Tidligere EfB-topscorers søn spiller for OB: Jeg håber, han holder med mig

Casper Nielsen fik sin fodboldopdragelse i Esbjerg fB, hvor hans far er tidligere topscorer for førsteholdet og mangeårig træner i amatørafdelingen. I aften skal Nielsen forsøge at fravriste EfB tredjepladsen, bronzemedaljerne og måske chancen for et nyt europæisk eventyr.



Casper Nielsens første ord afslører hans ophav:

– Goddaw, siger han imødekommende.

Selv om midtbanemanden i dag spiller i OB, er det ikke til at tage fejl af, at han er opvokset i nogle andre blå og hvide striber. For Nielsen er født og opvokset i Esbjerg, han fik sit gennembrud i EfB, hvor hans far engang var topscorer og siden har trænet i amatørafdelingen, og de fleste i hans familie og hans venner holder med klubben.

Men hvad så i aften, når OB og Esbjerg mødes i en direkte duel om tredjepladsen, bronzemedaljer og måske en tur ud i Europa? Kan Casper Nielsen regne med sin fars støtte der?

– Jeg tror, han holder med OB. Det er jeg faktisk sikker på, at han gør. Det er altid noget. Så kan man ikke forvente så meget andet, siger han med et grin.

Når man ringer til Nielsen senior i dag, præsenterer han sig som Henrik fra H&M Montage. Det er ved at være nogle år, siden han scorede 15 mål i 1. division og var med til at spille Esbjerg op i Superligaen, og Henrik “Ismand” Nielsen bakker op om sin søns udlægning.

– Jeg er ikke så splittet. Da Ted van Leeuwin kom til klubben, faldt mange af os gamle spillere fra. Han ødelagde meget for EfB, Jeg synes, de har gjort det rigtig godt i år, men jeg holder helt klart med det hold, Casper spiller for, siger han.

“Ismand” fik sit tilnavn, fordi han arbejdede for Hjem-Is i sin første tid som deltidsprofessionel i EfB, og selv om van Leeuwens regime skubbede ham væk fra Superliga-afdelingen, kommer han stadig i klubben. Han spiller eksempelvis på et serie 3-hold med folk som Jerry Lucena og Martin Bergvold, og han følger med. Det kan man høre.

Henrik Nielsen kan tale med om klubbens uimponerende spil, men flotte resultater. Han har tjek på, at den er vendt tilbage til at give mange af de unge spillere chancen, og han har noteret sig, at sportschefen forleden påpegede, at truppen er for smal til europæisk fodbold.

Men fodboldhjertet følger altså sønnen, selv om Nielsen senior gerne havde set, at junior havde udfoldet sit talent endnu mere i barndomsklubben.

– Vi ser de fleste hjemmekampe, når han spiller, og får en snak med ham bagefter. Nu ser vi ham heller ikke hver dag længere, smågriner Henrik Nielsen med henvisning til, at sønnike er flyttet til Odense.

– Jeg havde da håbet på, at han kunne være blevet enig med Esbjerg dengang, men de var så langt fra hinanden, så derfor var det fint at komme væk. Det er da pisseærgerligt, han ikke kan være med til at støtte op om de unge. Sådan er fodbold, men jeg havde da gerne set det.

Henrik “Ismand” Nielsen var 28 år, da han gik fra serie 1-fodbold til Superliga-holdet i Esbjerg, og han nåede knap fire år og 96 kampe for klubben i begyndelsen af 2000’erne, før han stoppede karrieren.

Så selv om Casper Nielsen kun er 25 år, har han allerede spillet langt flere kampe som professionel end sin far. Måske derfor har “Ismand” aldrig forsøgt at belære sin søn om spillet på banen.

– Jeg var træner for ham, men slap ham som lilleput, så det har været mere uden for banen, og hvordan man skulle opføre sig. Det har ikke været så meget fodbold. Jeg har aldrig fortalt ham, hvad han skulle gøre, og hvornår han skulle aflevere og den slags. Han måtte selv finde ud af, hvordan han ville spille fodbold.

