Kan man vurdere, om en spiller er et hit eller ej, inden han har spillet en kamp for sin nye klub? Det kan man måske, men det er i hvert fald nemmere at vurdere en transfer, når spilleren har fået noget tid i sin nye klub.
Og det er derfor, at Tipsbladet hvert år vurderer transfers et halvt år efter, at de er lavet.
På den måde har spillerne haft tid til at vise, hvad de kan.
Her er Tipsbladets vurdering af, hvordan de 12 Superliga-klubber klarede sig i sommerens transfervindue.
FC MIDTJYLLAND
4 af 6 bolde
FCM’s tre markante aftaler sidste sommer var købene af Pione Sisto og Luca Pfeiffer, og den fri transfer af Daniel Høegh.
Sisto var med til at spille FC Midtjylland i Champions League, og selvom han ikke er oppe på niveauet fra sine bedste perioder i Celta Vigo og det første ophold i FC Midtjylland, er Sisto en profil i Superligaen med anden- eller tredjesidste fod på en lang række FCM-chancer.
Man kan sagtens forvente endnu bedre spil af Sisto i 2021, så han ligner den forstærkning, der fik FCM til at give ham den måske højeste lønning i klubbens historie.
Luca Pfeiffer blev hentet for at udvikle sig og ikke mindst vænne sig til det langt højere tempo i Superligaen. Det har i hvert fald taget sin tid, og tyskeren har endnu ikke vist tegn på at blive en stærk Superliga-spiller.
Endelig har Daniel Høegh gjort det udmærket de gange, han har været kaldt i aktion. Han udfylder fint sin rotationsrolle.
OB
3 af 6 bolde
Ayo Okosun var det store køb, Emmanuel Sabbi fik den store kontrakt på fri transfer, og så hentede man også Sveinn Gudjohnsson.
Man kan sagtens se idéen med kontrakterne til Okosun og Sabbi.
Okosun er en af de største hovedstødstrusler i Superligaen, ligesom han var det for AC Horsens og i FC Midtjylland, og når han får mere tid i klubben (han blev først købt på transferdeadline 5. oktober), bliver han en forstærkning. Emmanuel Sabbi er på sine gode dage en håndfuld for de fleste Superliga-hold, men OB mangler stadig at få ham helt op på niveau i en længere periode. Unge Gudjohnsson var ikke hentet som starter og har spillet en begrænset rolle som indskifter.
AC HORSENS
2 af 6 bolde
Østjyderne hentede en lang række spillere til det hold, Jonas Dal skulle skabe. Jacob Buus, Thor Lange og Lirim Qamili kom til fra divisionsklubber, Ágúst Hlysson blev fundet på Island, og ved transferdeadline hentede man den gamle helt Kjartan Finnbogason.
Der var tale om nogle af de dygtigste divisionsspillere, andre klubber også havde kig på, og hvem ved, om historien om Horsens havde været en helt anden med en bedre sæsonstart. Men sådan gik det ikke, og nu ligner tilførslerne en ufrivillig forberedelse på en kommende 1. divisions-tilværelse.
BRØNDBY IF
3 af 6 bolde
I modsætning til i årene under Alexander Zorniger er det ikke de store beløb, Brøndby IF forpligtede sig til på transfers og signon-fees i 2020 og til dels heller ikke i 2019. Derfor er det heller ikke specielt store handler, der fandt sted for Brøndby i transfervinduet i august til oktober 2020.
Andrija Pavlovic, tidligere FC København-forward, blev hentet relativt billigt i Rapid Wien og har været en fornuftig afløser, uden at han med ét mål i seks kampe har været i nærheden af at funkle lige så meget som Mikael Uhre og Jesper Lindstrøms på den forreste del af banen.
Blas Riveros var voldsomt uheldig og ødelagde sit knæ i debutkampen, hvor han ellers havde scoret, og så har Rezan Corlu også været svært uheldig med skader efter returen fra et lejemål i Lyngby. Derfor rammer Brøndby en middelkarakter for handlerne.
