Der blev solgt spillere for et rekordbeløb i Superligaen i sommeren 2021.
Over en halv milliard kroner var der i alt i transfers for solgte spillere fra den bedste række, og nogle af de største navne som Kamaldeen Sulemana, Frank Onyeka og Jesper Lindstrøm gør allerede en god figur i deres nye klubber i Frankrig, England og Tyskland.
Men dermed er Superligaen ikke tømt for salgsemner.
I OB solgte man i sommer den lovende målmand Oliver Christensen til Hertha Berlin for tre millioner euro, og han var klubbens klart største og bedste salgsemne.
Men selvom resultaterne igen i denne sæson ligger under det forventede mål, der er top 6-kvalifikation efter grundspillet, og det, man i klubbens ledelse selv troede, at man havde truppen til, er der faktisk spillere at sælge ud af.
Tipsbladet.dk ser her nærmere på en håndfuld spillere, OB kunne få millionbeløb for på transfermarkedet til januar eller næste sommer, en liste hvor vi ikke har inkluderet etablerede folk som Jens Jakob Thomasen og Issam Jebali, der begge også kunne være i spil til klubskifter, hvis det rette tilbud dukker op.

Emmanuel Sabbi
USA
23 år
Kantspiller/forward
Prisniveau: 5-10 millioner kroner
Det er ikke helt lykkedes for amerikanske Sabbi i Odense, som mange ellers havde forventet efter den frie transfer fra Hobro i 2020.
Sabbi, der kan bruges og bliver brugt på flere forskellige positioner på midtbanen og fremefter, har ikke fået sammenspillet til at fungere optimalt med holdkammeraterne (og omvendt), og amerikaneren mangler endnu at vise spillet fra de allerbedste perioder i Hobro, hvor han var et problem for snart sagt alle Superliga-forsvar.
Men tegningerne til noget godt er der i glimt og perioder, og selvom Sabbi som 24-årig til januar faktisk er midaldrende i dansk transfersammenhæng og muligheden for at komme dyrt afsted til udlandet, er der så mange år i ham, at en klub i en lidt større liga godt kunne finde på at tage chancen.
Bedste salgsargument
Når spillet klikker for Sabbi, er han svær at bremse, hvad end han spiller fremme eller på kanten.

Jakob Breum
Danmark
17 år
Kantspiller
Prisniveau: 3-20 millioner kroner
Han er purung (fylder 18 år 17. november) og er kun lige akkurat kommet ind omkring førsteholdet, så det er nok ikke en spiller, der ryger lige med det samme.
Men på den anden side har OB tidligere solgt en lovende forward, Mathias Jørgensen, meget tidligt, og vil nogen købe ind på potentialet, er unglandsholdsspilleren et godt bud.
Breum, der kan bruges fremme eller på venstre kant, er et varmt navn i ungdomsfodbolden og har i korte indhop set ud til at kunne følge fint med i Superligaen – han kom på tavlen i storsejren over Vejle i efteråret. Så måske er han virkeligheden OB’s bedste salgsemne, selvom han kun lige akkurat er begyndt at spille seniorfodbold.
Bedste salgsargument
Udenlandske klubber køber ofte ind på potentialet, og det har Breum i rigt mål.
Mads Frøkjær-Jensen
Danmark
22 år
Offensiv midtbane
Prisniveau: 3-10 millioner kroner
I perioder har Mads Frøkjær været rigtig god, og en målfarlig midtbanespiller på 22 år ryger i hvert fald på observationslisten andre steder, uden at OB’s halvlunkne resultater får skruet hypen helt i vejret.
På den ene side har OB tydeligvis brug for den offensive midtbanespiller, på den anden side er man også nødt til at blive ved med at sælge spillere, selvom det gør ondt.
Bedste salgsargument
Mål og periodisk godt spil i de små rum omkring feltet. Nogle kan være fristet af at prøve Mads Frøkjær af i et setup med bedre holdkammerater.
Bashkim Kadrii
Danmark
30 år
Forward/kantspiller
Prisniveau: 3-7 millioner kroner
Han har jo ikke være hjemme i ret lang tid, men hvis det gode tilbud dukker op, kan det ikke udelukkes, at OB er villig til sælge, ikke mindst nu hvor udsigten for fynboerne igen er, at man går glip af top 6 og de fine indtægter derfra.
Kadrii er så individuelt stærk, at han bør tiltale udenlandske klubber uden for eliten men med mulighed for at betale en god løn, ligesom Al-Fateh i Saudi-Arabien gjorde.
Bedste salgsargument
Hurtig, udfordrende og målfarlig – det er stadig ord, der klæber sig til forwarden, og det altid en eftertragtet kombination på transfermarkedet, selvom Kadrii har rundet 30 år og måske ikke har haft det allerbedste år.
Jeppe Tverskov
Danmark
28 år
Midtstopper
Prisniveau: 2-5 millioner kroner
Vi kunne sagtens have sat Jens Jakob Thomasen ind her i stedet, men da Thomasen allerede har kontraktudløb til sommer, vælger vi Tverskov.
I vores bog er Tverskov den stærkeste forsvarsspiller i OB, og selvom det ikke bliver for et stort beløb, kan være fint for begge parter, hvis forsvarsspilleren indbringer et par millioner kroner på transfermarkedet til sommer.
Bedste salgsargument
Solid og til at betale for.
LIVE
LIVE: Jensen og Tingager med skadesopdateringer
Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’
FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’
‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’
Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen
Revser Man Utd: ‘Nu har vi set nok til de to!’
TRANSFER
Voldsomt prisskilt efter FCK-exit
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
TIPSBLADETS DOM
Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF
HELT VILDT
Carlo Holse med historisk præstation
INTERVIEW
Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel
NYHEDER
– Helt særlig situation med Dolberg
OPTAKT
Silkeborg IF – AC Horsens
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
NYHEDER
Slagter FCK-stjerne: ‘Det ødelægger holdet’
NYHEDER
Trækker overskrifter: ‘Viser sin dårlige side’
TOPNYHED
Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen
TOPNYHED
Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’
TOPNYHED
FCK-direktør afslører: Det er helt vanvittig dyrt
EKSKLUSIVT
FCK skal i kvartfinalen: Ellers en stor skuffelse
NYHEDER
– Hvorfor har de brugt så mange millioner på ham!?
Antyder chok-beslutning
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
FC København bekræfter transfer
NYHEDER
Boilesen revser SL-hold: ‘Langt fra værdigt’
EKSKLUSIVT
Erik Sviatchenko kalder FCM-transfer ‘perfekt’
TIPSBLADETS DOM
Et sort hul for FC København – fornærmende ringe
‘Han er røvirriterende’
‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’
INTERVIEW
Hylder Andreas Maxsø: Skulle fjerne Cornelius
INTERVIEW
Joker om BIF-spiller: Skifter til Saudi-Arabien
TOPNYHED
Dommerekspert med opråb til Brøndby-spiller
OPTAKT
Randers FC – Viborg FF
NYHEDER