Virkelig bekymrende – Hvad er der galt, Brøndby?

Tipsbladet zoomer ind på Superliga-kampen mellem Viborg FF og Brøndby IF.



Viborg FF – Brøndby IF 1-0 (1-0)

Srđan Kuzmić 1-0 (1.)

Kampens bedste

Viborg FF:

De startede flot mod Silkeborg og fortsatte de fine takter mod Brøndby, hvor man fra midtbanen styrede store dele af kampen. Jeppe Grønning var igen en stor leder, der læste modstanderen forbilledligt, og sjovt nok fungerede han som det anker, de blå/gule i høj grad mangler for at kunne sætte deres spil.

Srđan Kuzmić skal også fremhæves for, at han måske efterhånden har fundet sin signaturscoring. Den mindede meget om, hvad han lavede på Jysk Park. Den slovenske back er på vej til at blive en regulær Superliga-profil, hvis takterne fra de seneste kampe fortsætter.

Brøndby IF:

Det kan vise sig at være en genialitet, at man fik forlænget med Marko Divkovic. Backen var udeholdets bedste mand og var en konstant trussel med sine glimrende indlæg, der også godt kunne have kastet mere af sig.

Den nye angriber, Emmanuel Dennis, gjorde det også fint. Især hovedspillet var glimrende fra hans side, men med hans erfaring fra Premier League kunne man måske forvente, at han sendte en af sine muligheder i netmaskerne.

Kampens værste

Er det virkelig, hvad man kan få for penge i moderne fodbold?

Brøndby brugte en formue på at hente nye spillere i transfervinduet. Ousmane Sow, Emmanuel Dennis, Mads Frøkjær-Jensen, Ben Godfrey og Bartosz Slisz startede alle inde, men det var ikke imponerende, hvad de nye stjerner kunne hive op af hatten.

Jo, jo. Det tager tid at spille et hold sammen, men der er tale om en række performancespillere. Det er ikke unge stortalenter, så forventningerne er store, men for nuværende gør de ikke nogen afgørende forskel i Superligaen.

Det skulle ikke være første gang i Superligaens historie, at man har undervurderet niveauet, når en række lykkeriddere er blevet hentet til en klub med et udenlandsk ejerskab.

Kampens detalje

Brøndby kunne langtfra være tilfreds med deres første halvleg. Steve Cooper havde valgt de store navne frem for de lokale talenter til startopstillingen, men det var ikke noget, der fra kampens indledning viste sig i niveauet. Derfor gik de i omklædningsrummet efter de første 45 minutter uden at have noteret sig for en eneste afslutning inden for målrammen.

I samme ombæring er det heller ikke godt nok, at klubben fra Vestegnen for anden gang i streg forlader banen uden at score. Man har mødt FCK, Fredericia, Vejle, Randers og Viborg i de seneste fem runder, her er det kun blevet til to scoringer af Brøndby IF. Det er virkelig bekymrende!






LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Usikker på Chido Obi-transfer

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zorniger fremhæver transfervindue

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Spændende melding

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Hård dom over Kvistgaarden

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Holland – Marokko

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Her er Tysklands vej til VM-finalen