Det var en enorm sensation, der fandt sted i Parken søndag eftermiddag, da upåagtede Hobro vandt med hele 3-0 over mægtige FC København. Det var de færreste, der havde set den komme, og flere steder er resultatet blevet fremhævet som den største sensation i Superligaens historie.
Det mener vi også her på tipsbladet.dk, men for at føle os sikre, har vi kigget på historiens største sensationer i Superligaen. Vi har vurderet de forskellige kampe i forhold til forventninger og stillingen i Superligaen inden opgøret, klubbernes forudsætninger for succes samt øvrige resultater i sæsonen.
Superligaen har budt på mange voldsomme resultater, og her er tipsbladet.dk’s bud på de ti mest chokerende af slagsen.
1. FC København – Hobro 0-3 (2014)
Det er den største sensation i Superligaens historie, for sjældent har forskellen været større i budget, by og status som opgøret mellem FCK og Hobro. FC København havde endda vist imponerende takter mod ukrainske Dnipro få dage før Hobro-kampen, men at de nordjyske oprykkere kunne besejre de tifoldige danske mestre med hele 3-0 i Parken er helt ubegribeligt.
2. Lyngby – Vejle 2-2 (2002)
Mens Hobros spillere er halvtidsproffer, var Lyngbys trup fuld af rene amatører, da holdet spillede med i Superliga-foråret 2002 oven på det professionelle selskabs konkurs. Det blev til 13 nederlag i foråret – og så en uafgjort mod Vejle, der ganske vist også lå i bunden og endte med at rykke ud. 20-årige Christian Ulrik Hansen scorede to gange i kampen, der blev spillet i tredjesidste spillerunde.
3. Brøndby – Køge BK 1-2 (2002)
Den forsvarende danske mester fra Brøndby havde et fremragende hold i efteråret 2002, hvor selveste Michael Laudrup endda var blevet træner. Men det blev Henrik Jensens oprykkere fra Køge, der tog sejren på Brøndby Stadion den oktoberaften i 2002, hvor Martin Borre, Janus Blond og brolæggeren Tommy Olsen var nogle af heltene hos Køge Boldklub.
4. B 93 – Brøndby 1-0 (1999)
B93 var godt i gang med at sætte en masse negative rekorder i 1998/99-sæsonen, hvor holdet blandt andet spillede en hjemmekamp med kun 180 tilskuere på lægterne. Det blev også til mange store nederlag, men i oktober vandt oprykkerne sin første hjemmekamp mod de ellers uovervindelige danske mestre fra Brøndby. Mestrenes rutinerede forsvarsspiller Brian Jensen scorede selvmål.
5. Aarhus Fremad – AGF 2-1 (1997)
Den lille Aarhus-klub Fremad havde haft en imponerende opstigen gennem de danske rækker i halvfemserne, og den 25. juli 1997 stod de så i Superligaen. Premierekampen var mod storebroderen AGF, der netop havde vundet bronze i Superligaen, og derfor var Aarhus Fremad ikke spået store chancer. Men for øjenene af 15.000 tilskuere på Aarhus Stadion sørgede Søren Hermansen og Gregers Ulrich for en imponerende 2-1-sejr, der for en stund sendte Aarhus Fremad i toppen af ligaen.
6. Herfølge – AaB 3-1 (1999)
AaB’s forsvarende danske mestre tog hul på 1999/2000-sæsonen med et glimrende mandskab bestående af blandt andre Jimmy Nielsen, Allan Gaarde og Ståle Solbakken. Men upåagtede Herfølge tog en flot sejr under den nye træner John ‘Faxe’ Jensen og indledte en sæson, der skulle byde på mange små sensationer og en stor.
7. Haderslev – OB 4-2 (2000)
Kigger man på antallet af point er Haderslev FK anno 2000/2001 det dårligste hold, der nogensinde har spillet i Superligaen. Kun 11 point fik sønderjyderne samlet i sæsonen, der kun bød på én sejr. Den faldt i en rigtig mudderkamp på Haderslev Fodboldstadion, hvor et OB under genrejsning blev besejret med de markante cifre 4-2, selvom fynboerne førte 2-1 med 15 minutter tilbage. Det var Haderslevs eneste lyspunkt i en sæson, hvor klubben tabte 24 kampe med en samlet målforskel på 30-88.
8. Brøndby – Esbjerg 1-6 (2004)
Esbjerg fB var ganske vist et tophold i foråret 2004, men alligevel var det en markant overraskelse, at vestjyderne kunne vinde med hele 6-1 på det ellers uindtagelige fort Brøndby Stadion, der havde haft besøg af både FC Barcelona og Schalke 04 i sæsonens UEFA Cup-kampe. Men med to mål af debutanten Fredrik Berglund sørgede Esbjerg for en storsejr i første forårsrunde, der sendte vestjyderne op på en delt førsteplads med… Brøndby.
9. Herfølge – Silkeborg 5-2 (1995)
Superliga-oprykkerne fra Herfølge havde tabt hele ti kampe i træk i efteråret 1995, da holet skulle møde Preben Elkjærs Silkeborg, der var blevet nummer tre året forinden. Men på mål af blandt andre Miklos Molnar lykkedes det Herfølge at vinde sin blot anden kamp i sæsonen med hele 5-2 for øjnene af 1.097 tilskuere. Noget var i gærde i Herfølge.
10. Brøndby – HB Køge 1-3 (2010)
I foråret 2010 var Brøndby IF en klub i problemer, men holdet havde dog vundet bronze i sæsonen forinden. Derfor var det en markant overraskelse, at Brøndby tabte hele 1-3 på hjemmebane til de upåagtede oprykkere fra HB Køge, der kun vandt to udekampe den sæson. Brøndbys nederlag endte med at koste træner Kent Nielsen jobbet.
LIVE
Superliga-LIVE: Stor Brøndby-overraskelse
Vanvittig kamp af Kasper Høgh
FC København-emne på bænken i 90 minutter
AVIS
Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid
EKSKLUSIVT
På vej til Superligaen – ‘den nye Pep Guardiola’
INTERVIEW
Christian Nørgaard allerede historisk i Everton
AVIS
FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne
LIVE
TransferLIVE: Helt ude af truppen
MEDIE
Nu vil de købe FC København-stjerne
PSG henter fransk landsholdsspiller hjem
MEDIE
Dansk stjerne meldes færdig – i dialog med flere
INTERVIEW
Jubler over Brøndby-transfers: ‘Lidt chokeret’
EKSKLUSIVT
Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
OPTAKT
Silkeborg IF – OB
EKSKLUSIVT
‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby
EKSKLUSIVT
FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser rekordbud på Jørgensen
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Brøndby-boss: ‘Cirkus kommer til byen’
MEDIE
Kæmpe udrensning – 20 spillere kan smutte
HELT VILDT
18-årig dansker med hattrick på to minutter
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland køber Magnus Jensen
Randers tager vigtig sejr over Lyngby
AVIS
Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig
Jorge Messi er død som 68-årig
AVIS
Griner af FC Barcelonas bud
Officielt: Randers forlænger med ombejlet back
Udlejet Brøndby-angriber scorer i debut
INTERVIEW
Anbefaling til Gaaei: ‘Skift væk fra Ajax’
Brøndby vinder sikkert over AC Horsens
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers forlænger med profilen Hansen
EKSKLUSIVT
