Vingaard: Lige før vi kunne træne selv

FC København har indledt træningen før næste sæson uden ny cheftræner. Det tager spillertruppen dog afslappet, da den første træningsuge er ren rutine.



FC København er i dag begyndt træningen frem mod den kommende sæson, hvor klubbens målsætning som altid er at blive danske mestre.

Det var også målet i den forgangne sæson, men det lykkedes som bekendt ikke, og derfor har det været en anderledes ferie for FCK-truppen.

– Det var en anderledes måde at gå på ferie på, nu hvor vi ikke løftede pokalen. Det var godt at komme lidt væk efter en stor skuffelse som det var. Nu har vi bearbejdet det, og nu er vi klar til en ny sæson, hvor vi skal jagte i stedet for at forsvare, siger midtbanemanden Martin Vingaard.

FC København åbnede træningen uden en ny cheftræner. Carsten V. Jensen er formelt ny cheftræner, men fulgte træningen i lange bukser og skjorte, mens assistenttræner Johan Lange og fysisk træner Anders Storskov stod for de få øvelser, der var. Martin Vingaard og resten af FCK-truppen tager imidlertid trænersituationen afslappet.

– Det er en anderledes situation, men omvendt ved vi også, at her i den første uge kunne spillerne næsten bare være trænere. Det er det samme, vi laver hvert år, så det sørger Anders Storskov og Johan Lange før. At der ikke lige er nogen andre her, er ikke meget anderledes end vi er vant til. Det er lige før, vi kunne klare det selv, siger Martin Vingaard med et smil.

Sammen med holdkammeraterne har han bemærket rygterne om blandt andre Ariel Jacobs, der har været nævnt som ny FCK-træner.

– Vi følger kun med i, hvad der bliver skrevet og ellers ikke noget. Det er ikke noget, vi har noget med at gøre, så det tager andre sig af, mens vi koncentrerer os om at spille fodbold, siger Vingaard.

Uanset hvem der bliver ny FCK-træner er målet klart: Det danske mesterskab skal tilbage til Parken.

– Selvfølgelig er det det. Som sagt skal vi jagte og ikke forsvare, og det er en situation, som jeg ikke har prøvet før som FCK’er. Men det er bare at forfølge og blive mestre, det er der ingen tvivl om. Og så har vi selvfølgelig også en Champions League-kvalifikation, som vi meget gerne vil igennem, lyder det fra Martin Vingaard.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Spændende melding

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Transferbombe på vej

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Sydafrika – Canada

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

FC København jagter Romane Amane

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FCK-profil med hattrick i målfest

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Supercomputer: Her er VM-finalen

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Markant ændring i Silkeborg