Før Finalen: Efter kampen vidste vi godt hvem Marcus Rashford var

Bragt i Tipsbladet 19.maj 2017

Listen over Manchester United-skader var meget lang. De Gea, Roo-ney, Darmian, Fellaini, Januzaj, Young, Schweinsteiger, Jones, Valencia og Luke Shaw var alle ude, så manager Louis van Gaal havde allerede dykket dybt i bunken af reserver, da Anthony Martial fik problemer med en fiberskade i opvarmningen til 1/16-finalen i Europa League mod FC Midtjylland på Old Trafford. Så hollænderen måtte kigge igen, og derfor blev de ganske ukendte backer Joe Riley og Guillermo Varela nu suppleret med en 18-årig angriber, der senest havde scoret Manchester Uniteds U/18-hold væk fra sidstepladsen i rækken.

Det var altså de færreste på det store stadion, der kendte ret meget til Marcus Rashford, selv om han havde scoret en del for Nicky Butts U/19-hold i efteråret og også var blevet gjort til anfører for det hold, men der var ikke så meget at gøre. United-truppen var i bund, og det blev Rashfords chance.

”Da vi så, at mange af deres vigtige spillere var skadede, fik vi en fornemmelse af, at der måske var en chance for at chokere United. Der var ikke nogen af os, der vidste, hvem ham der Rashford var, det var et helt nyt navn for os. Det havde lydt af mere, hvis det havde været Rooney, de havde hevet ind, men nu var det en ukendt ung dreng, der skulle spille sin første kamp. Men bagefter vidste vi så godt, hvem Marcus Rashford var,” fortæller FC Midtjyllands defensive midtbanemand Tim Sparv om gæsternes tanker før kampen, hvor de danske mestre skulle forsøge at forsvare et fornemt 2-1 forspring fra den første kamp i Herning.

Det gik også godt i den første time. Godt nok havde André Rømer det meget svært ude på kanten mod Memphis Depay, der lige præcis den aften valgte at vise Manchester United-tilhængerne alt det, de havde håbet på, men også havde kigget langt efter i hollænderens første halve år i klubben, men Pione Sisto fortsatte sit europæiske gennembrud ved at bringe Midtjylland i front, og selv om den bulgarske forsvarer Budorov uheldigt udlignede via et selvmål, var Jess Thorups mandskab stadig videre i turneringen efter en god times spil. Men så dukkede Marcus Rashford for alvor op på scenen.

Først nåede Juan Mata bolden på baglinjen og lagde den skråt bagud til teenageren, der løb i det rigtige hul og relativt nemt kunne bringe United i front med en simpel inderside, og 10 minutter senere sendte Rashford så også United videre i turneringen, da indlægget kom fra den anden side fra Varela og igen landede i det hul, som den unge angriber var løbet ind i med endnu en nem inderside og scoring til følge. Begge gange løb Rashford ud i hjørnet til kammeraterne fra ungdomsholdet, der jublede med debutanten, og derefter gik de danske gæster i opløsning og tabte med hele 5-1, mens den 18-årige angriber var det store samtaleemne efterfølgende.

”Jeg må være ærlig at sige, at det først var efter kampen, at jeg for alvor opfattede, at det var ham og Depay, der havde domineret fuldstændigt. Undervejs reflekterede jeg ikke over, at det var Rashfords første kamp, det kom først bagefter, at man spurgte sig selv, hvordan det kunne være, at så ung en knægt, der spillede sin første kamp for United, kunne spille som om, at han havde været der i lang tid,” siger Tim Sparv, der også er kendt for at være livslang tilhænger af Manchester United.

Så han var med til en historisk kamp for klubben, men det er nu ikke noget, han tænker tilbage på med glæde.

”Nej, der var ikke noget sjovt ved den kamp, men jeg har selvfølgelig fulgt hans fremskridt på en helt anden måde, for det var jo mod os, at han voksede som spiller og skabte sig et navn. Og bagefter har man set, at han er utrolig effektiv, når han får sine chancer. Han har en fart af allerhøjeste klasse, og han ikke er bange for noget.”

”Han har meget irrationalitet og spontanitet i sin spillestil, der gør ham farlig, når han bliver retvendt og kan bruge sin fart. Og han er ung, så han tænker ikke så meget, han går efter sin fornemmelse,” siger Midtjylland-midtbanemanden om Marcus Rashfords gennembrud.

For det var mere end en enlig svale for den 18-årige angriber, der fjernede legendariske George Best fra de lokale historiebøger som den yngste United-målscorer i Europa gennem tiderne.

