Vetokele reddede FC København i Parken

Indskiftede Igor Vetokele blev matchvinder for FC København, da løverne søndag besejrede AGF 1-0 i Parken.



Tipsbladet.dk i Parken

Det har været småt med succesoplevelser for AGF i denne halvsæson, men en af de få, århusianerne har haft, var i første runde af forårssæsonen, hvor det lykkedes de hvide fra Fredensvang at få 1-1 på hjemmebane mod FC København.

Søndag eftermiddag skulle AGF så forsøge at drille FCK igen, da de to mandskaber tørnede sammen i Parken. Modsat i det første opgør var det denne gang Jesper Fredberg, der sad på den århusianske trænerbænk.

Og herfra kunne han se sit mandskab være på vej mod point i det meste af kampen, men til syvende og sidst kunne FC København-spillerne række armene i vejret og juble over en 1-0-sejr.

Der var blot spillet to minutter, da FC København fik den første store chance. Pierre Bengtsson slog et godt frispark ind i feltet til en helt fri Georg Margreitter, men han headede svagt lige på Emil Ousager. Bagefter lossede han til stolpen i frustration – det kunne man godt forstå.

Første AGF-forsøg med pondus i kom efter godt et kvarter, da Danny Olsen forsøgte sig med et langskud, men bolden gik lige over Johan Wilands mål. Få minutter senere brændte det igen for alvor på foran Wiland.

Casper Sloth tog et dybt løb og modtog bolden på det helt rette tidspunkt, men mutters alene sparkede han forbi mål.

Det blev også det sidste  højdepunkt i en 1. halvleg, der ikke blæste mange af tilskuerne i Parken omkuld.

Efter bare tre minutter i 2. halvleg var FC København få centimeter fra at bringe sig foran med 1-0 Bolden dumpede ned foran Pierre Bengtsson på kanten af feltet, og han sendte en fantastisk afslutning af sted med sit venstre ben, men stolpen reddede for AGF. Det brændte i det hele taget på i FCK-feltet i starten af 2. halvleg, og til tider var det ren skydetelt for FCK, men gæsterne overlevede stormvejret.

Efter 66 minutter bankede FC København igen på døren. Banens bedste, Pierre Bengtsson, sendte Andreas Cornelius alene igennem, og FCK-angriberen forsøgte helt rigtigt at løfte bolden forbi Emil Ousager, men Cornelius var uheldig og kunne se sin afslutning gå få centimeter forbi mål.

Det var i det hele taget FC København, der dominerede i 2. halvleg, men AGF så langt hen ad vejen ud til at få et point med sig til Aarhus. Med syv minutter tilbage gik det dog galt for gæsterne. Pierre Bengtsson slog et frispark ind i feltet, og her steg indskiftede Igor Vetokele til vejrs og headede FC København foran 1-0.

Dette blev også kampens slutresultat, og dermed lever FC København fortsat i guldkampen. AGF skal efterhånden begynde at kigge sig alvorigt over skulderen – nedrykningsstregen kommer tættere og tættere.





Decideret pinligt, Brøndby!




LIVE

Superliga-LIVE: FCK-komet jubler

Ydmyget: Det ligner en drømmetransfer, FCK!

Byskov: Derfor forlod jeg FC Midtjylland

‘NK’ afslører sms fra Mourinho: ‘Hvad foregår der’

‘Horribelt – hvorfor købte I ikke ham, AGF!?’

Det er simpelthen ikke godt nok til Superligaen!

Danskerklub henter Jamie Vardy



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Roser FCK’er: ‘Det er ikke nemt’

Ville spille gratis – comebacktransfer ødelagt

Revser Superliga-dommerne – kræver handling

Fælder dom over Højlund efter stor nedtur

Rajovic om Mads Bech: Vi har talt ud



LIVE

Transfer-LIVE: SL-klub offentliggør ny spiller

Vildt, AGF! – Er det årets transfer i Superligaen?

‘AC’ trækker overskrifter efter droppet transfer

Bruun: Tror ikke de kommer i top 6

Froholdt deler nyt efter skrækskade

– Brøndby blev savet midt over, men…

Barcelona kører Valencia over

FCK-boss svarer igen på fan-kritik: ‘Ikke rigtigt’

Er han Infantinos afløser? ‘Et godt bud’



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Højlund bekræfter interesse fra storklub

Langer ud efter AGF’er: ‘Sorry to say’

Dommerekspert tordner: “Uværdigt Superliga-niveau”

Floppede i FCK – nægter at forlade storklub

Randers satte Brøndby på plads

Vanvittig pris på Franculino

Rajovic om FCM-transfer: Vidste det ikke

Poulsen dybt uenig med Gravesen

Franculino får kongeløn i Trabzonspor

FC Midtjylland – FC Nordsjælland

Medie sår tvivl om BIF-komets vilde FCK-afsløring