Vendsyssel overvejer at rykke træning væk fra Hjørring

Corona-nedlukning i syv nordjyske kommuner får 1.-divisionsklubben til at overveje at flytte træningen sydpå.



Vendsyssel FF overvejer at flytte holdets træning sydpå efter corona-nedlukningen i Nordjylland.

Det fortæller cheftræner Lasse Stensgaard.

Han håber, at det er muligt at gennemføre Hjørring-holdets træning, selv om borgerne i syv nordjyske kommuner, deriblandt Hjørring, skal blive inden for kommunegrænsen i november.

– Vi kan ikke ligge stille i fire uger, hvis vi skal spille kampe i december. Så er vi nødt til at træne og må finde en løsning, så vi kan holde os i gang, siger Lasse Stensgaard.

Cheftræneren fortæller, at kun fire spillere, en assistenttræner og en fysioterapeut bor i de syv berørte kommuner.

Det gør det muligt at samle de fleste spillere til træning et sted syd for Limfjorden.

Efter regeringens udmelding torsdag om nedlukningen i Nordjylland valgte Divisionsforeningen straks at udsætte Vendsyssels kamp mod Esbjerg i weekenden.

Hvad der derudover skal ske med Vendsyssels kampe, er uvist.

– Jeg forstår godt, at de lige skal have lidt mere tid til at se på det.

– Selv om vi flytter træningen sydpå, så mener jeg ikke, at det gør det muligt at spille vores kampe, når vi mangler seks mand. Det vil være konkurrenceforvridende.

– Hvis vi flytter træningen, så har vi heller ikke vores normale faciliteter, blandt andet vores styrketræning, så det vil være unfair at spille kampe, siger Lasse Stensgaard.

– Jeg håber heller ikke, at alle vores kampe så skal presses ind i december, det vil være for voldsomt for spillerens ve og vel.

– Så det er en hård nød at knække, og hvordan den skal knækkes, ved jeg ikke. Divisionsforeningen har sikkert mange bolde i luften. Det er meget specielt, at der er et hold, der ligger stille, mens de andre hold i 1. Division kan spille videre, siger cheftræneren.

I kvindeligaen er to klubber berørt af de nye omfattende restriktioner i det nordjyske. Det er ThistedQ og Fortuna Hjørring.

Begge klubber har to kampe tilbage i grundspillet. Kampene var programsat til de kommende to weekender.

– Vi ved ikke, hvad der skal ske med dem, siger Torben Vandsted, der er pressechef i Fortuna Hjørring.

– De to kampe er afgørende for, hvilke hold der skal videre til slutspillet. Vi afventer inden for kort tid at få et udspil fra kvindeligaen om, hvad der skal ske, siger han.

Pressechefen fortæller, at klubben har flere spillere både i og uden for de syv berørte kommuner. Han har derfor svært ved at se, hvordan kampene kan afvikles i nær fremtid.

– Det er et stort puslespil, og det virker næsten uløseligt. Men vi må afvente og se, hvad der sker, siger Torben Vandsted.

Vendsyssel Badminton er også i venteposition. Klubben skal spille tre ligakampe de kommende uger, men dem håber de nu på, bliver udskudt.

– Vores holdning er, at vi ikke skal spille kampene, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) også lægger op til. Vi håber, at Badminton Danmark har den samme holdning, siger pressechef Michael Frederiksen.

Badminton Danmark afventer yderligere udmeldinger DIF og myndighederne, inden der tages stilling til Vendsyssels kampe, fortæller kommunikations- og pressechef i Badminton Danmark Jonas Kildegaard Rasmussen.

Vendsyssel Håndbold afventer ligeledes instrukser fra Dansk Håndbold Forbund (DHF) eller DIF.

– Vi står i ingenmandsland, hvor vi ikke ved, hvad vi må og ikke må, siger bestyrelsesformand Christian Carlsen.

DHF skriver på sin hjemmeside, at man afventer yderligere udmeldinger fra Kulturministeriet.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

AGF meldes interesseret i Superliga-profil



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Jubler over store FC København-nyheder

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

En sort plet på hans eftermæle

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: FC København afviser millionbud

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Kontant dom over Elyounoussi

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

LIVE: AGF klarede presset!

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning