Når Mesterskabsspillet i Superligaen sparkes i gang i weekenden, er det med FC København på en klar førsteplads, men der er hård kamp om de efterfølgende pladser.
FC Midtjylland, Brøndby IF og AaB er henholdsvis nummer to, tre og fire, og de ligger alle tre inden for fire points afstand i Superliga-tabellen. Især nordjyderne har i de forgangne kampe lignet et hold, man skal tage alvorligt i kampen om medaljer, og senest bankede de Brøndby IF med hele 3-0.
Og nordjyderne starter da også slutspillet med noget blod på tanden.
“Vores mål har været top seks, som vi er kommet i nu, og vi har ikke så langt op til andenpladsen, så vi går selvfølgelig benhårdt efter at komme så højt som muligt,” fortæller Louka Prip, der scorede to gange mod Brøndby, til Tipsbladet.
“Selvfølgelig giver det selvtillid, når vi slår Brøndby med 3-0, men vi ved også, at det hurtigt kan vende. Det er klart, at hvis vi kan holde det niveau, vi viste der, skal det nok blive rigtig fint. Men det er vigtigt, at vi tager en kamp ad gangen og tager den derfra.”
Mål i støvlerne og flabede jubelscener
For Louka Prip selv har det også været en succesfuld sæson, siden AaB købte offensivspilleren i AC Horsens forud i sommer. Han er en af de helt store profiler i nordjydernes målfarlige offensiv, hvor han med ni kasser på 22 ligakampe er mandskabets topscorer og endda også nummer tre på topscorerlisten i hele Superligaen.
Det er dermed også allerede den 24-årige sjællænders mest målrige sæson som professionel fodboldspiller, og det er blandt andet takket være spillestilen i Nordjylland.
“Det er klart, at det har noget at sige med spillestilen. AC Horsens var et dejligt sted at være, men AaB er en større klub og spiller lidt mere angrebsfodbold og mere langs jorden, som passer bedre til min profil. Når jeg spiller på et hold, der er dygtigere langs jorden, får jeg også lov til at komme tættere på målet og komme til flere chancer. Det går hånd i hånd”, lyder det fra offensivspilleren.
Men det er ikke kun målene, Louka Prip har markeret sig med i Superligaen. Også jubelscenerne har sæsonen igennem trukket overskrifter.
Efter et mål imod FC København i sin AaB-debut jublede angriberen i retning af FC Københavns fans, og senest mod Brøndby IF jublede han foran de blå-gules medrejste fans.
“Det er ikke noget, jeg sidder derhjemme og forbereder mig på. Det sker i momentet, når jeg lige har scoret. Jeg kan godt lide, at der er et spil mellem fans og spillere.”
“Jeg har al respekt for, at folk kan blive frustrerede, for det har de al mulig grund til. Men i de momenter, jeg har gjort det, har det bare været lidt sjovt, synes jeg. Der har ikke ligget for meget bag det, men jeg synes, det kan give lidt god lir,” fortæller han med et grin.
To skridt tilbage, stille og roligt frem
Netop mod Brøndby IF var der imidlertid også en lille forhistorie, påpeger AaB-spilleren.
Han spillede nemlig ungdomsfodbold i Brøndby, indtil han blev 16 år, hvor han tog til Hvidovre IF. Siden tog han den lange vej til toppen: Han spillede 2. division som 19-årig og fik først debut i Superligaen som 21-årig.
At vejen ikke har været den snorlige, har hjulpet Louka Prip med at finde ro og finde en balance i karrieren.
“I Brøndby mødte jeg tidligt modgang, for jeg havde ikke den store succes. Det begyndte at blive lidt hårdt at spille fodbold i de sidste år i klubben, og jeg følte ikke, at det var så sjovt mere. Specielt det sidste år skulle jeg kæmpe mig igennem i Brøndby, inden jeg tog til Hvidovre. Fra jeg var 10 til 12 år og var i Brøndby, var jeg en af de bedste. Så gå til ikke at kunne følge med mere var rigtig hårdt.”
“Heldigvis fik jeg lysten tilbage, da jeg skiftede til Hvidovre, så det er gået lidt sådan, at jeg tog to skridt tilbage og så har bygget mig selv lidt op. Jeg føler, jeg har haft mig selv med hele vejen.”
“Mange får debut som 18-årige og skal præstere foran 11.000, hvor det kan gå lidt for stærkt, men min udvikling har været mange små steps, så jeg har ikke følt det alt for store pres på én gang. Det tror jeg har hjulpet mig meget til at finde ro og finde ud af, hvordan jeg præsterer bedst, og hvordan jeg er som person. Jeg kan bedst lide, at jeg bare føler mig fri og har det godt, når jeg skal ud og præstere. Det kan være lidt svært, hvis man som 18-årig skal ud og spille for 11.000. Så jeg tror, jeg har lært meget af vejen,” lyder det fra Louka Prip.
Nu står han altså ikke bare i Superligaen, men som en stor profil hos et hold, der kæmper med om medaljerne. Og så er der et potentielt kirsebær på toppen for Prips personlige optur i form af topscorertitlen, der er inden for rækkevidde.
“Vi er jo meget tætte, og jeg er et mål efter Nicklas Helenius og to efter Mikael Uhre, men det er jo op til mig selv, og hvis jeg præsterer godt nok, er muligheden større. Det kunne være megafedt at få den, men det vigtigste for mig er, at vi kommer så højt i tabellen som muligt. Så er det en bonus, jeg kan gå efter,” slutter han.
Louka Prip og AaB indleder Mesterskabsspillet søndag mod FC København på hjemmebane.
LIVE
VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!
NYHEDER
Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
MEDIE
Transferbombe på vej
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
TOPNYHED
FCK-profil med hattrick i målfest
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
Supercomputer: Her er VM-finalen
NYHEDER
FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’
OPTAKT
Sydafrika – Canada
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
MEDIE
