Superligaen sparkes i gang fredag aften i Aalborg, hvor AaB får besøg af AGF, og de fremmødte tilskuere i Nordjylland skal holde på hat og briller, mens de hepper på deres fodboldhelte.
Stormen Otto, som den allerede er blevet døbt, kan nemlig gøre Superliga-premieren til en voldsom omgang.
Ifølge DMI's hjemmeside kan man fredag mellem klokken 19 og 21 i Aalborg opleve vindstød op til 33 m/s, og det er absolut ikke hver dag, at vindpust af en sådan karakter rammer Danmark. Vindstød over 32,6 m/s betegnes af DMI som vindstød af orkanstyrke, så vi er altså helt oppe i den tunge ende af skalaen.
Jens Lindskjold, der er vagtchef hos DMI, fastslår imidlertid, at vindstødene næppe når helt derop.
– Det er stormlavtrykket 'Otto', der er skyld i det hele. Lige for Aalborg har vi ikke varsel for storm, men der er varsel for stormende kuling med vindstød af stormstyrke, som er i kategorien lige under. Gældende for i morgen aften. Stormen forventes at kulminere fredag aften klokken 18, så det er lige omkring fodboldtid i Nordjylland, siger Lindskjold til Tipsbladet.
DMI er i forbindelse med vejrudsigten for fredag kommet med en varsling, og det er et udtryk for, at befolkningen skal tage sig i agt. Jens Lindskjold forventer imidlertid, at der ikke er noget til hinder for, at opgøret mellem AaB og AGF kan afvikles.
– Når vi går ud og varsler, så betyder det, at ved de her vindhastigheder begynder det at få indflydelse på dagligdags-gøremål. Det vil sige, at man for eksempel ikke bare lige kan hoppe op på cyklen og køre en tur. Man skal nok have sørget for at sikre løse genstande, der står i haven og på altanen. Det er det, varslet går på. Hvad det kan få af betydning for en fodboldkamp, der må jeg være dig svar skyldig.
– Det er mange år siden, jeg har været til fodbold på Aalborg Stadion, men de vinde, som vi måler, det er jo den frie vind i 10 meter. Og vi har nok alle prøvet at stå rundt om en bygning, hvor det blæste meget på den ene side og ikke på den anden side. Jeg er ikke ekspert i, hvordan vind opfører sig inde på et mere eller mindre lukket stadion. Men jeg har da stået på en pløjemark i Jylland i noget lignende vejr og tænkt 'jeg ville nok hellere have ligget hjemme i sofaen'.
Sikkerhedsmæssigt forsvarligt
Nordjyllands Politi, der er ansvarlig for sikkerheden omkring fredagens Superliga-premiere, har naturligvis også noteret sig "Ottos" besøg i Aalborg klokken kvart i fodbold fredag aften.
Meldingen fra vicepolitiinspektør Henrik Skals er, at de tilskuere, der planlægger en tur til Aalborg Portland Park, naturligvis skal være opmærksomme på vejrforholdene, men en aflysning er ikke på tale.
– Det skal blive så galt, at tilskuertilstrømningen er i fare for nedfaldende træer på offentlig vej, før vi begynder at røre ved det. Nogle gange bliver vejret værre, og nogle gange bliver det knapt så galt, som meteorologerne forudser. Så vi må vente og se, men vi kan i hvert fald ikke gå ud på det foreliggende grundlag og sige, at kampen er aflyst på grund af vejret, siger Skals.
Hvad skal der til, før I siger, at kampen bliver aflyst?
– Fra vores synspunkt skal der være en konkret fare for tilstrømningen af tilskuere. Det kan være væltede træer, som blæser ned på stier og veje frem til stadion. Hvad der foregår inde på stadion er sådan set et anliggende mellem andre parter.
– Vi har et stormberedskab aktiveret, og de er sat i statsberedeskab. Der er tre niveau inden for det, og det næste er så operationen, hvilket betyder, at man med kort varsel kan indkalde nogle ressourcepersoner i forhold til stormberedskabet til at håndtere væltede træer, oversvømmelser og flyvende tagsten. Det er de ting, vi forbereder i forhold til sådan en vejrmelding.
Henrik Skals oplyser desuden Nordjyllands Politi har været i dialog med AaB's administrerende direktør Thomas Bælum om kampen.
AaB-bossen har på nuværende tidspunkt ro i maven.
– Vi læner os op ad Divisionsforeningens meldinger til afvikling og politiets anbefalinger. Indtil videre er der grønt lys fra begge. På selve dagen er det dommeren (Sandi Putros, red.), der skal afgøre, om det er sportsligt forsvarligt. Det finder vi først ud af i morgen, siger Thomas Bælum.
AaB kommer til at være særligt opmærksomme på, at der ikke er hoppeborge, parasoller, løse hegn og andet, som kan blæse væk og potentielt forårsage skade. Thomas Bælum fastslår i øvrigt – formentlig til stor glæde for alle fremmødte – at der sædvanen tro serveres både øl og pølser.
Mere end 11.000 har sikret sig en billet til Superliga-premieren – god vind til dem….
LIVE
VM-LIVE: Surt show
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
OPTAKT
Brasilien – Japan
NYHEDER
Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
OPTAKT
Holland – Marokko
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
TRANSFER
Spændende melding
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
MEDIE