AAB
3 af 6 bolde
Der var fuld fart på transferfeltet i Nordjylland i Inge André Olsens første transfervindue som chef i AaB, og der tegner sig et billede af pletskud og forbiere i den første store høst.
Pedro Ferreira kom til som her-og-nu erstatning for Patrick Olsen, om end med nogle lidt anderledes karakteristika, og portugiseren har været den hidtil bedste nye spiller, blandt andet med en plads på efterårets hold i Superligaen i Tipsbladet, hvilket da også var håbet med den relativt høje prislap, der var på ham.
Daniel Granli har været fast mand og er her i januar købt fri, og sammen med Ferreira har han været medvirkende til, at arbejdet på den defensive del af banen faktisk har fungeret hæderligt.
Til gengæld er alarmen allerede gået i gang omkring Oscar Hiljemark, der tidligere er blevet fravalgt i FC Midtjylland på grund af sine problemer med hoften, problemer der dukkede op igen i AaB-trøjen efter få uger.
Det er synd og skam, for Hiljemark har vist sig som en særdeles dygtig midtbanespiller. Hvor er det træls med den hofte.
Timothy N’Kada har ikke vist det store, og lidt skuffende gør det samme sig indtil videre gældende for Tim Prica, der har fået to røde kort, herunder i debuten mod Lyngby. Han kan trøste sig med, at der også gik et stykke tid, før faren Rade fik gang i målscoringen i det nordjyske.
LYNGBY BK
2 af 6 bolde
Victor Torp ser lovende ud og kunne sagtens være den næste lejespiller, der hives tilbage til FC Midtjylland og får chancen. Men det hjælper jo ikke Lyngby voldsomt meget, og det har det jo heller ikke gjort, at man egentlig stod tilbage med en høst i seneste transfervindue, der gav nogen anledning til tro på tingene.
Brian Hamalainen, aftalen med Augsburg om én sæsons lejeaftale med Frederik Winther og aftaler med Christian ” Greko” Jakobsen fra SønderjyskE, Rasmus Thellufsen fra AaB og lejemålet med Jens Martin Gammelby i Brøndby IF var jo tæt på ideelt, i hvert fald på papiret, set for en klub af Lyngbys beskedne størrelse.
De nye folk har da også spillet, men når det kun har kastet fire point af sig, kan det jo dårligt kaldes en succes, selvom der i nogle kampe har været tegningen til noget godt.
AGF
3 af 6 bolde
AGF sagde farvel til stamspillerne Mustapha Bundu, Mustafa Amini (der vendte tilbage på en mikrokontrakt for at holde sig i gang) og Jakob Ankersen og købte i stedet Patrick Olsen for adskillige millioner kroner i AaB og hentede Milan Jevtovic, Søren Tengstedt og Kamil Grabara.
Målmanden Grabara har spillet uden helt at nå sit meget høje niveau fra forrige sæsons første lejemål, Patrick Olsen har været habil, uden at han endnu er blevet lige så afgørende, som AGF håber, mens Jevtovic har været indskifter, og Tengstedt har døjet med en skade.
Man kan sagtens se alle fire få betydelig succes i AGF, men de og holdet mangler nogle procent endnu. Som handler rammer de samlet set middelniveau her efter de første 13 runder i sæsonen med en lille risiko for forværring og en lidt større chance for, at vi når op på en højere karakter, når vi igen ser tilbage til sommer.
VEJLE
4 af 6 bolde
Raphael Dwamena lignede en vaskeægte forstærkning og scorede et par mål i Vejles stærke sæsonstart. Ærgrelsen var stor, da de hjerteproblemer, der havde ødelagt tiden i Spanien, dukkede op igen, for forwarden var på rekordtid blevet en vellidt og vigtig mand på og uden for banen.
Den defensive midtbanespiller Saied Ezatolahi fra fodboldgale Iran blev hentet på fri transfer i russiske Rostov, og han er en af sæsonens bedre signings i Superligaen som dygtig bølgebryder og boldfordeler i oprykkernes maskinrum.
