Tidligere FCK-stjerne: Jeg var flov og en klaphat

Den tidligere stjernemålmand Jesper Christiansen har levet et liv som meget få andre.



Han havde en kone, men levede alligevel et dobbeltliv med en hemmelig telefon og utallige kvindelige bekendtskaber. 

Det hele stod på, mens Jesper Christiansen var målmandsstjerne i FC København for efterhånden mange år siden. 

Og nu har den 44-årige dansker for første gang fortalt sin historie. Det har han gjort i podcasten ‘TÆT PÅ‘.   

– Jeg tror, der blev fortalt lidt til min daværende kone og givet nogle hints om det. Det blev lige pludselig en udbredt historie, at jeg havde to telefoner, og det rygte faldt også hende for øre, lyder det eksempelvis fra Jesper Christiansen i podcasten. 

Den tidligere Superliga-målmand stoppede i FC København tilbage i 2010, så hvorfor vælger han at dele sit mørke kapitel i livet nu? Det er der en klar årsag til. 

– Jeg føler mig nu klar til at fortælle om den periode. Der har floreret lidt rygter hist og her, så jeg tænkte, at det var en god ting at sætte nogle ord på det selv, siger Jesper Christiansen i et interview med Tipsbladet og fortsætter: 

– Det er selvfølgelig en historie, som jeg har været flov over. Det er også en af grundene til, at jeg gerne vil fortælle om den. Jeg var en klaphat dengang, og folk skal vide, at jeg lever et helt anderledes liv i dag. 

Har du allerede nu modtaget nogle beskeder, efter du har delt historien med omverdenen? 

– Ja, det har jeg. Jeg har fået en del personlige beskeder, og de har været positive. Folk roser, at jeg er stået frem og været ærlig omkring tingene. 

Der er dog nogle detaljer, som Jesper Christiansen ikke vil dele. Han vil eksempelvis ikke fortælle, hvordan forholdet er til målmandens daværende kone, som opdagede dobbeltlivet og de to telefoner. 

Men den tidligere FC København-stjerne understreger, at han har fået kontrol over tingene nu. 

– Jeg bor nu sammen med min kæreste, og vi har helt ro på livet. Det hele er anderledes i dag. Det har også været vigtigt for mig at fortælle. Og så er der nogle ting fra den periode, som jeg holder for mig selv, fordi jeg også skal tage hensyn til nogle folk. 

I øjeblikket spekulerer Jesper Christiansen over, hvad han skal bruge sin kræfter på i fremtiden. Der er nemlig ingenting på plads i skrivende stund. 

– Det er snart ved at være en måneds tid siden, jeg stoppede i Fremad Amager, hvor jeg trænede med. Så nu har jeg en del bolde i luften i forhold til, hvad der nu skal ske. Men det er selvfølgelig oplagt, at det kommer til at have noget med fodboldverdenen at gøre. 

Flere af din tidligere kollegaer er gået tv-vejen. Kunne du overveje det? 

– Det kunne jeg sagtens være interesseret i, hvis der kom et eller andet form for tilbud. Jeg har lidt prøvet mig af på skærmen før, så det ville jeg helt klart overveje, lyder det afsluttende fra Jesper Christiansen. 

Udover at have været førsteholdsmålmand i blandt andet Viborg, FC København, OB og Vendsyssel, så har den tidligere Superliga-stjerne ligeledes stået 11 landskampe for Danmark. 





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Stopper efter VM-nedtur

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Storroser 18-årig FCK-spiller

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Brasilien – Japan

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Transferbombe på vej

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Sydafrika – Canada

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

De vil have Gaaei – her er prisen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Markant ændring i Silkeborg

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen