Tonsser-jul: Kommende profil hos Superliga-topholdet
Foto: Polfoto
Generelle

Tonsser-jul: Kommende profil hos Superliga-topholdet

Hver decemberdag frem mod jul præsenterer Tonsser.com i samarbejde med tipsbladet.dk en af dansk fodbolds spændende talenter. Inden længe kan dagens talent banke på til en plads på Superliga-holdet hos FC Midtjylland.

Tipsbladet.dk og Tonsser.com har indgået et samarbejde, der bliver søsat med denne julekalender men som på sigt vil brede sig langt mere ud over de mange danske spændende talenter.

I Tonsser-jul vil der hver dag gemme sig en spændende ung U/17 eller U/19-spiller, som har gjort sig særligt bemærket i efteråret. Der er ikke nødvendigvis tale om de bedste spillere i Danmark på deres position, men spillere der er klar til at tage næste skridt og fortjener anerkendelse for deres præstationer. 

Den 23. og 24. har vi reserveret som julegaver til de danske landshold. 

Hvis der sidder nogle scouts, trænere, klubber og agenter derude. Så er dette julekalenderen I ikke vil gå glip af.


9. December 2014 


★ Rasmus Lauritsen

★ Midterforsvar, FC Midtjylland

★ Banker på til Superligaen

Profil: Se Rasmus Lauritsens profil på tonsser.com

Mens FC Midtjyllands U19 Ligahold i denne sæson er låst fast i en tæt duel med FC Nordsjælland om at blive Danmarksmestre, har den talentfulde og 18-årige midterforsvar Rasmus Lauritsen flere interesser.

I efteråret er det blevet til masser af tid omkring FC Midtjyllands reservehold, mens han samtidig har udfyldt sin rolle som anfører og sikker mand i midtjydernes U19 forsvar. Sidst men ikke mindst banker han nu også på til førsteholdet.

Rasmus Lauritsen har i kraft af sin store styrke, gode overblik og hurtige fødder været et stort aktiv på FC Midtjyllands ungdomshold op igennem ungdomsårene - og var bl.a. med til at køre Danmarksmesterskabet hjem sidste år. Mon ikke Rasmus Lauritsen bliver endnu et produkt af den midtjyske skole, som Danmark kommer til at få meget gavn af de kommende år.