Tipsbladets dom: Hvorfor kun til 2027, Brøndby?

Tipsbladet zoomer ind på det medrivende Superliga-opgør mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland.



Tipsbladet på Brøndby Stadion

Brøndby IF – FC Nordsjælland – 5-1 (2-0)

1-0 Omoijuanfo (2.)
2-0 Mathias Kvistgaarden (24.)
3-0 Mathias Kvistgaarden (50.)
3-1 Ernest Nuamah (72.)
4-1 Mathias Kvistgaarden (76.)
5-1 Oscar Schwartau (90.)

Kampens bedste:

Brøndby IF

Sådan fejrer man en kontraktforlængelse med stil. Mathias Kvistgaarden satte forleden sin underskrift på en ny kontrakt med Brøndby – han bliver i klubben til 2027. Og efter dagens præstation ærgrer man sig nok over, at man ikke lige fik tilføjet et par år mere på den kontraktforlængelse. Fra første minut var angriberen farlig, og han lukrerede konstant på omstillingerne. Brøndby havde ikke bolden særligt meget i første halvleg, og derfor blev Kvistgaarden sendt afsted i dybden en del gange. Selvom offensivspilleren tog en pause fra målscoringen i de seneste to kampe, viste han i dag, at han ikke har glemt, hvor målet står. Hattricket skal Brøndby-fansene nok huske, men soloturen i slutningen af første halvleg var tilhængerne også særdeles glade for. Det var tydeligt at se, hvordan Ohi Omoijuanfo tog slåskampene, og det udnytte Kvistgaarden klogt.

FC Nordsjælland

Det var ikke FC Nordsjællands bedste præstation – det kan man vist roligt konstatere, og det er ikke nemt at pege på Farum-klubbens bedste denne mandag aften. Der er en grund til, at Ernest Nuamah forventes at indbringe klubben et stort millionbeløb. Det var på ingen måde, ghaneserens bedste indsats i denne sæson, men han var næsten den eneste offensive spiller, der forsøgte noget. Den eneste, der udfordrede, der driblede, der troede på det. Han mistede faktisk kuglen utrolig mange gange, og hjemmeholdets Blas Riveros havde styr på ham – især i første halvleg. Så kom han også på måltavlen, og det giver også point, selvom det nok var et af karrierens nemmeste scoringer.

Kampens værste:

Det kan vist ikke være andre end Andreas Hansen, når man laver to så store fejl. FC Nordsjælland-målmanden kan måske godt forsvares på 2-0-scoringen, hvor Kvistgaarden dukker op ved bagerste stolpe og header den ind. Han skal gøre det bedre, men det er lidt hårdt at beskrive det som et decideret drop. Men 4-0-målet – hvad laver han? FCN var faktisk inde i en voldsomt god periode, og Brøndby havde svært ved at følge med, da stillingen var 3-1. Så vælger Hansen at fumle bolden og endegyldigt sende guldet til København. Sådan nogle fejl kan man bare ikke begå, når man jagter et mesterskab, og slet ikke når dit hold er bagud med to mål med kort tid tilbage.

Kampens detalje

Kvistgaarden var tæt på at score et vaskeægte drømmemål, da han på egen hånd – næsten fra egen banehalvdel – driblede mod FC Nordsjælland-målet. Han kom forbi den ene spiller, og formåede at afdribble den næste forsvarsspiller i rækken. Så stod han foran mål og manglede bare at sparke kuglen i nettet, men afslutningen gik forbi stolpen. Og så brød Brøndby-fasene ud i jubel alligevel – som om der var scoret. De var nok bare imponeret.






Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre




LIVE

Superliga-LIVE: Randers-stjerne imponerer

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

En sort plet på hans eftermæle

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Henter Mads Junker



LIVE

TransferLIVE: FCK forlænger med talent

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

OB vil have tidligere Superliga-profil

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Færdig i dansk klub efter 2 dage

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Afsløring: FC København afviser millionbud

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Ked af hemmeligt FCK-skifte

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!