FC Midtjyllands nye forsvarspiller, Ousmane Diao, har i den grad stjålet overskrifterne i denne Superliga-sæson. Den 20-årige forsvarspiller er gået direkte ind i de forsvarende mestres startopstilling, hvor han har taget pladsen ved siden af Mads Bech Sørensen.
En ting, der er sikker, når det gælder den senegalesiske stopper, er, at han nok skal bidrage til at skabe seværdige Superliga-kampe på godt og ondt.
Her er en liste over de gange i sæsonen, hvor Ousmane Diao har været involveret på godt og ondt for FC Midtjylland.
1. spillerunde af Superligaen, AGF – FCM, 1-1 – skurk: Allerede i første kamp i sæsonen markerede Diao sig uheldigt ved at begå et kluntet straffespark på AGFs Mads Emil Madsen. I situationen oversatser Diao fuldstændig i en ellers ufarlig situation, heldigvis for senegaleseren, så blev straffesparket efterfølgende reddet.
7. spillerunde af Superligaen, SIF- FCM, 1-3 – helt og skurk: I kampen mod Silkeborg IF koster Ousmane Diao et mål, da han mistimer en aflevering frem mod Tonni Adamsen, der efterfølgende sparker den ind. Ousmane Diao retter selv op på skaden senere i kampen, hvor han scorer målet til 3-1. Her kanonerede han bolden i kassen bag en chanceløs Nicolai Larsen med en glimrende flugter.
8. spillerunde af Superligaen, FCM – FCK, 2-1 – helt og skurk: Igen gentager Ousmane Diao sin rolle som antihelt og redningsmand. Diao begår i kampen et straffespark, da han lader sin arm flagre i en underlig position. Forsvarspilleren tager dog skeen i den anden hånd i slutningen af kampen, hvor han både laver et oplæg og en scoring, der var afgørende for at FC Midtjylland vandt kampen.
11. spillerunde af Superligaen, BIF – FCM, 2-0 – skurk: Senegaleseren modtager dobbelt gult i FC Midtjyllands nederlag til Brøndby IF. FC Midtjylland appellerer dog den ene advarsel, og får medhold, hvilket gør, at Diao ikke sidder i karantæne til den efterfølgende kamp mod Sønderjyske.
De mange op- og nedture fik blandt andet Tipsbladets fodboldekspert, David Boysen, til at stille spørgsmålstegn ved forsvarspilleren efter kampen mod Brøndby.
– Han har kostet straffe, fået rødt kort, og næsten lavet et selvmål. Han har lavet så mange mærkelige ting, men alligevel holder han sig inden for barrieren, der siger, at statistikken og tallene er rigtige. De tal vil jeg gerne se.
– Jeg synes, han er ringe, og han underpræsterer hver weekend, sagde David Boysen til SpilXperten-podcasten 'Højt spil'.
12. spillerunde af Superligaen, SJF – FCM, 3-2 – skurk: Igen i går kom Ousmane Diao i fokus, da han i kampen mod Sønderjyske lavede et meget voldsomt indgreb i en duel med Sønderjyskes Rasmus Vinderslev. Diao fremviste sin imponerende springstyrke, der i situationen gjorde, at han med knæet ramte Vinderslev i hovedet. Duellen udløste et frispark til Sønderjyske, men der var flere, der ville have haft Diao smidt ud for den voldsomme tackling, heriblandt Per Frimann, der kommenterede kampen for Viaplay.
– Han er helt oppe med sit knæ i nakken. Det er sindssygt det her. Det er for voldsomt. Det er simpelthen for voldsomt. Det er faktisk til et rødt kort, sagde han og tilføjede:
– Jeg må sige, jeg kan sgu ikke lide at se det der. Det er hensynsløst. Han går op med sit knæ. Den er helt gal.
Viaplays ekspertkommentator sad ikke alene med indtrykket af, at Ousmane Diao skulle have været udvist, efter han knockoutede Rasmus Vinderslev.
– Jeg forstår godt, (dommer) Jonas Hansen ikke ser knæet i nakken LIVE, men det overrasker mig sgu, at VAR ikke tager den. På sin vis er det jo fuldkommen imponerende fysik fra Diao overhovedet at kunne få knæet derop, men ben i den højde med den kontakt bør altid være rød billet, lyder det, skrev dommerekspert Benjamin Leander på X, efter han havde set den vilde tackling af Ousmane Diao.
Udover situationerne fra Superligaen, så havde den unge forsvarsspiller også en hovedrolle i FC Midtjyllands første kvalifikationskamp til Champions League, hvor han scorede i sejren over UE Santa Coloma.
Ovenfor artiklen kan du se en video af alle de gode og dårlige aktioner fra Ousmane Diao i denne Superliga-sæson.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
AVIS
Dansk angriber sat til salg
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Thomasberg vinder i sin OB-debut
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
MEDIE