Dansk eventyr på Fiji: Ved ikke et klap om det

Bragt i Tipsbladet 18. marts

Verdens nummer ét er Belgien, og Danmark ligger efter det flotte EM nummer ni foran VM-titelkandidaterne Holland og Tyskland.

Disse store landshold er for længst kvalificeret til VM, i alt 15 landshold er klar, men andre steder spilles der stadig om at komme til slutrunden.

I Europa spiller stærke landshold om billetter med Europamesteren Italien på vippen, i Sydamerika er Colombia tæt på et exit, i Asien er Australien hårdt presset, og i Afrika mødes ti solide landshold i en kamp om fem billetter.

Og så, i den helt anden ende af verdensranglisten, finder vi de næste to ugers duellanter i Stillehavets VM-playoff.

Den turnering byder på det lavest rangerede hold, der stadig er tilbage, Papua Ny Guinea på 165. pladsen i verden (der er 210 landshold i alt, San Marino ligger sidst), og tre pladser foran finder vi Fiji, trænet af danske Flemming Serritslev.

”Vi kom allerede 6. marts, så vi har fin tid til at akklimatisere os til tidsforskellen,” siger Flemming Serritslev på en Whatsapp-forbindelse fra Qatar.

”Men det er en lang tur. Først fløj vi til Sydney, og derfra fløj vi direkte til Doha. Det er 14½ timer i et fly,” siger Flemming Serritslev om rejsen til Qatar, der ligger ni tidszoner fra Stillehavs-nationen nordøst for New Zealand.

Landstræner i to år uden kampe
En dansk landstræner i Stillehavet til VM-kvalifkation med sit landshold i Golf-staten Qatar, der om otte måneder holder et ekstremt omdiskuteret og for mange kontroversielt VM?

Det lyder som et vildt ridt, og det har det også været.

Faste læsere af Tipsbladet vil huske, at Flemming Serritslev senest var med i et større interview i bladet for fem år siden.

Dengang var den østjyske fodboldtræner chef for Papua Ny Guineas landshold, der overraskende havde været en straffesparkkonkurrence fra at vinde Stillehavs-mesterskabet i OFC Nations Cup over den regionale stormagt New Zealand.

Men fodbold i kæmpestore Papua Ny Guinea ved siden af Indonesien var mildt sagt et kaotisk forehavende med en meget kort sæson, hvor man skulle flyve til mange kampe – der er ganske enkelt ikke vej ret mange steder hen i landet, der er bjergrigt og dækket af regnskov.

Her stoppede Serritslev i 2018, men på det tidspunkt havde Fijis fodboldforbund forhørt sig om et samarbejde, og i begyndelsen af 2020 blev det virkelighed.

Fiji lyder som idylliske sandstrande, drinks og spektakulære dykkerferier, og landet lever på mange måder op til forestillingerne.

Men lige efter Serritslev havde fået jobbet, brændte coronaepidemien gennem planeten, og selvom Fiji længe gik fri isoleret ude i Stillehavet, ramte det i den grad landstræneren og hans nye hold.

”Jeg synes, det er gået rigtig godt, og at mange ting udvikler sig i den rigtige retning. Men når vi 18. marts (i dag) spiller mod Ny Kaledonien, er det simpelthen min debut i en gældende landskamp med Fiji,” siger Fleming Serritslev, der sidste fredag kunne se sit hold vinde 3-0 i en træningskamp over Vanuatu, der er i den anden kvalifikationspulje.

”Men jeg har ellers haft betydeligt bedre forhold, end man normalt har som landstræner for et hold i Europa. Vi har ikke kunnet bruge FIFA's landsholdsrunder til så meget, fordi vi har haft mulighed for at arrangere landskampe, men både i de perioder og mange andre gange i de to år har vi haft træningssamlinger på 14 dage, hvor spillerne bliver sluppet fri af deres klubhold,” siger Flemming Serritslev.

For truppen består af lutter spillere fra den hjemlige liga minus den britisk fødte teenager Peter Revai fra Maidstone United i sjettebedste række i England og superstjernen Roy Krishna, der spiller i bedste række i Indien og med Flemming Serritslevs ord er en af de bedste spillere overhovedet i Stillehavet, inklusiv New Zealand.

”New Zealand har så den fordel, at de har været i stand til at spille træningskampe med deres hold, der overvejende er spillere fra klubber i Europa. Men ellers er det med de manglende landskampe lige for alle os andre.”

Kvalifikationen flyttet til Qatar
Afstandene mellem landsholdene i Stillehavet er mildest talt store.

Der er omtrent 7.000 kilometer fra Tahiti i øst til Papua Ny Guinea i vest, hvilket svarer til afstanden mellem København og Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo eller turen fra Danmarks hovedstad til Chicago eller Beijing.

Landsholdene i Stillehavet har mildest talt heller ikke de samme budgetter eller faciliteter til rådighed som snart sagt alle landshold i Europa, men selvom det er voldsomt dyrt, plejer man alligevel at spille kampe ude og hjemme i kvalifikationen, som uden undtagelse er blevet vundet af New Zealand, siden Australien forlod konføderationen til fordel for Asien i 2006.

Men denne gang slog coronavirussen alle planer for VM-kvalifkationen i stykker.

”En overgang var planen at spille i Singapore, på et tidspunkt talte vi faktisk også om at spille hos os på Fiji, hvilket desværre ikke længere var muligt, efter coronaepidemien for alvor brød igennem hos os,” siger Flemming Serritslev.

”Jeg ved ikke, om det var OFC [forbundet i Stillehavet], Qatar eller FIFA, der fandt på, at det kunne være i Qatar, men det blev jo så resultatet.”

