.

– Når jeg ser tilbage, har jeg altid været mentalt stærk på banen, og min mentalitet har gjort mere for mig end mit talent. Jeg siger ikke, at jeg ikke har teknik eller kvalitet, men jeg tror bare, at det andet har gjort mere for mig.

Anfører for Gerrard
Det fik Victor Palsson brug for i England. Han skiftede ungdomsfodbold i Danmark ud med reserveholdsfodbold i Liverpool. Han kom fra et miljø, hvor man var venner med holdkammeraterne, og hvor han blandt andre mødte Mikkel Kirkeskov, der stadig er blandt hans bedste venner.

I stedet kom han til et miljø, der bestod af store talenter fra hele verden, der ikke var kommet til England for at få venner.

I Liverpool havde 17-årige Palsson desuden sin daglige gang op og ned ad førsteholdets stjerner. Det var folk som Steven Gerrard, Xabi Alonso, Jamie Carragher, Fernando Torres og Daniel Agger. Som han siger:

– Jeg kan bare huske de første dage. Det var en mindblowing oplevelse. Lige pludselig var jeg kommet under samme tag som verdens bedste fodboldspillere. Man sidder og spiser morgenmad ved siden af Torres eller Gerrard. Jeg var jo 17 år og havde set de spillere spille i fjernsynet og vidste alt om dem. Det var en drøm jo!

Palsson kom til Liverpool i januar 2009 og nåede to år i klubben. Han fik aldrig en officiel kamp på førsteholdet, men manager Roy Hodgson tog ham med på en preseason-tur i sommeren 2010. Det glemmer Victor Palsson ikke sådan lige.

– Der er selvfølgelig nogle oplevelser, jeg kommer til at huske resten af mit liv. For eksempel at spille med spillere som Steven Gerrard og Daniel Agger. Det var noget, som dengang var megastort. Jeg kan bare huske den følelse, jeg havde dengang, og jeg kommer til at gemme den følelse resten af mit liv.

Kan du beskrive den?

– Der var en kamp med reserveholdet, som Gerrard spillede med os. Vi spillede sammen inde på midten, og jeg var anfører for reserveholdet. Jeg var meganervøs før kampen, hvor jeg gik op til ham og spurgte: “Hey, er du okay med, at jeg er anfører?” Så sagde han: “Ja, selvfølgelig. Det er dit hold. Det er dig, der er anfører her.”

– Der ser man også bare, hvilken person han er og var. Og hvilken gentleman. For mig er han helt fantastisk på og uden for banen. Det var også megastort: først at opleve at spille sammen med ham, plus jeg var anfører. Det er svært at beskrive den følelse, for det var rent wow.

Hvad hvis man kunne vælge på ny?
Victor Palsson fylder næste måned 30, og han har siden tiden i Liverpool været vidt omkring: Skotland, USA, Holland, Sverige, Esbjerg fB, Schweiz og ny Darmstadt i den tyske 2. Bundesliga. Han kan i dag se tilbage på årene i England med erfaringens klare blik, og der er særligt én ting, han ville ønske, han havde gjort anderledes.

– Man har alt det bedste: det bedste træningsanlæg, de bedste fysser, de bedste fitness coaches, de bedste trænere, de bedste medspillere. Når jeg kigger tilbage, skulle jeg have gjort mere ud af det. Brugt det mere, siger han.

– Jeg tog det for givet på en måde. At jeg var kommet til en storklub, at jeg var kommet til de bedste faciliteter.

– Man får alt. Man skal bare spørge, så får man det. De passer rigtig godt på én, men jeg glemte lidt, hvorfor jeg var der.

– Min mentalitet ændrede sig på den måde, at “Jeg er kommet til Liverpool, og nu har jeg gjort det, jeg skal”. Så det er måske noget, jeg kan indrømme: Jeg kigger tilbage og skulle have gjort mere ud af, hvad jeg virkelig havde foran mig i sådan en storklub.

I sidste ende har alle Victor Palssons valg dog bragt ham dertil, hvor han er i dag, og det sted er han glad for. Men hvis han kunne gå tilbage til den vinterdag i 2009, da Brian Steen Nielsen sad hjemme i lejligheden og bad ham vælge, kunne Palssons karriere og liv have udartet sig anderledes.

– Jeg er blevet spurgt mange gange, hvis jeg kunne vælge nu og give Brian Steen det svar igen, om jeg ville blive i AGF og spille førsteholdsfodbold eller tage til Liverpool. En del af mig vil sige til den unge Victor: Bliv i AGF. I det miljø, som AGF havde, kunne jeg udvikle mig og så få den første smag af førsteholdsfodbold i Danmark.

– Hvis man kunne gå tilbage… Ja, det ved jeg ikke. Det er jo svært for mig at sige. Men hvis jeg kunne vælge det i dag, tror jeg faktisk, jeg ville vælge at blive i AGF.

Læs her, hvad AGF’s talentchef, Jesper Ørskov, siger til klubbens ungdomsdrømmehold, og hvilken spiller han især er glad for på klubbens vegne.