Allan Sousa er kommet tilbage fra et lejemål i Belgien og har klaret sig betydeligt bedre, end han gjorde på sin første tur i Superligaen med VB, mens Matthew Briggs, Kevin Yamga og Alexander Brunst var hentet til bredden.
Selvom svenske Alexander Milosevic trækker ned og allerede er stoppet igen i klubben, ender VB lige nøjagtig på karakteren fire i stedet for tre, da Ezatolahi og reintegrationen af Sousa giver oprykkerne to meget store plusser i transferbogen.
FC NORDSJÆLLAND
4 af 6 bolde
Traditionen tro hentede FC Nordsjælland ikke specielt mange spillere, da der var transfervindue fra august til oktober 2020.
Coronavirussens hærgen i fodbold, fodboldkalenderen og fodboldøkonomien gav FC Nordsjælland en fordel med det fornemme samlebånd af dygtige unge spillere, der kommer fra ungdomsafdelingen, så man kunne nøjes med at give kontrakter til veteranen Johan Djourou og den lejede Martin Vantruba, en 22-årig, håbefuld målmand fra Slavia Prag.
Djourou har spillet en række gode og enkelte mindre gode kampe for FC Nordsjælland, der fortsat er et af ligaens mest offensivt indstillede hold, mens Vantruba er på bænken, så som handler er de to ikke i nærheden af at svinge sig op på mere end en middelkarakter.
FC KØBENHAVN
2 af 6 bolde
Marios Ikonomou var vel hentet til som rotationsspiller, mens Kamil Wilczek, Peter Ankersen og Mathias ”Zanka” Jørgensen skulle spille fra start og også har gjort det.
På den måde har FC Københavns nye spillere fra sommer spillet det, man kunne forvente, men med tanke på de meget store udsving på banen siden Europa League-kvartfinalen mod Manchester United er det svært at svinge sig op til, at de handler endnu har været en succes for FC København, der lige nu med en lille margin er seedet treer til Superliga-slutstillingen AGF, lige efter Brøndby IF og et stykke efter FC Midtjylland.
33-årige Kamil Wilczek vil blive forfulgt af det spørgsmål, der altid stilles til angribere i hans alderskategori: Er måltørken i slutningen af efteråret blivende? For så er en kontrakt indtil juni 2023 lang tid. Mathias ”Zanka” var med til at stabilisere forsvaret, mens Peter Ankersen stadig skal genfinde landsholdsformen.
RANDERS FC
3 af 6 bolde
Tosin Kehinde er lovende og bør blive en gevinst, hvis Randers for alvor finder en måde at bruge og integrere ham i offensiven. Ellers hentede Randers den meget hurtige australier Nikolas Mileusnic fra Adelaide United, en spiller, vi endnu ikke har set det store til, og angrebsalternativet Bassala Sambou fra Fortuna Sittard på leje, en mand der har stået entydigt i skyggen af Alhaji Kamara og Marvin Egho.
Det var ikke de store penge, Randers FC brugte sidste sommer trods salget af Emil Riis til Preston North End i slutningen af transfervinduet, og på den baggrund slap den nuværende Superliga-firer ok fra sommerens og efterårets transfervindue.
SØNDERJYSKE
5 af 6 bolde
Haji Wright, Marc Dal Hende, Lawrence Thomas og Philipp Schmidgal hentet i ét og samme transfervindue. Det var slet ikke så ringe endda, og pokalvinderne har nu en trup, hvor man på mange positioner har flyttet sig væk fra den farlige nedrykningszone og aktuelt kan fokusere lige så meget på Top 6 som rivalerne i de større byer Aalborg og Odense.
SønderjyskE har ellers ikke haft det vilde held på transfermarkedet de seneste år med relativt få spillersalg, men i Haji Wright har man fundet en angriber, der givetvis også kan finde et udenlandsk, og købestærkt, publikum, hvis han bomber i en halvsæson eller to til. Sidste års transfervindue ser solidt ud, når vi i dag ser tilbage, og med en pengestærk amerikansk ejer tegner fremtiden lys.