– Vi snakker selvfølgelig om kampene, og hvordan det gik, men ikke om, hvad han skulle have gjort. Mange gange er det også positivt, for han ved godt, hvis han har spillet dårlig kamp, så jeg vender det til noget positivt. Hvis jeg siger ”Det er også for ringe” og den slags, kan han ikke bruge til noget. Så ender det bare med, at han ikke ringer til mig bagefter, siger Nielsen senior med et grin.

Superligaen har også udviklet sig, siden Henrik Nielsen fik sin prøvetræning med Esbjerg i år 2000, og Casper Nielsen har fået en helt anden fodbolduddannelse end sin far. Så selv hvis han ville, er han ikke sikker på, at han ville kunne gøre sin søn ret meget klogere.

– Han har meget mere i bagagen, end jeg havde. Både teknisk og alt det taktiske. Jeg skulle bare stå foran mål og sparke den ind når den kom til mig. Der er kommet meget mere fodbold ind i det, det taktiske, og der er han meget klogere end mig, så det kan ikke betale sig at snakke om.

Henrik Nielsen griner igen. Humøret er højt, og hvorfor skulle det ikke også være det? Han og hustruen tager som sædvanlig til Odense for at se kampen i aften, og med en OB-sejr er vejen for de første medaljer siden 2011 banet.

Men én ting er, at “Ismanden” håber på det. Tror han også på det?

– Jeg tror på, de nok skal nappe den.





TOPNYHED

Heftigt skænderi – nu reagerer FC København

Jeg skylder jer en kæmpe undskyldning!

Køber engelsk klub

Her kan du se FC Barcelona mod Atletico Madrid

Her lander kampprogrammet for slutspillet

– Så kan FCK rive plasteret af og fyre ham

– Han har smidt 100 millioner kroner ud ad vinduet



INTERVIEW

Ekspert: ‘Det vil overgå FCKs katastrofesæson’

Skræmmende Chido Obi-scener

‘Hold øje’: Dyr stjerne kan forlade Man Utd

Nu er Dreyer historisk

– Albert Grønbæk har nok 7 kampe

Nu fortæller tidl. PL-spiller om kokainmisbrug

631 millioner kroner

I chok over Manchester United



EKSKLUSIVT

Kæmpe scoop: Superliga-vinder til dansk klub

Medie: FC København var i kontakt med Bo Svensson

Fravalgte det danske landshold: Nu forklarer han

Danmark åbner VM-jagt med sejr

Vildt skifte fra FCK: ‘Jeg blev chokeret’

Noah Nartey på landsholdet? Nu svarer Riemer

Casper Ankergren lander job i kæmpeklub

Bo Henriksen lander TV-job

Flemming Povlsen stjæler overskrifter i udlandet

Voldsomt: Dansker laver vanvittigt hattrick

– Man får en følelse af, at de er dovne, men…



NYHEDER

Tøfting revser Superligaklub: ‘For nonchalant!’

Dansker hyldes for sin form – her er prisen

‘Han tisser isterninger’

Supercomputer: De rykker ud af Superligaen

Randers-træner er slet ikke i tvivl om Neestrup

Grundspillets hold i Superligaen 25/26

Neestrup-fyring? ‘Grunden har aldrig været større’

Steve Cooper med iskoldt svar om FCK-fiasko 

Chokfyring af Jürgen Klopp? Nu reagerer Red Bull

Alle jubler over FCK-nedtur – en dødbringende duo

Voldsom FCK-kritik: ‘Vi er oprigtigt rystede’

‘Det er tæt på uforklarligt’

Afsløring: Comeback lurer for fri Therkildsen

Slap Brøndby-spids billigt? Her er ekspertens svar

Medier revser Real Madrid-træner

Rundens hold i Superligaen – 22. runde

Bekræfter skrækskade: Stjerne misser VM

Real Madrid-stjerne kan misse VM

Superligaen og 3F fortsætter makkerskabet

Arne Slot sukker efter mål-rekord

Gulddrøm lever fortsat hos Real Madrid-træner

Ikke sket siden Michael Laudrup var træner

Whites afliver Black Cats i Leeds

Hooligans invaderer banen i svensk pokalkamp

Dansk drømmehug i Serie A

Tottenham straffes for nazihilsner

Fremhæver Superliga-profiler: Dem kigger jeg på

VM-billetter på vild himmelflugt