Sådan endte han i Danmark: ‘Fantastisk udvikling’

Han har lige scoret to mål ved VM og er blevet nationalhelt – for syv år siden startede hans professionelle karriere i den danske 2. division.



VM 2026: | Grupper | Kampprogram | Simulator | TV | Resultater |

Det er ingen overraskelse, at 2. divisionsnedrykkerne fra FC Helsingør ikke er repræsenteret ved denne sommers VM på den anden side af Atlanten. 

Mere overraskende er det måske rent faktisk, at tre spillere ved VM har en fortid i den nordsjællandske klub. Nemlig den newzealandske trio Elijah Just, Callum McCowatt og Nando Pijnaker. 

Elijah Just har endda allerede status som en VM-helt. Han scorede to mål i New Zealands første kamp ved slutrunden og står dermed side om side med folk som Kylian Mbappé og Erling Haaland på topscorerlisten.

Alle newzealænderne kom til, mens klubben fra 2019 til 2022 var ejet af en amerikansk gruppe med Jordan Gardner i spidsen, men hvordan opstod forbindelsen? Det har Tipsbladet talt med den tidligere Helsingør-ejer om. 

– Det er en sjov historie, fortæller Jordan Gardner på en telefonforbindelse fra Californien. 

– Jeg kendte ejeren af Olé-akademiet, som er det største akademi i New Zealand. Det her var før, der kom nogle mere professionelle klubber i New Zealand, for nu har de Wellington Phoenix og Auckland FC, der spiller i den australske liga.

– Dengang var der kun Wellington Phoenix, som ikke udviklede spillere i så høj grad, så Olé-akademiet havde alle de bedste spillere. Det er ejet af en familie og en fyr, der hedder Michael Wilson, som jeg mødte her i USA i 2018.

– Han fortalte, at de ledte efter muligheder for at sende deres spillere til Europa. De havde et samarbejde med en svensk klub, Torslanda, men det var i den fjerde- eller femtebedste række. Så vi aftalte at kigge på at få nogle spillere til Danmark. Covid ramte så, så det var lidt svært, men vi fik hentet det første kuld over.

I 2019 hentede FC Helsingør de første to newzealændere fra akademiet – nemlig offensivspilleren Elijah Just og venstrebacken Dalton Wilkins, der i dag spiller i Sønderjyske. Året efter kom endnu en offensivspiller i Callum McCowatt, der også stadig er at finde i Danmark og spiller for Silkeborg.  

– Det tog lidt tid, og drengene spillede ikke så meget i 2. division i det første år. Men i det andet år var vi tilbage i 1. division, hvor Elijah og Callum gjorde det virkelig godt, og deres karriere tog fart, siger Jordan Gardner. 

Prøvede at hente andre stjerner

Senere kom en anden fra New Zealands aktuelle trup – stopperen Nando Pijnaker – også til FC Helsingør på en lejeaftale i efteråret 2021. 

Men Jordan Gardner og co. prøvede også at hente flere andre spillere, der var at finde i den newzealandske startopstilling mod Iran forleden. 

– Da Elijah, Callum og Dalton kom til klubben, indså vi, at de var ordentlige fyre, og de tilpassede sig godt til Danmark. Mange klubber på vores niveau hentede spillere fra Afrika, og vi ledte efter et marked, vi kunne kigge på. 

– Vi troede først, det skulle være USA, men da vi begyndte at få kvalitetsspillere fra New Zealand, følte vi, at det var et marked, hvor ingen andre havde de samme forbindelser til det marked, og ingen andre tog newzealandsk fodbold så alvorligt, siger Jordan Gardner og tilføjer: 

– Men det var faktisk svært. Kigger man på New Zealands trup til VM, prøvede vi at signe halvdelen af holdet. Vi prøvede at hente Joe Bell (senere Brøndby og i dag Viking, red.), Marko Stamenic (senere FCK og i dag Swansea, red.) og en række andre, men af den ene eller anden grund gik det ikke. Matthew Garbett (spiller i Peterborough, red.) var vi også tæt på at hente. 

– Vi så bare meget kvalitet i de spillere, og det var bare en generation, der søgte at komme til Europa, og vi ramte det på det rigtige tidspunkt. 

I dag er newzealandsk fodbold, siger Jordan Gardner, markant mere professionaliseret, og talenter kanaliseres hurtigere til landets store klubber.

‘Lad os bare være ærlige…’ 

FC Helsingør var som nævnt i 2. division, da klubben begyndte at hente newzealandske spillere til klubben, men størstedelen af deres tid i klubben blev brugt i 1. division.

Og kunne man på nogen som helst måde dengang forestille sig, at Elijah Just og Callum McCowatt senere skulle havne ved VM? Endda med førstnævnte i en helterolle? 

– Det gode er, at de kom så tidligt til Europa. Jeg tror, de var 18 eller 19 år gamle, så de var meget unge, og vi vidste, de havde noget. Fra start vidste vi, at de var gode nok til Superligaen. Men troede jeg nogensinde, at Elijah Just ville score mål ved VM? 

– Lad os bare være ærlige: Formentlig ikke. Men det, der virkelig imponerede os, var de her fyres mentalitet. De havde talent, men også en sult efter at bevise sig, og i europæisk fodbold er det så vigtigt. Jeg kunne ikke have forventet den her mængde succes, men det undrer mig ikke, at de er kommet langt, siger Jordan Gardner og tilføjer:

– Det var interessant at se, hvordan de håndterede at flytte til den anden side af kloden så unge og var 14 timer eller noget væk fra deres familier. Det var helt klart en tilvænning for dem, men det gode var, at de boede hos lokale værtsfamilier, og undervejs fik de danske kærester og integrerede sig godt i Danmark. Det hjalp dem virkelig, tror jeg.

Deres udvikling i de tre år, vi havde dem, var fantastisk, og de har selvfølgelig fortsat på opad.

Elijah Just forlod FC Helsingør til fordel for AC Horsens i sommeren 2022, da Jordan Gardner også takkede af i klubben, og i dag spiller han med stor succes i Motherwell. Callum McCowatt blev et år yderligere, før han skiftede til Silkeborg, hvor han stadig spiller. 

New Zealand skal i aktion ved VM igen natten til mandag mod Egypten, der også har en tidligere Superliga-spiller i Emam Ashour i truppen. 





LIVE

TransferLIVE: Arsenal sælger profil

Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen

Chokskifte? Har budt på Højbjerg

Transferbombe i Manchester United

Ny karrierevej? Zanka med i populært tv-show

Amir Richardson meldes tæt på skifte



LIVE

VM-LIVE: Vil de ændre VM igen?

De vil ansætte Guardiola som landstræner

Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’

Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker

Afsløring: B.93 henter ny profil i Bassel Jradi



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Så meget kræver Ajax for Gaaei

Maxsø træner med i Brøndby

Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’

‘Det er et større problem for os’

Færdig i Superligaen: Nu lander han lang kontrakt



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

‘Kæmpe cadeau til AGF’

Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’

Bekræfter jagt på FCK-stjerne

Peter Crouch i kødet på Schmeichel efter kritik

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl

FC København i intense transferforhandlinger

Frankrig – Spanien

Jess Thorup på vej til denne klub

FCK enig med danskerklub om Elias Achouri

Tæt på gennembrud? ‘Han er sindssygt direkte’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende

Hylder FC København og Brøndby

Fraværende til træning – meldes tæt på klubskifte

Patrick Olsen: Derfor forlader jeg AC Horsens