IKAST (Tipsbladet): I denne sæson og i sidste sæson bliver FC Midtjylland overstrålet på dødbolde af AGF.
Men set over de seneste ti år er konklusionen i Tipsbladets store dødboldanalyse klar: FC Midtjylland har domineret Superligaen i en uhørt grad på både hjørnespark, frisparksindlæg og indkast, både når vi tæller scoringer og skabte chancer.
Da Thomas Thomasberg for et år siden blev cheftræner i FC Midtjylland, sagde både han og de to chefer Svend Graversen og Claus Steinlein udtrykkelig, at FCM igen skulle være dominerende på dødbolde.
Jeg kan se, at nogle koncepter fra Danmark siden er blevet brugt i Premier League
Thomas ThomasbergCheftræner i FC Midtjylland
Og det arbejde er FC Midtjylland kommet et godt stykke med, nu hvor man i Mads Bech Sørensen har Superligaens måske bedste spiller på lange indkast, gode kandidater til at tage hjørnesparkene og Cho Gue-sung, der i Superligaen og såmænd også seneste VM var en af de spillere, der vandt flest hovedstødsdueller.
Detaljerne i arbejdet vil Thomas Thomasberg forståeligt nok ikke ud med, men dødboldene er ekstremt vigtige og et punkt, hvor Superligaen efter Thomasbergs vurdering skiller sig meget ud i forhold til opfindsomhed og modet til at afprøve nye idéer.
- Alt efter turnering er det mellem 25 og 40 procent af målene, der bliver scoret på dødbolde. Så vi ligger nok omkring en-tredjedel af målene, lad os sige 30 procent. Det burde i princippet betyde, at man også bruger 30 procent af tiden på at træne og nørde med det her. Uanset, hvor man ligger i tabellen, er det cirka 30 procent af målene, der kommer fra dødbolde, siger Thomas Thomasberg.
- Hvis man på en sæson kan få 10 scoringer ekstra til sig selv og 10 færre indkasserede mål på dødbolde, kan man jo bare begynde at regne på, hvor mange ekstra point, det giver.
- Jeg lavede en opgave i træneruddannelsen om det i 2009, hvor jeg blandt andet også kiggede på slutrunder. Og der viste det sig, at første mål oftere bliver scoret på en dødbold end de senere mål, når kampen bliver mere åben. Når vi kobler det til, hvor vigtig første scoring er for, om man vinder eller taber, får dødbolde en meget stor betydning. At det betyder så meget for, hvor man ender, forklarer, hvorfor vi i FC Midtjylland vægter det så højt, siger FCM-cheftræneren
Rekrutterer dødboldspecialister
FC Midtjylland har udenlandske specialister ansat og har siden Matthew Benhams køb af klubben i 2014 vægtet dødbolde højt.
FCM har gjort det godt nok til, at flere af klubbens danske og udenlandske trænere og analytikere siden er blevet hyret af større udenlandske klubber, og ikke bare FC Midtjylland men også en række andre Superliga-klubbers succes med dødbolde har gjort Danmark til lidt af et fikspunkt for dødbold-interesserede nørder og klubber fra hele kontinentet.
- Vi er vanvittig langt på dødbolde i Danmark. Hvis der er ét område, hvor vi har skabt tendenser, og hvor vi er mest omtalt, er det på dødbolde. Der er vi helt i top i Europa. Hvis man skal have inspiration, er Danmark et godt sted, og jeg kan se, at nogle koncepter fra Danmark siden er blevet brugt i Premier League. For eksempel det at stille en spiller tæt på målmanden og forsøge at lave screeninger, det er noget, der kommer fra Danmark, bare et par år senere, siger Thomas Thomasberg.
- Som træner for modstanderens hold kunne jeg konstatere, at FC Midtjylland i mange år var rigtig dygtige til det aspekt af spillet. De havde indøvede detaljer, kombinationer, gode sparkere, kastere, og gode screeninger. FC Midtjylland er flere gange gået forrest. Det var helt tilbage til, at FC Midtjylland var nogle af de første til at sætte en ekstra mur op foran modstanderens mur, indtil en regelændring gjorde det forbudt.
Går efter dødboldspillere på markedet
Hvad FC Midtjylland lige nu arbejder på vil FCM-cheftræneren af gode grunde ikke ud med.
Dødbolde er den type spilsituation i fodbold, det er lettest at forberede sig grundigt på, hvilket gør dødboldene til lidt af et våbenkapløb, hvor analytikere og trænere bruger timevis i videolokalet og med data for at læse modstanderne og selv finde på nye tiltag, man gerne vil skjule fra modstanderne så længe som muligt.

- Fodbold er vildt komplekst sammenlignet med amerikansk fodbold. Spillet bølger rundt. Men lige præcis dødbolde er vores amerikansk fodbold. Her er formationerne stort set de samme fra gang til gang, og det hele er afviklet på få sekunder, siger Thomas Thomasberg.
Og med de mange scoringer på dødbolde træffer både FC Midtjylland og mange andre klubber også valg på transfermarkedet efter, om en spiller kan styrke holdet på dødbolde i såvel modstanderens som i eget felt.
- Det har mange klubber gjort i adskillige år, det er ikke kun os. Der er nogle positioner, hvor det er naturligt med hovedstødsstærke, høje spillere, især i midterforsvaret. Og så vil man gerne have to-tre spillere til. Vi sætter vores hold og trup efter, at vi også skal være gode på dødbolde. Det kan være en spiller, der er god til at kaste lange indkast, en spiller, der er god til at tage hjørnespark, og man vil gerne have en ekstra spiller i truppen, der er næsten lige så god, så man er sikret i truppen, siger Thomas Thomasberg.
- Hvis man ikke eksempelvis har en høj angriber, kunne man godt tænke i at have en høj defensiv midtbanespiller eller back. Vi vil gerne ramme et vist antal spillere, der er gode i luftrummet, og vi sørger i rekrutteringen for at have nok spillere i truppen til at være dækket ind på dødbolde, siger FCM-cheftræneren og kommer med et par eksempler.
- Da FC Midtjylland var værst at møde, havde de Tim Sparv, Paul Onuachu, Sylvester Igboun, der ikke var voldsomt høj men vanvittigt god til at heade, som Alhaji Kamara også er. De havde fire-fem hovedstødsvåben og Jakob Poulsen, der var sindssygt dygtig til at sparke.
- AGF har været vanvittigt dygtige i seneste to år. Patrick Mortensen, Frederik Tingager, da de havde Yann Bisseck. De har været trælse at dække op, siger Thomas Thomasberg.
Læs hele Tipsbladets analyse af dødboldene og Superliga-klubbernes indsats på området her.
LIVE
VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade
OPTAKT
Algeriet – Østrig
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
NYHEDER
Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen
NYHEDER
Neestrup og co. henter stjerne
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
EKSKLUSIVT
“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
STORT INTERVIEW
‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’
MEDIE
FC København-boss i fremskredne forhandlinger
EKSKLUSIVT
Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’
Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen
OPTAKT
Norge – Frankrig
NYHEDER
På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’
AVIS
AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli
Supercomputer: Her er VM-finalen
Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag
Her er Tysklands vej til VM-finalen
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud