Redknapp vil på angriberjagt til januar
Illustration
Premier League

Redknapp vil på angriberjagt til januar

Harry Redknapp skal på angriberjagt, når transfervinduet bliver åbnet til januar.

Hos Queens Park Rangers er man i angriberunderskud, hvis man spørger manager Harry Redknapp. Han har en klar mission, når december bliver til januar, og transfervinduet åbner - der skal hentes skarprettere ind til truppen, der skal supplere de angribere, der allerede findes i klubben.

- Jeg har kun to angribere, og det er hårdt. Jeg har Bobby (Zamora, red.) og Charlie (Austin, red.). Det kunne være dejligt at kunne skifte lidt rundt med 20 minutter tilbage og give lidt fart til holdet, der kunne modstanderne problemer, men vi har ingen, fortæller Redknapp ifølge Talksport.

Blot 21 mål har QPR scoret i de 19 kampe, holdet har spillet i denne sæson, og her tegner Charlige Austin sig for hele 12 af slagsen alene. Men at hente en ny angriber ind i januars transfervindue er ikke en nem opgave, siger Redknapp videre.

- Hvordan gør vi lige det? Vi ser på at leje nogen, men hvem vil låne dig en god angriber i januar? Hvem vil give dig to angribere, der er gode nok til at spille i Premier League? Det er svært at finde bare én. At finde én vil kræve et mirakel, siger Harry Redknapp.

Queens Park Rangers spillede søndag 0-0 med Crystal Palace.