”Jeg havde ikke noget valg, så det var nemt. Han var på bænken, som den naturlige afløser for Martial, så jeg ville ikke sætte en anden spiller ind. Og jeg har altid tiltro til talenterne, den første kamp, de spiller, er aldrig noget problem. Det kommer mere i den anden eller den tredje,” sagde Louis van Gaal efter den store sejr om debutanten, der nu ikke knækkede i kamp to. Tværtimod. For det var hjemme mod Arsenal, hvor han scorede to og lagde op til sejrsmålet.

Og så fik lederne i Fletcher Moss Rangers pludselig travlt.

Gadespilleren fra Manchester
For det var hernede, nede ved Mersey-floden nogle kilometer syd for Manchester, at Marcus Rashford havde spillet sin første klubfodbold, og den historie stod medierne nu i kø for at fortælle, også fordi han langt fra var den første, der var nået hele vejen ind til Old Trafford. Det samme var nemlig Wes Brown, Danny Welbeck og Ravel Morrison for at nævne tre af de mest berømte forgængere, mens de jævnaldrende Cameron Borthwick-Jackson og Tyler Blackett også kom dernedefra. Og Rashford havde selvfølgelig gjort indtryk med det samme, efter hans mor havde betalt et par pund for at få den dengang seks-årige knægt med til noget fællestræning.

”Der var et par spillere, der så fornuftige ud, men Marcus kunne flytte bolden rundt på banen. Og så slog det mig virkelig, hvordan han kunne ramme bolden. En seks-årig knægt der kunne drible forbi en modstander og sparke bolden præcist i nettet. Jeg har aldrig set nogen anden på den alder ramme bolden så godt, og han gjorde det hele tiden,”

fortalte formand Ron Jamieson for eksempel til Manchester Evening News, mens aviserne skrev om, hvordan Manchester City først havde haft kig på den lille Rashford men vragede ham, fordi han var for lav, hvorefter United slog en klo i talentet, og holdt fast selv om både Liverpool og specielt Everton forsøgte sig senere i den unge karriere.

Men Marcus Rashford holdt med Manchester United, og så ville han først og fremmest bare spille fodbold, som han gjorde det i klubben, på gaden og derhjemme. De bedste baner var ovre på den anden side af den store ringvej, og hvis hans storebrødre var gået uden ham, måtte han vente, for den måtte han ikke krydse alene, og det respekterede han. For han voksede op hos sin mor, der var alene med børnene, og hvad hun sagde blev og bliver fulgt.

Så i stedet sparkede han bolden op ad muren, eller han sparkede bolden op på det skrå tag, så han skulle tæmme den igen på alle mulige måder, når den faldt ned igen ”men det måtte jeg stoppe med, for tagstenene røg med,” som han sagde i et nyligt interview med Daily Telegraph, der kaldte ham den mest talentfulde gadespiller i England sammen med Tottenhams Dele Alli, siden Wayne Rooney brød igennem.
Men spillet på gaden var bare et livsvilkår for angriberen.

”Det er det, man gør. Det er, hvad jeg altid har gjort. Man vil gerne spille fodbold hele tiden, så hvorfor ændre på det? Jeg ser mig selv 100 procent som en gadespiller. Vi spillede alle steder, da jeg voksede op. Parkeringspladserne på den anden side ad gaden, alle de gange vi blev smidt ud fra skolens baner, fordi skolen var lukket,” sagde Rashford til avisen om en opvækst, hvor han også trænede med ungdomsholdene i Manchester United – altid i sorte støvler for farvede støvler var forbudt i de lavere rækker, hvilket også passer fint til hans stilfærdige og ydmyge personlighed.

”Det er vist lige blevet ophævet, men jeg har spillet her, siden jeg var ni år gammel, så det har altid været en del af det. I starten kunne man ikke forstå det, men man lærer at elske det, og jeg vil nok altid spille i sorte støvler. Støvlesponsorerne siger godt nok ”her er støvlerne, tag dem på,” og så kan man ikke gøre meget ved det, men hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg spille i sorte støvler,” sagde angriberen, der debuterede med et brag mod FC Midtjylland og bagefter for alvor mødte sig forbillede.

”Første gang, jeg mødte Wayne [Rooney], var efter min debut for United. Han var skadet på det tidspunkt, men han kom ind i omklædningsrummet efter kampen og gik direkte op til mig og sagde til lykke. Det lyder nok som en lille ting, men det var det ikke. Det betød meget for mig,” lød det fra Rashford i foråret på hjemmesiden Players Tribune.

Efter fire mål i de første to kampe mod Midtjylland og Arsenal holdt det unge angriber en scoringspause i de næste fem kampe, der blandt andet kostede den videre vej i Europa League i 1/8-finalerne mod Liverpool, men foråret var langt fra forbi for Marcus Rashford. Tre-en-halv uge efter målene mod FC Midtjylland endte Manchester City-forsvareren Martin Demichelis nemlig på bagdelen, mens Rashford rykkede forbi og udplacerede Joe Hart, og så blev han ikke bare matchvinder i Manchester-derbyet på Etihad, han blev også den yngste målscorer i det lokalderby.

Derefter scorede han et vigtigt mål i FA Cup-kvartfinalen mod West Ham, før hans mål i den 34. spillerunde sendte Aston Villa ud af Premier League for første gang i Birmingham-klubbens historie. Og så kom han også på tavlen i sidste runde mod Bournemouth, før han spillede fra start på toppen i FA Cup-finalen mod Crystal Palace med Rooney bag sig, og selv om han blev skiftet ud med et kvarter igen ved stillingen 0-0, endte han med en medalje, da hans gode ven Jesse Lingard afgjorde den kamp med scoringen til 2-1 i den forlængede spilletid.

Alt i alt blev det otte mål i 18 kampe i det forår, som han egentlig havde regnet med skulle bruges til måske at få en plads på Uniteds U/21-mandskab, men som i stedet endte med en sensational udtagelse til den engelske EM-trup. Og eventuelle tvivlsspørgsmål, som landstræner Roy Hodgson måtte have haft om det unge talent, blev slettet blot tre minutter inde i debuten mod Australien på Stadium of Light i Sunderland.

Der endte et afrettet indlæg nemlig for fødderne af Rashford, der som det mest naturlige i verden flugtede den i nettet bag Mat Ryan, mens tv-billederne skiftede til anfører Wayne Rooney, der ikke kunne holde et bredt smil tilbage på bænken ved siden af en knap så imponeret Harry Kane.

Og landsholdsmålet og debuten fik også en kommentar med på vejen, da Rashford i foråret skrev sin historie på Players Tribune:

”Halvdelen af min familie holdt med United, den anden med City, så som jeg blev ældre og bedre til fodbold, kom mine onkler skiftevis med den nyeste røde eller lyseblå kamptrøje for at få mig over på deres hold. Men der er en trøje, jeg aldrig vil glemme, da jeg fik, og det var hverken Uniteds eller Citys.”

”En aften, jeg kom ind efter at have spillet med mine brødre, var min onkel på besøg, og han havde noget til mig. Endnu en fodboldtrøje. Endnu en rød fodboldtrøje – han var United hele vejen. Jeg tog den og kiggede på den, og så forstod jeg, at det her var noget andet, for der var et logo med tre løver og en guldstjerne. Min første England-trøje. Jeg vendte den rundt for at se, om den havde et nummer, for det var altid vigtigt. 9. Og lige over det... ROONEY.”

”Fra den dag ville jeg være lige som Rooney, og jeg ville spille for England.”

”Jeg gik ind i omklædningsrummet før venskabskampen mod Australien og så trøjerne foran skabene. Jeg ledte efter min, og så så jeg den. Rød trøje med logoet på brystet. Tre løver og en guldstjerne. Mand. Jeg vendte den rundt. 9. Og lige over det... RASHFORD.”

”I starten af anden halvleg var der et andet øjeblik, jeg aldrig vil glemme. Nummmer 19 blev skiftet ind, og lige pludselig delte jeg banen med Rooney for England. Enormt. Jeg var endda på banen, da han scorede vores andet mål. Jeg løb ikke rundt på banerne i kvarteret eller så England på skærmen. Jeg var lige ved siden af ham. Det var noget helt specielt.”

Fra kanten til midten
EM blev nu ikke det helt store for hverken England, Rooney eller Rashford. Han slog godt nok Rooneys rekord som den yngste engelske slutrundespiller med fire dage, da han blev skiftet ind mod Wales, og han blev også som indskiftet den mest driblende englænder mod Island, da han kom forbi tre mand på en enkelt tur, hvilket nu sagde mere om Englands præstation i 1/8-finalen end om Rashfords.

Men han var med, og da han kom tilbage fra ferie, var det med en ny fire-årig kontrakt og en ny status i en klub, der også havde skiftet manager og fået en ny angriber i Zlatan Ibrahimovic. Men da Jose Mourinho helst vil spille med en enkelt mand på toppen, betød det, at Rashford måtte finde andre veje, så han røg ud på kanten i stedet, hvilket han kun så som en udfordring, også selv om målene tørrede ud efter tre i de første fire ligakampe.

