Der tales dansk og kun dansk på det danske U21-landshold i fodbold.
Det lyder måske som en selvfølge, men så enkelt er det ikke nødvendigvis.
Forud for tirsdagens vigtige EM-kvalifikationskamp mod Belgien har den rød-hvide talenttrup nemlig fået tilgang af Matt O’Riley, der er født i England og til daglig spiller klubfodbold i Celtic i Skotland.
At han nu er spilleberettiget for Danmark, skyldes at hans mor er dansker. Og selv om O’Riley næsten aldrig taler dansk til daglig, insisterer han på at blive tiltalt på sin mors sprog, når han er en del af landsholdet.
– Jeg vil ikke være den type, der kommer ind og så bare taler engelsk. Jeg gør mit bedste for at lære og forstå dansk, siger Matt O’Riley.
Også interview med pressen foregår på dansk. Han må ind imellem lede efter ordene, men har ikke de store problemer med at forstå spørgsmålene.
– Jeg vil gerne have mit danske sprog igen, så jeg ikke glemmer de ting, jeg har lært engang.
– Nogle gange kan jeg ikke sige det, jeg tænker, og det er vildt irriterende. Men det er allerede blevet bedre i løbet af den uges tid, jeg har været her, siger Matt O’Riley.
Den 21-årige midtbanespiller er født i det vestlige London og har repræsenteret England på U16- og U18-niveau.
Tidligere på året kom det frem, at han var interesseret i at blive fodbolddansker. Og U21-landstræner Jesper Sørensen er glad for det indtryk, han har fået af “nydanskeren” i den seneste uges træningslejr i Tyrkiet.
– Det er en eftertænksom, behagelig ung mand, der reflekterer meget og har en stålsat vilje. Han gør rigtig meget for at integrere sig bedst muligt i truppen, siger Jesper Sørensen.
Landstræneren gjorde det fra start klart, at han ikke ville ændre procedurer, fordi O’Riley kom ind i truppen.
Sproget på holdet er fortsat dansk, og så må den nye mand selv henvende sig, hvis der er noget, han ikke forstår. Men det har O’Riley hele tiden været indstillet på.
– Jeg vil ikke fremstå som en, der spiller for Danmark for at profilere sig selv.
– Jeg tror heller ikke, at danskerne vil have spillere på landsholdet, der ikke føler sig som danskere. Jeg vil være en dansk spiller, fastslår han.
Spillerne på ungdomslandsholdene kender typisk hinanden ud og ind, fordi de er fra samme årgang og spiller med og mod hinanden i klubkampe år efter år.
Men sådan er det selvsagt ikke for O’Riley, som på alle måder er den nye dreng i klassen i denne landsholdssamling.
– Jeg var lidt nervøs den første dag. Men det er vel meget normalt, og jeg kan tale med alle på holdet, siger han.
– Jeg har tænkt over, hvordan niveauet ville være. Jeg har jo spillet i England og kender ikke så mange, fordi vi ikke ser så mange kampe fra Danmark.
– Men der er nogle virkelig talentfulde spillere på dette hold, og nogle af dem drømmer sikkert om at kæmpe sig ind på VM-holdet. Det tror jeg også, at de har kvaliteterne til, siger Matt O’Riley.
Selv er han ikke bleg for at kalde det et personligt mål at kæmpe sig ind i Kasper Hjulmands A-landsholdstrup inden afrejsen til VM i Qatar i november.
– Men først skal jeg spille godt for Celtic og for U21-landsholdet, og hvis jeg er heldig, kommer jeg måske med. Hvis ikke, så er det lige meget. Jeg er stadig med Danmark, siger han.
U21-landsholdet møder Belgien i Herning tirsdag aften klokken 20.
/ritzau/
LIVE
TransferLIVE: Afvist af BIF – her er hans nye job
HELT VILDT
“Det går over i historien”
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Achouri
Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse
NYHEDER
Morten Hjulmand pillet ud af træning
EKSKLUSIVT
Emiliano Marcondes træner med i danskerklub
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Er det Clement Bischoffs nye klub?
HELT VILDT
Flere slagter dansker efter grim aktion
TOPNYHED
Daniel Wass får ny Brøndby-rolle
TRANSFER
Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne
TOPNYHED
Klar for FC København
NYHEDER
Tullberg bekræfter FCM-skifte
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig
NYHEDER
FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’
VM-vækkeuret: Absurd drama udspillede sig
TOPNYHED
Nu er der nyt om Mads Roerslev
NYHEDER
Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
INTERVIEW
Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’
NYHEDER
Frankrig – England
EKSKLUSIVT
Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’
TIPSBLADETS DOM
Han bestemmer det hele
TRANSFER
Snød FC København for keeper
TOPNYHED
Thomas Frank i svime: Jeg får kuldegysninger
Dansk agent: Derfor er det svært at blackliste os
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby i dialog om Musa Jatta
NYHEDER
FCM-profiler skadet inden Superliga-start
EKSKLUSIVT
FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Ny FC København-profil? Her er hans store mangler
NYHEDER
Trods nedrykning – West Ham-stjerne bliver
TRANSFER
Brøndby har været i dialog med VM-profil
NYHEDER
