Derfor sluttede det for Roland Nilsson

Brag i Tipsbladet 13. januar

»Det her bliver ændret, mens jeg er her. Kom, vi går den her vej. Der skal ikke være en stribe tværs over banen om tre måneder, fordi folk altid vader henover den,« sagde cheftræner Carsten V. Jensen og trak Tipsbladet rundt om hjørnet af træningsbanen i stedet for at tage den mangeårige direkte vej fra kunstbanen henover det skrøbelige græstæppe på træningsbane et mod klubhuset.

Det var en lille ting en tirsdag formiddag, men den var ret symbolsk. Det er slut med at skære hjørner i FC København. Nu er det tilbage til side et i sportsdirektørens manual for klubben, for efter et halvt år med små tegn på et begyndende værdiskred, har Carsten V. Jensen og den øvrige ledelse i klubben taget den ultimative beslutning.

For første gang i 13 år har FC København fyret en cheftræner. Det faldt som en bombe mandag formiddag, og nu er Roland Nilsson fortid. I stedet har sportschefen forladt kontoret og også placeret sig i spidsen for holdet som nyslået cheftræner. På en måde en vovet beslutning, på en anden den helt oplagte, for ingen ved bedre end Carsten V. Jensen, hvordan FC København skal fungere. Og når nu ikke Roland Nilsson kunne få det til at spille, så må sportsdirektøren træde til på opfordring fra bestyrelsen.

Man har dog været meget lidt konkret i forhold til, hvorfor det var nødvendigt at fyre Roland Nilsson, en cheftræner som førte Superligaen med fire point til nærmeste rival og som man lige fra præsentationen i slutningen af maj og gennem hele efteråret havde sagt, at man skulle have tålmodighed med. For med afgangen af fem profiler fra startopstillingen kunne man ikke forvente succes a la Solbakken i første hug og lige med det samme.

Det budskab havde både presse og tilhængere også taget til sig. For eksempel var der næsten dødt løb på fanklubbens hjemmeside, da man i starten af december lavede en afstemning om hvorvidt Roland Nilsson skulle fyres eller ej. 40 procent af de godt 500 deltagere sagde ja til Rolle Raus, mens 50 procent sagde nej. Hovedparten godt nok på grund af timingen, men alligevel et tegn på, at meddelelsen fra klubledelsen var læst og forstået.

Den nye cheftræner skulle have tid, og set udefra levede han op til parametrene i Superligaen. Der blev for eksempel spillet 4-4-2, som man ønsker i klubben, og undervejs i sæsonen blev der fundet nye roller til forskellige spillere med gennembrud til Thomas Delaney og et på vej til Bryan Oviedo. Selvfølgelig betød den europæiske nedtur trods Nilssons store internationale rutine som spiller, at missionen langt fra var fuldført, men man var dog kommet et stykke vej, så hvorfor skulle Roland Nilsson fyres?

»Jeg forstår godt alle de her spørgsmål, og det er også derfor, at beslutningen har været så svær, fordi et eller andet sted har vi jo egentlig leveret resultater, vi godt kunne være bekendt. Men det går bare ikke, for vi er jo mere ambitiøse end det. Vi ved godt, at det væsentligste for, at FCK er stærke fremadrettet i alt, hvad vi foretager os om en måned, to, seks, tolv måneder, det er, at vi arbejder meget tydeligt med den model, vi har så stærkt forankret.«

»Det er vigtigt, at de processer bliver slået fast og øvet hver eneste dag i alle led i alle sammenhænge på hver enkelt spiller. Man skal måske være insider for at forstå det, men det er afgørende vigtigt, og der har vi ikke fundet det fælles spor, der skal være, og så er konsekvensen af det taget,« sagde Carsten V. Jensen om mandagen, hvor han også noterede, at:

»Det er jo ikke 4-4-2, det handler om. Selvfølgelig har holdet bevæget sig på samme måde, for det ligger jo ligesom i konceptet, men arbejdet i hverdagen har ikke været i den retning, som vi kunne se var en frugtbar vej fremadrettet.«

»Den evaluering vi har gjort er, at det er ikke FC København det her. Vi må hoppe ud af samarbejdet.«

Begge parter, Nilsson til svenske Aftonbladet, der er den eneste, der har haft kontakt til den tidligere cheftræner, talte også om uenighed om, hvordan holdet skulle føres videre, men der var ikke noget snak om ændrede spilsystemer eller uenighed om transfermål, så sandheden skal nok findes et andet sted. For eksempel i et citat fra Ståle Solbakken tilbage i september 2010, hvor han sagde følgende til Tipsbladet før Champions League-gruppespillet skulle begynde.

»Min vigtigste opgave i klubben er ikke at vinde mesterskaber, selv om det er vigtigt. Det er heller ikke at vinde pokalen eller at komme langt i Europa. Mit vigtigste mål er, at der aldrig er nogen, der får lov til at stikke hul på den kultur, vi har her i klubben. Og der kan kun stikkes hul på den på én måde, og det er indefra.«