Læs også:Tidligere Brøndby-spiller Ferhan Hasani klar for ny klub
Læs også:Selvfølgelig skal AGF række ud efter guldet
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021
Læs også:Brøndby henter ombejlet stortalent for snuden af FC København
Læs også:Viborg FF henter midtbanespiller i Holland
LIVE
LIVE: Nyt om Patrick Dorgu
TIPSBLADET SPECIAL
‘Så brænder hele København ned’
Brøndby-relation: Thomas Frank på besøg
‘Meget bedre end at tælle penge i Danmark’
– Jeg elskede at arbejde med Michael Laudrup
Her spiller Lasse Schöne i dag
AVIS
‘Bombe’ – jagter Alexander Sørloth
FC København-transfer kan rykke tættere på lørdag
Fyrer landstræner to måneder før VM
MEDIE
Medie: Her er topkandidaterne som Hjulmand-afløser
MEDIE
Kæmpe Martin Braithwaite-kovending
EKSKLUSIVT
Rejser til Aarhus: ‘Jeg håber inderligt på AGF’
Forløsning i Brøndby – gennembanker Sønderjyske
EKSKLUSIVT Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang
OB siger farvel til seks spillere
NYHEDER
Det er aldrig sket før
EKSKLUSIVT
Kan koste Brøndby flere millioner
Klar tale: Han bliver nok fyret nu
MEDIE
På vej væk – skuffet og utilfreds med Barcelona
Udenlandske medier med fokus på FCM-reserve
HELT VILDT
Patrick Vieira hylder dansker: ‘Jeg er stolt’
TOPNYHED
Ringet op af Brøndby-træner
NYHEDER
FCK-stjerne: ‘Nødt til at tage mig af familien’
Husker du ham? AGF-flop i voldsom optur
EKSKLUSIVT
Afslører: ‘Skulle snakke med Brøndby’
MEDIE
Ivan Toney klar på choktransfer
NYHEDER
Dansk superstjerne hylder AGF-profil: Kæmpe impact
OPTAKT
Brøndby IF – Sønderjyske
Nu klager FC Barcelona igen
MEDIE
Benhård besked til Real Madrid-stjerner
OPTAKT
Chelsea – Manchester United
TOPNYHED
Lukas Lerager: Derfor er FC København i problemer
‘Min tid i FC København var helt perfekt’
EKSKLUSIVT
Helt vild med Brøndby-profil
TOPNYHED
Helt vildt: ‘Vi snakker 86 millioner kroner’
NYHEDER
– Umuligt at komme udenom i FC Midtjylland!
Kommende Brøndby-stjerne? ‘Jeg elsker at se ham!’
EKSKLUSIVT
Vil opsøge Superliga-træner: ‘Måske den dygtigste’
NYHEDER
Bo Svensson fremhæver FCK-profil
EKSKLUSIVT
Glæd jer, Brøndby! ‘Har et sindssygt højt niveau’
MEDIE
Superliga-klub får spændende navn til prøvetræning
Mike Tullberg med dystert nyt om stjerne
EKSKLUSIVT
Bekræfter: Clement Bischoff træner i ‘ny’ klub
NYHEDER
Højbjerg forsvares af tidl. Marseille-profil
MEDIE
Thomas Frank blandt favoritterne til topjob
EKSKLUSIVT
Nævner FCK-træner: ‘En stor inspiration’
MEDIE
Vanvittigt prisskilt – storklub jagter Froholdt
Saudisk investeringsfond sælger Al-Hilal
SIF-boss finder ro i erfaring og robust økonomi
Brøndby uden to profiler mod Sønderjyske
Maradonas læge erklærer sig uskyldig
DAGENS SPILFORSLAG
Motivation til forskel i Lens
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Nu bliver det for barnligt
– Han vinder Ballon d’Or!
MEDIE
Medie: De stod bag to af Brøndbys transferbrølere
INTERVIEW
Fremhæver stort Brøndby-talent
INTERVIEW
