Vemodig Niels Frederiksen: Det slider selvfølgelig

Niels Frederiksen har kigget indad i hele processen omkring sit Brøndby-exit, der blev offentliggjort mandag formiddag.



Niels Frederiksens panderynker har været dybere og mere tydelige dette efterår end i resten af hans tid i Brøndby, som strakte sig over tre et halvt år. 

En tiendeplads i tabellen, et elendigt pokalexit og et europæisk eventyr, som ikke engang H.C. Andersen kunne have slået stort op er facit for klubben. Derfor er han nu også færdig som cheftræner, efter han og sportsdirektør Carsten V. Jensen efter søndagens nederlag til Viborg blev enige om at sige tak for denne gang. 

Til den fremmødte presse på Brøndby Stadion erkender Niels Frederiksen, at den modgang, han har oplevet med svigtende resultater, har slidt på ham. Derfor sætter han også streg under, at det er det rigtige tidspunkt at forlade klubben, som han vandt et dansk mesterskab med i 2021. 

– Der har været mange opture, men også en del nedture, og det slider selvfølgelig. Og der tror jeg også, det er vigtigt i det her job, at man er i stand til selv at kigge indad og spørge, om det er den rigtige timing nu. Brøndby står over for at skulle igangsætte et nyt projekt med nye ejere og så videre, og noget der løber ud over den kontrakt, jeg har indtil nu. Derfor synes jeg, at timingen er god, og at det er det rigtige tidspunkt.

– Vi ved godt i den her branche, at på et eller andet tidspunkt, så skal det ikke vare længere. Sådan er det jo. For mig er det egentlig bare vigtigt, at jeg kan stå her i dag og med stolthed sige, at det stykke arbejde, som vi i fællesskab har gjort i klubben, de sidste tre et halvt år har jeg været stolt over, og jeg har været glad for at være her. Jeg synes, vi har opnået rigtig mange fine ting.

– Derfor er det ikke noget med, at jeg lusker ud af bagdøren – det har jeg ikke noget behov for. Jeg står her med åben pande og er glad og tilfreds for det forløb, vi har haft. Det er altid vemodigt, når sådan noget slutter – selvfølgelig er det det. Men vi ved også, at den tid kommer på et tidspunkt, og i enighed står vi egentlig her og siger, at det her er den rigtige timing, forklarer han. 

Niels Frederiksen afviser samtidig, at han skulle være lettet over ikke længere at være en del af Brøndby, hvor presset bare er tungere end i andre danske klubber. Her siger han nærmere, at det er vemodigt at sige farvel til den stab og de spillere, han har arbejdet så tæt sammen med de senere år.

Niels Frederiksen skal nu fremover følge Brøndby på afstand. Her vil han kunne se en klub, der går en spændende fremtid i møde med det nye ejerskifte. Global Football Holdings (GFH) køber Jan Bech Andersens aktiemajoritet i klubben, og derfor vil der utvivlsomt være nye vinde, der kommer til at blæse på Vestegnen. 

Han er dog yderst optimistisk på Brøndbys vegne under det nye ejerskab. 

– Jeg synes, jeg har givet det til Brøndby, som jeg har, og at Brøndby har givet det til mig, som de skulle. Derfor er jeg helt afklaret med, at det er sådan, det er. Jeg håber alt det bedste for Brøndby i fremtiden, og jeg er sikker på, at det bliver godt, at der er kommet nye mennesker ind både med noget økonomi og noget knowhow, som jeg tror, at klubben kommer til at drage gavn af. Så det glæder jeg mig egentlig til at følge. Det bliver så ikke som cheftræner, men som fodboldinteresseret, lyder punktummet fra Niels Frederiksen. 

Først og fremmest skal Brøndby have fundet sig en ny cheftræner. Tipsbladet gav tidligere på dagen seks bud på en ny træner. Sportschef Carsten V. Jensen fortalte også mandag, hvilken type trænerprofil, som Brøndby kigger efter





LIVE

TransferLIVE: Tidl. OB-tysker ophæver kontrakten

LIVE: FC København kan få skræklodtrækning

Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold

Her er VM-turneringens hold

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

Her er AGF, FCM, FCN og FCK’s mulige modstandere



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”

Raser inden FCM-brag: ‘Uacceptabelt!’

Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn

Kæmpe talent rygtes til Superligaen

Han er VM’s bedste spiller

Superliga-boss afslører klubbens spillerbudget



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes

Imponeret af FCK: På Champions League-niveau

LIVE: AGF og FC Midtjylland i Europa League-bowlen

FC Midtjylland kræver kæmpe millionbeløb

Peter og Kasper Schmeichel stikker til England



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afsløring: FC København sælger Achouri

Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner

Klar for FC København

FC København kan miste endnu en stjerne

Medie: Clement Bischoff skifter til denne klub

Afsløring: Lyngby lejer David Helgi Aronsson

Afslører: Hoffenheim byder på dansk profil

Emiliano Marcondes træner med i danskerklub

Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse

‘Spanien var det bedste hold’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Vallys afslører flere års hemmelig dialog

Tullberg bekræfter FCM-skifte

Afsløring: Strunck forhandler med andre klubber

Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig