Toutouh amatør i Brønshøj: Vil ikke slutte sådan

Den tidligere FC København-stjerne Youssef Toutouh giver karrieren et sidste skud i Brønshøj, hvor han tørner ud som amatørspiller.



Den 2. oktober 2013 startede Youssef Toutouh inde for FC København i en Champions League-gruppekamp mod Real Madrid på Santiago Bernabeu. Kongeklubben vandt opgøret 4-0, men oplevelsen må alligevel have fået Toutouh til at drømme stort. Når han kunne stå der på fodboldens største scene som 20-årig, hvad kunne det så ikke blive til som 30-årig?

Youssef Toutouh fyldte 30 i oktober sidste år. Han spiller for Brønshøj Boldklub i Danmarksserien – landets femtebedste række. 

Ja, Youssef Toutouhs karriere er ikke gået som forventet. Det sidste års tid i FC København var besværligt, fordi Toutouh gerne ville til en større klub, mens FCK ikke bare ville sælge ham for enhver pris. De fandt aldrig en god løsning.

Resultatet blev, at midtbanespilleren tilbragte sin sidste FCK-tid på tribunen, og da han forlod klubben ved kontraktudløb i sommeren 2018, var han blevet godt rusten.

Det er, som om Youssef Toutouh aldrig kom sig over det. Aldrig fik banket rusten af.

I oktober 2018 skiftede han til AGF, men det blev en skuffelse, og siden har han også været i FAR Rabat, FC Botosani og Nykøbing FC uden succes. Nu er han så endt i Brønshøj Boldklub i Danmarksserien – langt fra rampelyset. Langt fra Santiago Bernabeu.

– Han ønsker ikke, at hans fodboldkarriere skal slutte på den her måde, så han har stadig ambitioner. Om hans ambition er at blive i Brønshøj, og vi sammen skal rykke os, eller om han vil noget mere til sommer, er op til ham selv. Det afhænger nok af, hvordan det går i foråret, siger Thomas Ibsen, der er sportschef i Brønshøj Boldklub, til Tipsbladet og fortsætter:

– Sulten er der. Han passer sin træning, og efter hvert træningspas bruger han 45 minutter på at strække ud og lave øvelser. Han er den sidste mand, der forlader omklædningsrummet efter hver træning, så det er tydeligt, at der stadig er noget sult og noget vilje tilbage. 

GettyImages-689409534

Youssef Toutouh kender Brønshøjs fysiske træner, og det var sådan, aftalen kom i stand – en aftale, der absolut ikke indeholder de cifre, Toutouh nok drømte om at tjene som 30-årig. En fodboldspillers måske bedste alder. Den tidligere FCK-stjerne er amatørspiller i Brønshøj og spiller under amatørbestemmelserne i dansk fodbold. De tillader Youssef Toutouh at tjene maks 3.000 kroner om måneden. 

På banen er han et stykke fra topformen, men fodbold kan han stadig spille.

– Man kan stadig godt se, at der gemmer sig en tidligere topspiller i ham. Der er noget fodbold i ham, men han ved også godt selv, at han skal flytte sig yderligere, så han virkelig kan være med til at gøre en forskel, siger Thomas Ibsen, der har indtrykket af, at Toutouh trives i Brønshøj:

– Da Youssef var her i starten, var det for at se, hvad lysten var til, men alle har taget godt imod ham. Han er heller ikke typen, der på nogen måde kræver særbehandling, så han er bare gledet ind i truppen. Han har været et rigtig godt bekendtskab. Toutouh er en meget behagelig fyr over for alle, han møder.

Brønshøj Boldklub spillede i lørdags 0-0 mod Marienlyst i årets første kamp i oprykningsspillet i Danmarksserien, og det var uden Youssef Toutouh, der først ventes klar til at få minutter om et par uger.

Youssef Toutouh spillede 171 kampe for FC København, og 12 af dem var i gruppespillet i Champions League. Han har været med til at vinde to danske mesterskaber og hele fem pokaltitler – inklusiv en enkelt med Esbjerg.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Transferbombe på vej

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Sydafrika – Canada

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De vil have Gaaei – her er prisen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FCK-profil med hattrick i målfest

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

FC København jagter Romane Amane

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Dansker skifter til tysk traditionsklub