Top 10: Superligaens største salgsobjekter

Bliver der storudsalg i Superligaen igen i januars transfervindue? Det skorter i hvert fald ikke på salgsemner. Her er de 10 største.



Andreas Cornelius, Jores Okore, Nicklas Helenius, Martin Braithwaite, Mads Albæk og Lasse Vibe forlod alle Superligaen i sommer for klubber i udlandet. Nu åbner et nyt transfervindue, og spørgsmålet er så, om profilsalgene igen vælter ind over Superligaen. Emner skorter det i hvert fald ikke på.

Herunder gennemgår tipsbladet.dk ligaens 10 største salgsobjekter. Vi har taget højde for salgssandsynlighed og anslået pris i valget af de 10 navne. Klik dig gennem listen og fortæl os, hvem du tror forlader Superligaen i januar.

God fornøjelse.




10: Lasse Nielsen

Klub: AaB
Kontrakt: 30. juni 2014
Pris i millioner kroner: 2-4
Mulig destination: Jupiler League, Russisk Premier League, Æresdivisionen
Note: Lasse Nielsen har selv været åben omkring, at han er klar til at prøve noget nyt. Det var han allerede i sommer, hvor belgiske Gent var interesserede, og hvor AaB havde accepteret et bud fra russiske Amkar Perm på omkring fem millioner kroner. Nielsen vil stadig gerne afsted og stopper i AaB senest til sommer, når kontrakten løber ud. Sportschef Allan Gaarde har givet udtryk for, at de gerne vil hjælpe forsvareren med at få udlandsdrømmen opfyldt, men han vil samtidig også gerne holde på ham og resten af det hold, der skal spille med om mesterskabet i foråret.


9:
Thomas Dalgaard
Klub: Viborg FF
Kontrakt: 30. juni 2016
Pris i millioner kroner: 3-5
Mulig destination: Skandinavien, Jupiler League, Æresdivisionen, Kinesisk Premier League
Note: Når en spiller scorer 12 mål i 18 kampe i Superligaen, vil der per automatik være interesserede klubber, der holder øje med ham. Thomas Dalgaard har udtalt, at han er åben for et vinterskifte, men som snart 30-årig er der ikke så meget fremtid i ham, hvilket kan skræmme mulige bejlere væk. Dog kan andre Superliga-klubber måske være interesserede. AaB blev bragt i spil i sommer, og Esbjerg har meldt ud, at man jagter en angriber. Alternativt kunne en af de mindre europæiske ligaer eller en af de store asiatiske – måske den kinesiske – være en mulighed. Dalgaard har i hvert fald selv sagt, at der er interesse fra både Europa og Asien.


8: Kasper Kusk
Klub: AaB
Kontrakt: 30. juni 2015
Pris i millioner kroner: 4,5
Mulig destination: FC København, Brøndby, Æresdivisionen
Note: Frikøbsklausulen på 600.000 euro – cirka 4,5 millioner kroner – gør ondt på ledelsen i AaB, for havde Kusk ikke den, havde de kunnet sælge ham meget dyrere. Crystal Palace blev meldt interesseret i AaB’eren i sommer, men Premier League er nok ikke lige stedet for klejne Kusk. Han siger selv, at et skifte til den hollandske Æresdivision vil passe ham godt, men han har også slået fast, at han ikke skal væk fra AaB for enhver pris. FC København og Brøndby kan måske blive fristet af den lave frikøbsklausul, der gælder frem til sidste uge af transfervinduet.


7: Jesper Juelsgård
Klub: FC Midtjylland
Kontrakt: 31. december 2014
Pris i millioner kroner: 4-6
Mulig destination: Ligue 1, Bundesligaen, Æresdivisionen, Serie A, FC København
Note: Jesper Juelsgård har efterhånden flere transfervinduer bag sig, hvor ledelsen i FC Midtjylland har sigtet efter at sælge den nu 24-årige venstre back. I 2012 ville FCK have ham som erstatning for Bryan Oviedo, men han kan nu erstatte Pierre Bengtsson, der har udlængsel. I sommer var der varm og konkret interesse fra Frankrig, hvor Rennes og Stade de Reims sigtede efter danskeren. Aktuelt er der interesse fra flere klubber i Italien, hvor Udinese, Livorno og Verona er på jagt. Med et år tilbage af kontrakten og lysten til at komme af sted, ligner januar et godt tidspunkt til endelig at få opfyldt ambitionen om et skifte. Dog har topplaceringen i ligaen ændret på villigheden til salg hos ledelsen, der har slået fast, at der skal rigtig gode tilbud til, før man slipper spillere i januar.


6: Kian Hansen
Klub: Esbjerg fB
Kontrakt: 30. juni 2016
Pris i millioner kroner: 5-7
Mulig destination: Ligue 1, Æresdivisionen, Jupiler League
Note: Kian Hansen har været en af de vigtigste spillere i Esbjergs succesår med pokaltriumfen i maj og det videre avancement fra Europa Leagues gruppespil som højdepunkterne. I sommer blev han endda gjort til viceanfører i den klub, han har repræsenteret siden sine tidlige teenageår, og han er blevet en af kulturbærerne i en meget ung trup. I slutningen af november luftede han overfor tipsbladet.dk ønske om at blive solgt enten til januar eller til sommer, fordi han føler sig groet fast i de vante omgivelser. Ved samme lejlighed afviste Niels Erik Søndergård dog, at klubben har planer om at sælge midterforsvareren, medmindre buddet er rigtig stort.


5: Emil Larsen
Klub: OB
Kontrakt: 30. juni 2016
Pris i millioner kroner: 7,5
Mulig destination: Æresdivisionen, Bundesligaen, Ligue 1, FC København
Note: Med en frikøbsklausul på en million euro er Emil Larsen et varmt emne i januars transfervindue. Han har været efterårets bedste spiller for OB, er kommet ind omkring landsholdet og har luftet ambitioner om et nyt skridt i karrieren. Sommerens intermezzo med Brøndby er fortid nu, men måske kunne FC København være en mulighed for Larsen, der er fra København-området og gerne vil prøve at spille for et tophold. I forbindelse med landskampen mod Italien forlød det, at selveste AC Milan så på ham, men en lidt mindre udenlandsk klub virker dog noget mere oplagt for Larsen.


4: Casper Sloth
Klub: AGF
Kontrakt: 30. juni 2015
Pris i millioner kroner: 10-12
Mulig destination: Ligue 1, Æresdivisionen, Jupiler League, FC København
Note: I de seneste vinduer har der være bud efter den nu 21-årige landsholdsspiller. For et år siden afviste AGF angiveligt et bud fra Club Brugge, og i sommer var der både snak om FC København, og i transfervinduets sidste dage kom den sydfranske klub Nice på banen som endda meget interesseret. Casper Sloth har af flere omgange gjort det klart, at han gerne vil prøve noget nyt, og selv om præstationerne hen over efteråret ikke har været kontinuerligt gode, er Casper Sloth uden tvivl stadig et varmt emne på markedet – også fordi han har bidt sig fast i landsholdstruppen.


3:
Peter Ankersen
Klub: Esbjerg fB
Kontrakt: 30. juni 2016
Pris i millioner kroner: 13-16
Mulig destination: Ligue 1, Æresdivisionen, FC København
Note: Peter Ankersen er eftertragtet i ind- og udland, og i sommer forsøgte FC København at lokke Esbjerg til at sælge bysønnen for omkring ti millioner kroner. Det afviste klubben, og et efterår med landsholdsspilletid og forrygende præstationer i Europa League har hævet prisen. Ankersen har selv åbnet op for et klubskifte i januar, og hans agent Gulli Tomasson har sagt, at de kigger mod en europæisk top seks-liga. Samtidig har Esbjerg meldt ud, at de vil forsøge at holde sammen på deres trup i kampen mod nedrykning, og det kan gøre dem lidt mere modvillige overfor et salg. De har desuden papir på den angrebsglade back til 2016, så de er ingenlunde tvunget til at sælge.


2: Erik Sviatchenko
Klub: FC Midtjylland
Kontrakt: 31. december 2015
Pris i millioner kroner: 15-18
Mulig destination: Primera Division, Premier League, Serie A
Note: Den 22-årige midterforsvarer er kun blevet bedre oven på det flotte forår, og i denne efterårssæson har han været den bedste stopper i Superligaen. Erik Sviatchenkos agent Allan Bak Jensen har tidligere berettet om stor interesse for FCM-forsvareren fra store klubber i Spanien, England og Italien, og den er formentlig ikke blevet mindre. FC Midtjylland sagde i sommeren 2012 ja tak til et tilbud fra Karpaty Lviv i Ukraine på 1,3 millioner euro – godt 10 millioner kroner. Siden er prisen formentlig steget en smule, og da klubbens økonomi tvinger dem til at kigge på alle tilbud, kan det være nu, Sviatchenko bliver solgt.