”At spille på kanten vil hjælpe mig til på sigt at udvikle mit spil som central angriber. At se spillet fra et andet perspektiv vil hjælpe mig meget, og når jeg får chancen centralt, føles det mere naturligt. Når man spiller som kant, lærer man, hvor man kan lægge bolden til angriberen, og når jeg så selv går ind som angriber, forstår jeg rummene bedre,” sagde angriberen til Sky Sports i december, mens han samtidig sugede til sig af al den erfaring, som både Wayne Rooney og Zlatan Ibrahimovic kunne byde ind med, og blev skarpere og skarpere i afslutningerne som en fast del af de daglige træninger.

”Hvis jeg kan score på David [De Gea] til træning, så ved jeg, at jeg kan score på alle,” som Rashford sagde til Sky Sports.

Men Zlatan Ibrahimovic scorede målene, mens Rashford i større anonymitet end i foråret 2016 fik masser af minutter på kanten. Han måtte dog også lægge ryg til lidt kritik fra manager Mourinho, der godt havde bemærket, at angriberen ikke havde scoret fra oktober til og med marts bortset fra et par mål i FA Cuppen, så da Manchester United nåede Liga Cup-finalen mod Southampton i februar måtte han starte på bænken. Men han kom dog ind og fik dermed sin anden medalje efter den sene sejr på mål af den svenske veteranangriber, og i april fik Rashford så også hul med mål mod både Sunderland og Chelsea i ligaen.

Og det skete på det helt rigtige tidspunkt, for i Europa League-kvartfinalen, der egentlig bare skulle have været en formssag på Old Trafford efter 1-1 i Bruxelles, viste belgierne sig meget stærkere end ventet, mens Zlatan afsluttede en elendig aften for hans vedkommende ved at træde uheldigt ned efter en luftduel med en alvorlig knæskade til følge.

Så blev der pludselig brug for Rashford centralt, og efter at have sat et fremragende men dog blokeret saksespark af Pogba op med en aflevering bag støttebenet (en såkaldt Rabona), slog Rashford til med den afgørende detalje, da han i tæt trafik i feltet trak bolden bag støttebenet og gav sig selv plads til at score sejrsmålet med indersiden af den svagere venstrefod.

”Jeg stoler altid på spillere med den rigtige mentalitet, og det var derfor jeg holdt ham på holdet, selv om han spillede måneder uden et mål. Min tro på den enkelte spiller handler altid om mentaliteten (…)  Nogen spillere forstår ikke, hvad der skal til for, at jeg stoler på dem, men jeg stoler på Marcus. Det er lige meget, om han scorer, hans attitude er fantastisk,” sagde en udmattet manager efter den forlængede tvekamp mod Anderlecht, hvorefter Rashford tog over fra Zlatan.

For i semifinalen mod Celta stod han for det vigtige udebanemål i Vigo på et fremragende direkte frispark, og tilbage i Manchester leverede han oplægget til Fellaini, der sikrede vejen til angriberens tredje finale på 15 måneder – eller som han skrev på Twitter: ”Another final – amazing.”

Og selv om han aldrig fører sig frem med store armbevægelser eller biler, men i stedet bruger en pæn del af sin løn på et hus til sin mor og sine storebrødre, så er der ingen tvivl om, at han elsker at lave mål. For det er der, at han lyser op i et sjældent smil på banen.

”Så snart bolden går i mål, er der noget, der eksploderer i hovedet. Det er et øjeblik, man vil holde fast i, men samtidig, så snart man har prøvet det én gang, så vil man bare gøre det igen og igen og igen. Man længes efter den følelse,” som han skrev på Players Tribune.

Med to mål og to assists i tre europæiske kampe har han skaffet Manchester United i den vigtige Europa League-finale mod Ajax, men selv om han har vist klassen og nye sider af sit spil med latinamerikanske indlæg og direkte frisparksmål, så er spørgsmålet også, om det er nok til, at Mourinho fremover giver ham chancen som førstevalget til den centrale angrebsplads.

Det er nok tvivlsomt, for United har generelt scoret alt for lidt i denne sæson, og det er allerede blevet budt forgæves på den franske sensation Kylian Mbappé i Monaco, mens der også tales om et forsøg på at hente Antoine Griezmann i Atletico Madrid. Så i stedet for at få chancen for det helt store gennembrud, kan det være, at han må vente tålmodigt på kanten.

Men Marcus Rashford er også stadig bare 19 år, hvilket er ganske forbløffende, når det alligevel er så lang tid siden, at han for første gang viste kvaliteterne mod FC Midtjylland i Europa League.

Dengang gav det ingen finaleplads, men det startede en karriere. Nu er Manchester United i finalen og forude venter mere dansk modstand i form af den 25 dage ældre Kasper Dolberg og Lasse Schöne, og så må slutspillet i Stockholm vise, om finalernes mand fra Manchester vinder sin tredje titel i træk og samtidig tager et skridt ind mod en mere central placering på banen.