Tyskland sejrede i spændende bronzekamp

Tyskland slog Uruguay med 3-2 i en underholdende og intens kamp om tredjepladsen.



Man kunne frygte to hold uden motivation i en “taberfinale” om tredje- og fjerdepladsen, men bronzekampen viste sig at blive en underholdende affære.

Tyskland tog teten fra start og lagde et tungt pres på Uruguay de første minutter, uden at det dog kastede de store chancer af sig.

Farligt blev det først for alvor i det 18. minut da Bastian Schweinsteiger forsøgte sig med et farligt langskud. Bolden dykkede undervejs, og Muslera i Uruguay-målet formåede kun at blokere skuddet, hvilket Thomas Müller ikke var sen til at udnytte. Lynhurtigt var han over riposten og sparkede Tyskland foran med 1-0 med sit femte mål i turneringen. Imponerende målstatistik af den blot 20-årige tysker.

I de efterfølgende minutter havde tyskerne igen overtaget, og Uruguay havde svært ved for alvor at komme med i kampen.

Det ændrede sig dog i det 27. minut, da Uruguay flot udlignede til 1-1 på en effektiv kontra. Diego Perez erobrede bolden på midten af banen og sendte den videre til Luis Suarez, som spillede Edinson Cavani fri. Cavani udnyttede muligheden på fornem vis ved at sparke bolden fladt ind i det fjerne hjørne.

Efter scoringen kom Uruguay langt bedre med i kampen. I det 41. minut var Suarez alene med Butt , men Suares sparkede bolden forbi mål.

En udmærket første halvleg blev fløjtet af, og kampen virkede åben.

Uruguay fortsatte de gode takter fra slutningen af 1. halvleg efter pausen, og det kastede et føringsmål af sig i det 51. minut. Egidio Arevalo brød igennem på højrekanten og lagde et indlæg indover som Forlan på fremragende vis first-timede i kassen uden chance for Hans-Jörg Butt.

Blot fire minutter senere fik Tyskland udlignet i en situation for Uruguays keeper Muslera så alt andet end heldig ud. Målmanden kom skidt ud til Jerome Boatengs indlæg fra højre, og Marcell Jansen kunne uden de store problemer heade udligningen i kassen.

Herefter bølgede den intense kamp frem og tilbage, og begge hold havde udmærkede muligheder for at bringe sig tilbage i front.

Efter 82 minutter afgjorde Sami Khedira kampen efter et hjørnespark. Bolden blev ikke clearet og endte lidt tilfældigt i panden på Khedira, som flot headede den hen i det fjerne hjørne. 3-2 til Tyskland.

I sidste minut hamrede Diego Forlan et frispark på overlæggeren, og kort efter fløjtede dommeren en særdeles underholdende bronzekamp af.

Tyskland kan dermed se tilbage på en flot slutrunde, som altså endte med tredjeplads.

Kampens detalje:
Kampens detalje stod Diego Forlan for, da han med sin flotte helflugter bragte Uruguay i front i det 51. minut. Forarbejdet fra Egidio Arevalo var også af høj klasse.

Kampens spiller:
Luis Suarez var endnu engang en konstant trussel for Uruguay. Han lagde op til en enkelt scoring og kunne med en anelse mere effektivitet selv have været på tavlen. Endnu en god kamp af Ajax-angriberen.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

De vil have Gaaei – her er prisen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Supercomputer: Her er VM-finalen

FC København jagter Romane Amane

FCK-profil med hattrick i målfest

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Markant ændring i Silkeborg



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Sydafrika – Canada

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’