1: Simon Makienok Christoffersen
Klub: Brøndby IF
Kontrakt: 30. juni 2016
Pris i millioner kroner: 22-26
Mulig destination: Premier League, Ligue 1
Note: Han sagde selv nej til Terek Grozny i sommer, da Brøndby havde accepteret et bud på omkring 30 millioner kroner, men han var klar på at tage til Crystal Palace, der forsøgte at leje ham til sidst i transfervinduet med en købsoption på 22 millioner kroner, hvilket blev afvist af Brøndbys ledelse. Siden har Makienok selv sagt, at Premier League-klubben stadig følger ham, og sportschef Per Rud har bekræftet, at der er flere engelske klubber, der følger ham. Senest har Fulham med tidligere Brøndby-træner René Meulensteen som manager vist interesse for den store angriber. Desuden menes St. Etienne og Nice at være interesserede fra Frankrig, hvorfra Marseille, Bordeaux og Nantes også tidligere har vist interesse.





Drømmestart for FCM-floppet Marrony




LIVE

LIVE: Oliver Christensen får kæmpe chance

Mølby: Han skal starte i målet for Danmark

Tragedie i Danmark – Slimane starter indsamling

Brøndby i transfer-kovending?

Laudrup og Elkjær: ‘Tror ikke de klarer den’

Supercomputer spår FCM-nedtur

Newcastle-træner fælder dom over William Osula

Husker du Paul Onuachu? Oplever kæmpe succes

To Brøndby-profiler ‘ude resten af sæsonen’

FCM tager vigtig sejr over Forest i Europa League

Afslører: Han har fået at vide, han er førstevalg

Chokscener: ‘Han har dræbt hans karriere’



FANKLUBBEN

‘Ingen tvivl om, at de rykker ud af Superligaen’

Slet ikke i tvivl: Rigtig god idé, FC København! 

Tæt på at sende millioner til FC København

Her kan du se Nottingham Forest mod FC Midtjylland

Live: Kæmpe kamp – FCM slår Forest

Nyt stadion til dansk klub: Nu vil vi se gravkoen



FANKLUBBEN

Bekymret: Det kan falde helt sammen i Silkeborg

FCM-transfer kollapsede – nu får han stort skifte

Højlund: ‘Så kunne vi ikke længere være venner’

Hollywood-stjerne skal kommentere for Viaplay

Hvor er de resterende 51,1 millioner, AaB?

Sammenligner 15-årig dansker med Laudrup

Utilfredse med særbehandling af Bodø/Glimt

Blev tilbudt ny FCK-kontrakt: Fokus på andre ting

Kæmpe udrensning på vej – vil beholde 9 spillere

Fremhæver stor Thomas Frank-fejl

Luis Binks: ‘Det har bare klikket for os’

Bekymring: Rasmus Højlund er syg

‘Albert ved godt, at tiden er ved at løbe ud’



Thomas Delaney FCK FC København Superligaen TOPNYHED

Skifte glæder Thomas Delaney

Danskers værdi eksploderer: Han skal koste 100 mio

Overraskelse: Han er favorit til Tottenham-job

Næsten dødt løb – Nartey kan opnå flot hæder

Nu taler David Nielsen ud om Horsens-exit

Skidt dansker-nyt: ‘Skaber stor bekymring’

Her er FCM’s trup til Europa League-brag

Ekspert: ‘Det er jo en forfærdelig historie’

Dansker hylder Bodø/Glimt: ‘Det er helt vildt!’

Jeg drømmer om den kamp – så I må tørre øjnene!

Trump: Iran bør blive væk fra VM

‘Jeg kan ikke se, at det er en dårlig historie’

FCK hyrer Kristoffer Wichmann

Afsløring: Sergio Almenara stopper i FC København

Birger Meling og Neestrup roser: ‘En fornøjelse’

Imponerer foran Brian Riemer: ‘Min største drøm’

Hjemmestærke Celta kan slå danskerklub

Tullberg tror på overraskelsen

Kasper Hjulmand og co. smider drømmeresultat

Store spillersalg sikrer AaB overskud

Skadeshelvede – nu melder Kent Nielsen ud

Pas på, FC Midtjylland: Han er pivfarlig!

Neestrups svar: Hvem så?