Landstræneren kender selvsagt debatten om Qatar som VM-vært og den hårde kritik af værtslandet og FIFA, men det er ikke et tema i landene i Stillehavet.

”De problemer, der er med migranternes arbejdsforhold og med Qatars overholdelse af menneskerettigheder, det er ikke noget, der fylder. Det er faktisk overhovedet ikke til debat,” siger Flemming Serritslev.

Semifinale – og 2026
Hvad kan Fiji så?

Flemming Serritslev er optimist, som man vel også er nødt til at være som træner for verdens nummer 162, der på mandag skal møde et New Zealand med spillere fra Premier League og andre gode klubber og fodboldlande i Europa.

Men i store træk aner Serritslev ikke, hvor holdet står i sammenligning med modstanderne.

Man kommer til at give det, man har i de kommende dage, men fra 2026 bliver det betydeligt mere realistisk at komme til VM fra Stillehavet, da konføderationen står til at få halvanden kvalifikationsplads til slutrunden, der udvides til 48 hold i USA, Mexico og Canada.

Ja ,måske ender man endda på to direkte pladser, hvilket forbundet i Fiji naturligvis drømmer om med tanke på, hvor suveræn New Zealand er.

”I sidste ende ved vi jo ikke et klap om, hvor vi står, før vi møder Ny Kaledonien. Det gode er så, at de heller ikke ved det, fordi de heller ikke har spillet træningskampe,” siger Flemming Serritslev.

”Vi tænker også meget på VM 2026, så vi har udtaget en trup med en gennemsnitsalder på 23 år. Vi er kommet langt med at få gode teknikere ind på midtbanen og med at blive et hold, der afleverer sig frem ad banen med afleveringer ind mellem kæderne,” siger Flemming Serritslev, der har arbejdet med at flytte holdet væk fra den tidligere, gammeldags britisk inspirerede stil med høje bolde frem mod en stor angriber.

Da Flemming Serritslev var landstræner i Papua Ny Guinea, var der nye penge, også i fodbold, på grund af en olieindustri i vækst.

De penge er der slet ikke i fodbold i Fiji, hvor det overvejende er lokale forretningsfolk, der finansierer byens fodboldhold, der oftest spiller foran få hundrede tilskuere.

”Fiji er langt mere organiseret og velhavende end Papua Ny Guinea og de fleste andre lande i regionen. Det samme gælder fodboldspillet. Men det er sandt for dyden ikke de store beløb, spillerne får, jeg tror godt, vi kan tillade os at kalde det amatørfodbold.”

”Vi har spillere, der arbejder i landbruget med sukkerrør og andre afgrøder, vi har spillere, der arbejder på kontor, og vi har studerende. De træner først fra klokken 16 i deres klubber, hvor der er tre-fire træninger om ugen. Det er noget af en forskel fra at træne to gange dagligt, når de er med os på landsholdet,” siger Flemming Serritslev. Men der er ifølge den danske træner masser af talent i truppen.

"Roy Krishna kunne med sikkerhed have begået sig i Superligaen. I de kommende år har vi i hvert fald to spillere, der kan begå sig i Europa," siger Flemming Serritslev.

Puljemodstanderne Ny Kaledonien og Papua Ny Guinea har på papiret ikke meget bedre mulighederne, men på favoritten New Zealands landshold er der absolut ingen spillere, der bijobber.

New Zealand kommer med Chris Wood fra Newcastle, flere spillere fra Italien og en håndfuld unge spillere fra Helsingør, der samarbejder med en velrenommeret fodboldskole i New Zealand, HB Køge og Kolding.

”New Zealand er naturligvis favoritter. De har en god keeper i Stefan Marinovic, og i forsvaret er Winston Reid stadig er krumtap.”

”Og så har Brøndby gjort et kup med Joe Bell. Jeg har ikke set ham spille her i de første kampe for Brøndby, fordi vi har været travlt optaget af forberedelserne, men jeg har set ham i flere kampe for New Zealand, og han er virkelig god,” siger Flemming Serritslev.

Eventyret
Det er nu 16 år siden, Flemming Serritslev stoppede efter et kort ophold i Vejle som sportschef, et job Serritslev tog efter en årrække som U/21-landstræner her i landet.

Siden har Flemming Serritslev været cheftræner eller sportschef i Armenien, Nigeria, Iran, Papua Ny Guinea og så altså nu Fiji.

”Jeg gør det jo for at se fodboldspillet udvikle sig, og det går noget hurtigere i lande uden for Europa,” siger Flemming Serritslev.

”Og så gør jeg det da også for at opleve og forstå nye kulturer. Fiji er et meget organiseret samfund, hvor familien er i centrum for alt. Det er sjovt at høre kommentatorene på tv. De ved alt om spillernes liv og kan referere alt om deres forældre. Familie er alt, man tager sig af forældre og bedsteforældre, og det er nogle gode, lærevillige spillere med nogle gode værdier, vi har,” siger Serritslev om ønationen, hvor en persons landsby og familieophav betyder enormt meget for status og position. "Og så er livsrytmen bare ikke så stressende, som vi kender det fra Europa. Man tager tingene i et andet tempo."

Nu venter tre puljekampe og så, forhåbentlig for Serritslev og hans landshold, en semifinale mod et af holdene fra den anden pulje, der ikke er lige så svær som den, Fiji havnede i.

”Men vi er ikke bange for nogen. Vi kommer for at vinde fodboldkampe. Og jeg bliver da skuffet, hvis vi ikke når semifinalerne,” siger Serritslev om puljespillet, hvor de to bedste hold går videre til semifinaler mod to hold fra den anden gruppe.