Værsgo Brøndby: Her er syv bud på en ny sportschef

Benjamin Schmedes er til sommer færdig som sportsdirektør i Brøndby IF. Tipsbladet kommer her med syv bud på en mulig afløser.



Brøndby IF har detoneret lidt af en bombe denne onsdag.

Klubben oplyser, at sportsdirektør, Benjamin Schmedes, er færdig i klubben til sommer, da han har takket ja til en rolle som sportsdirektør for Bundesligaen.

Det er en mulighed, han ikke kunne sige nej til, forklarer han selv i pressemeddelelsen, men hans kommende afgang kræver selvsagt også, at Brøndby IF skal finde en afløser.

Processen er igangsat.

I mellemtiden kommer Tipsbladet her med syv bud på, hvem det kan være:

Jan Laursen, tidligere sportsdirektør i FC Nordsjælland

I 2024 trak Jan Laursen sig tilbage efter at have dedikeret mere end 25 år af sit liv til FC Nordsjælland. Mange af de år var som sportsdirektør, hvor han var med til at rykke grænserne for, hvad man kunne sælge spillere for ud af Superligaen. Hver gang et ledigt sæde som sportsdirektør dukker op i Superligaen, bliver Jan Laursen nævnt, og det gjorde han også af Tipsbladet dengang, Brøndby skulle finde afløseren for Carsten V. Jensen. Kan Jan Laursen lokkes tilbage i fodboldverdenen, er sportsdirektør-jobbet i Brøndby en oplagt mulighed, da der findes få så attraktive stillinger i dansk fodbold.

Håvard Sakariassen, sportschef i Bodø/Glimt

Nord for polarcirklen har Bodø/Glimt gang i deres eget mirakel. På banen har man netop besejret Inter i Champions League, altimens Håvard Sakariassen transfervindue efter transfervindue laver nogle af de største salg ud af Norge – eksemplificeret ved Albert Grønbæks kæmpeskifte til Stade Rennes for 112 millioner kroner. Han trives i Bodø/Glimt, men ønsker han at prøve kræfter med andet end norsk fodbold, kan Brøndby være en mulighed.

Jesper Fredberg, fodbolddirektør i Sampdoria

Siden jubelårene i Viborg FF har Jesper Fredberg været at finde i europæiske klubber som Anderlecht og nu Sampdoria med blandet succes. Han blev i 2024 kædet sammen med det ledige sæde i Brøndby IF, der blev besat af Benjamin Schmedes, og nu er muligheden der igen. Jesper Fredberg har en stor og betydende rolle i Sampdoria, men virkeligheden er også bare den, at klubben befinder sig et rigtig svært sted, hvor fansene sidste år i et åbent brev krævede blandt andre danskerens afgang. Til sommer er der en naturlig åbning på den københavnske Vestegn.

Soeren-Pedersen Randers Randers-fc Superligaen

Søren Pedersen, sportsdirektør i Randers FC

Det vil næsten være mærkværdigt, hvis ikke Søren Pedersen figurerer et eller andet sted på Brøndby IF’s liste. Han har gennem efterhånden rigtig mange år sørget for, at kronjyderne evner at bokse en vægtklasse eller to over sig selv. Det er stærkt arbejde, og derfor er det heller ikke tilfældigt, at han ved flere lejligheder er blevet kædet sammen med større adresser. I 2024 blev han også nævnt i forbindelse med Brøndby IF, der ledte efter afløseren til Carsten V. Jensen.

Joacim Jonsson, sportsdirektør i Vålerenga

Han er efterhånden mere norsk end svensk efter sine mange år i Fredrikstad og nu Vålerenga, som han har haft stor succes i det seneste stykke tid med oprykning i 2024 og en sjetteplads året efter i Eliteserien. Han blev rygtet til Brøndby som Carsten V. Jensens afløser, så man har nummeret på ham, og det vil åbentlyst være et skridt op for Jonsson, skulle GFH gå all in på ham.

Julius Ohnesorge

Julius Ohnesorge, teknisk direktør i Brøndby IF

Skal Brøndby IF gå med en fra egen andedam? Så kan teknisk direktør Julius Ohnesorge være manden. Han er Benjamin Schemdes mand, og vil Global Football Holdings gerne holde den retning, så kan en intern forfremmelse være en mulighed. Ohnesorge har dog det imod sig, at han blot er 33 år gammel, hvorfor manglende erfaring, kan spille imod ham.

En fra GFH-netværket

Så er der den sidste og måske i virkeligheden mest sandsynlige løsning, og det er, at ejerkredsen, Global Football Holdings, peger på en kandidat i deres eget netværk. Der var ikke mange, som kendte til Benjamin Schmedes, før han blev præsenteret i Brøndby IF i 2024, og det er slet ikke utænkeligt, at GFH igen hiver en kandidat op af hatten, som de færreste kunne udpege på forhånd.

Hvem tror du, det bliver?

  • Jan Laursen
  • Håvard Sakariassen
  • Jesper Fredberg
  • Søren Pedersen
  • Julius Ohnesorge
  • En GFH-mand
  • En helt anden kandidat
  • Jan Laursen
  • Håvard Sakariassen
  • Jesper Fredberg
  • Søren Pedersen
  • Julius Ohnesorge
  • En GFH-mand
  • En helt anden kandidat

0 Votes





LIVE

TransferLIVE: Afvist af BIF – her er hans nye job

Afsløring: FC København sælger Achouri

Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse

Morten Hjulmand pillet ud af træning

Emiliano Marcondes træner med i danskerklub

Er det Clement Bischoffs nye klub?



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Flere slagter dansker efter grim aktion

Daniel Wass får ny Brøndby-rolle

Klar for FC København

Tullberg bekræfter FCM-skifte

Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’

Brøndby har været i dialog med VM-profil

Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig

Thomas Frank i svime: Jeg får kuldegysninger

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Nu er der nyt om Mads Roerslev

Han bestemmer det hele

Snød FC København for keeper

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid

Afsløring: Lyngby i dialog om Musa Jatta

Dansk agent: Derfor er det svært at blackliste os

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne

Afsløring: Lyngby hapser ung assistkonge fra FCK

Stjernetræner observerer Jesper Lindstrøm

VM-vækkeuret: Absurd drama udspillede sig