Trods 3-3: Strategisk brøler til 100 mio, Brøndby!

0-1.
0-2.
0-3.

Det var sådan set ikke, fordi Silkeborg kom til et hav af enorme chancer i første halvleg på Brøndby Stadion, men nøj, hvor spillede gæsterne flot.

Gang på gang på gang snørede Kent Nielsens Silkeborg-tropper et Brøndby-mandskab, der smed bolde og kiggede fodbold i stedet for selv at agere.

3-0 ved pausen var måske misvisende, men det var den udbredte piften fra hjemmepublikum af de rådvilde spillere ikke.

Frederik Birk og hans Brøndby-spillere er ikke de første, der bliver overrumplet af Silkeborg-cheftræneren og hans spillere, der i stand til at spille fremragende, effektiv fodbold og sammen med Viborg i dette forår er et stærkt argument.

Men hold fast, hvor er det dyrt at starte en vigtig, vigtig pokal-semifinale på den måde.

Det er naturligvis ikke med vilje, spillerne går ikke på banen for at blive piftet af.

Men når man er fem point efter FC Midtjylland og seks fra FC København, kan man simpelthen tillade sig at blive spillet ud af eget klæde på den måde, Brøndby blev i første halvleg.

Comebacket er rigtig flot med det helt rigtige tryk på gæsterne, der løb tør for strøm og ligesom Brøndby skal have skænd for at smide tre baglæns mål på en halv halvleg.

Og det er godt nok vigtigt for Brøndby ikke bare at holde pokal-drømmen i live men ret strategisk også muligheden for at komme i Europa League.

Det er rigtigt, at meget skal gå galt for, at Brøndby misser Conference League.

Men prøv at se, hvor ofte danske klubber, og da især Brøndby, slår sig igennem den kvalifikationsturnering useedet i de sidste par runder. FCK sidste år, de var seedede.

Brøndby spiller for at vinde DM og sekundært for at komme i et europæisk ligaspil, ikke for at spille et par tætte kvalifikationskampe og ryge ud, som man gjorde mod Legia Warszawa.

Der er et kæmpestort underskud, der skal dækkes, de amerikanske investorer vil se en mening med de adskillige hundrede millioner kroner, de har brugt på Brøndby, og livet i Superligaen og på transfermarkedet bliver så meget lettere, hvis man har vist sig frem i et ligaspil.

Så pokalen er i sportslig sammenhæng dødelig alvor for Brøndby, og der kan det ikke nytte at være afhængig af et vildt comeback – også selv om det var flot og efterlader indtrykket af en dybt underholdende og dramatisk kamp.

At komme i Europa League eller bare droppe et niveau ned til Conference League kan snildt være et trecifret millionbeløb værd for Brøndby, især når vi tager de afledte effekter i form af spillersalg og lettere rekruttering samt bedre UEFA-koefficient med.

Det var alt det, der så småt var begyndt at fordampe, indtil Marko Divkovic kom med den vitale reducering.

Nu er den helt lige i Silkeborg på kunstgræsset om en uge, hvor Brøndby absolut ikke er den mindste smule vaccineret mod at komme i vanskeligheder tre dage efter et opslidende derby mod FCK. Og også mere lige, end Brøndbys fans og klubben selv kunne have forventet.

Der kommer tryk på i den kamp, især hvis man ikke slår FC København og dermed holder sig inde i guldkampen, og der havde alt været en smule lettere uden at grave sig et 0-3-hul ved pausen mod SIF.

Silkeborg kan igen glæde sig over, hvor god man i perioder kan være, og så også med rette ærgre sig over, at man ikke kan gøre arbejdet færdigt.

Det er jo det samme, der skete i sidste runde af grundspillet, hvor SIF indtil 20 minutter før tid med 2-1 var videre til Top 6-slutspillet på bekostning af Brøndby.

Skal SIF derop igen – og i en pokalfinale på næste onsdag – skal arbejdet gøres færdigt, også når man bliver træt, og hvis det lige kræver, at man dræber tempoet en stund med de midler, der nu en gang må til.

Der har SIF stadig noget at arbejde på – jeg glæder mig til fortsættelsen i Silkeborg om en uge.